Annonce

Offentligt ansatte kommer til at mister 50 millioner, erstatning til veteraner og topmøde i München

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Offentligt ansatte kommer til at miste 50 millioner i genetillæg som konsekvens af afskaffelsen af store bededag.

Danske veteraner får nu tilkendt erstatning efter at være udsendt på FN-missioner.

Og så er der topmøde i München.

Hermed velkommen til dagens Aktuelt.

Offentligt ansatte står til at miste 50 millioner 

Ifølge DR er Finansministeriet i et nyt svar nået frem til, at det er omkring 50 millioner kroner, som kommuner og regioner i dag giver i kompensation til de offentligt ansatte, som skal arbejde på store bededag.

De 50 millioner kommer de offentligt ansatte til at miste, når store bededag bliver afskaffet.

Det er man bestemt ikke glad for i FOA.

“Det er helt grotesk, og det er det, der er det direkte angreb på vores danske model, at de med et lovindgreb går ind og fjerner midler på overenskomstbordet,” siger forbundsformand Mona Striib til DR. 

Danske veteraner får erstatning 

372 veteraner kan se frem til erstatning efter at være kommet enten fysisk eller psykisk til skade efter at være udsendt for FN.

Sagerne handler tidligere FN-missioner, hvor nogle af dem foregik i det daværende Jugoslavien i 1990’erne.

Ud af de 383 sager FN har behandlet, får 372 tilkendt erstatning. 11 har fået deres ansøgning afvist.

Det skriver DR via Ritzau. 

Topmøde i München 

Denne weekend samles verdens ledere til et sikkerhedspolitisk topmøde i München, hvor krigen i Ukraine forventes at stå på dagsordenen.

For første gang i to årtier er Rusland ikke inviteret.

Det skriver TV 2. 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Danske veteraner får erstatning "
Hvorfor får de den først nu???

Er det ligesom med radaroperatørerne og de der ryddede op efter Thule-ulykken?
.