Annonce

Morten Messerschmidt gør op med tidligere kurs og bekender kulør

Formanden for Dansk Folkeparti lægger afstand til partiets tidligere flirt med Socialdemokratiet. Er åben for topskattelettelser og vil blandt andet fjerne arveafgiften.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard/Grafik: Anders Bredsdorff
På onsdagens pressemøde i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde slår partiformand Morten Messerschmidt fast, at partiet hører til blå blok.

I samme omgang kalder formanden SVM-regeringen “et fantasifuldt projekt".

Dermed lægger Messerschmidt ekstra til de udmeldinger, han kom med i et interview med Berlingske søndag, hvor han understregede, at Dansk Folkeparti er blå bloks bløde hjerte.

Han fortalte i samme interview, at partiet under ledelse af den forrige formand Kristian Thulesen Dahl havde fået placeret sig et sted, hvor partiet efterhånden lignede socialdemokratiet.

”Vi siger nu farvel til den meget dogmatiske linje, der gjorde vælgerne i tvivl om, hvor vi hører til,” siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

Han fortæller i interviewet, at Dansk Folkeparti er lige på trapperne med en økonomisk 2035-plan for første gang i partiets historie.

Messerschmidt åbner for at diskutere lettelser på topskatten, og partiformanden slår fast, at Dansk Folkeparti går ind for at fjerne arveafgiften helt. Det er nemlig uretfærdigt, at arvinger skal betale skat af penge, som allerede er blevet beskattet en gang.

Registreringsafgiften for familiebiler op til 500.000 kroner skal også afskaffes.

Af andre forslag kan nævnes, at håndværkerfradraget desuden skal genindføres, hvis det står til Dansk Folkeparti.

”Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk Folkeparti”

Morten Messerschmidts udmelding om at sløjfe arveafgiften blev bemærket af det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad, som på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, skrev:

”Messerschmidt foreslog i går at afskaffe arveafgiften helt og aldeles. ’Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk Folkeparti’, stod der engang på T-shirts i DF-webshoppen. Findes der mon en anden skat, der rammer de rigeste SÅ meget mere end almindelige lønmodtagere? Næppe.”

placeholder

På onsdagens pressemøde kom det frem, at Dansk Folkeparti også ønsker at oprette 5.000 nye plejehjemspladser, et nyt grænsepoliti og en ny kystvagt.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Frederik Vad har som så ofte før fuldstændig ret her. DF er hverken et arbejderparti eller en slags reservesocialdemokrater, hvilket ikke burde komme bag på nogen. For vi har jo heller ikke glemt, hvordan DF i sin tid pissede på 3f sammen med en lang række andre blå politikere på Restaurant Vejlegården:

https://piopio.dk/de-ad-flaesk-sa-fedtet-drev-ned-ad-kinderne

Mullah Vad stemmer for lovforslag om indfødsrets meddelelse til tilvandrere, der vil stene homoseksuelle og kaste dem ud fra bygninger, ligesom at han vil forbyde enhver utilbørlig handling mod koranen, hvori der står beskrevet, at vi skal have vores hoveder adskilt fra kroppen.

Uanset hvad er udsagnet her stadig korrekt:

- Findes der mon en anden skat, der rammer de rigeste SÅ meget mere end almindelige lønmodtagere? Næppe.

Og det ville det også være, om budbringeren så havde været den værste ærkekarikatur af en tegneserieskurk.

Det er fin samfundspolitik Messerschmidt bringer på bane, og jeg tror han er manden der kan rejse
partiet igen. Kristian Thulesen Dahl var jo en vejrhane ligesom Jacob Elleman, og dem gider folk ikke.

DF aner simpelthen ikke hvilken politik de skal føre. De har samme problem som de Radikale. De er komplet overflødige, og vil fremover rage rundt omkring spærregrænsen med deres forvirrede politik.

Du tør ikke nævne, at stuerene, det bliver de aldrig?

Nu betragter jeg Nyrups berømte ord som noget vrøvl, som jeg ikke gider gentage.
Hvis Nyrup m. fl. havde lyttet bare en lille smule på DF for år tilbage, havde DK. nok haft lidt færre problemer med indvandrere. Men den politiske korrekthed den gang, har været en dyr fornøjelse for DK.
At DF. stadig kører den samme plade, er folk blevet træt af.

Messerschmidt har fat i noget af det rigtige ,beskatningen har taget total overhånd ligesom arveafgiften
er dobbeltbeskatning. I øvrigt burde pensionisterne i højere grad stemme på DF. da det er det
er det eneste parti der bekymrer sig for de ældre.