☰
☰
Annonce
Ole Stavad: Den Danske Model består uantastet
Der er altså ikke sket noget som helst politisk indgreb, i forhold til økonomien i de generelle overenskomstforhandlinger. Sådan skriver socialdemokratisk veteran og tidligere minister.
Jeg forstår godt reaktionen fra en del lønmodtagere og faglige ledere, hvor man er utilfredse og undrer sig over statsministerens udmelding om de faggrupper, der kan se frem til at få et ekstra tillæg til lønnen fra den ekstraordinære statslige pulje.
Min egen spontane reaktion var nogenlunde den samme.
Den opfattelse har jeg dog revideret efter nærmere omtanke. De fleste, der har udtalt sig kender udmærket opgaven og holdningen hos vore faglige ledere.
Det sværeste man kan bede en faglig leder om, er at ”skævdele” økonomien til ulempe for sine egne medlemmer.
Sagt med andre ord, at en faglig leder skal acceptere, at ens egne medlemmer får lavere lønstigninger, for at tilgodese andre lønmodtagergrupper med et større behov. Det er der ikke mange faglige ledere, ”der vil overleve”.
Skal ikke smøres tyndt ud
De penge, der politisk afsættes på Finansloven til ekstraordinære lønstigninger i det offentlige, skal først og fremmest gøre det mere økonomisk attraktivt at vælge jobs, hvor det er svært at tiltrække tilstrækkeligt arbejdskraft. Ellers risikerer vort velfærdssamfund at kollapse, med mangel på medarbejdere.
Derfor er der heller ikke råd til at ”smøre” de ekstra lønstigninger tyndt ud over alle i den offentlige sektor. Så får det ingen reel virkning i forhold til hele formålet.
Det tror jeg, de reelt er lettede over
Det vil være en næsten umulig opgave, at bede faglige ledere om at acceptere, at deres egne medlemmer ikke behøver at få del i pengene. Derfor er der brug for en politisk udmelding, inden trepartsforhandlingerne går i gang.
Her kan der så komme justeringer og nuancer i forhold til statsministerens lidt firkantede udmelding. Nu er der sat en ramme for de kommende trepartsforhandlingerne, som også er til at håndtere for arbejdsmarkedets parter. Det tror jeg, de reelt er lettede over.
Ikke noget politisk indgreb
Det er et helt naturligt politisk valg og ansvar at prioritere, hvem man ønsker at tilgodese med de ekstraordinære statslige penge, der kommer oven i den almindelige økonomi, som er til forhandling ved en overenskomst.
Der er altså ikke sket noget som helst politisk indgreb, i forhold til økonomien i de generelle overenskomstforhandlinger.
Statsministeren har bare levet op til sin rolle som politisk leder
Den Danske Model består uantastet og berøres ikke af statsministerens udmeldinger.
Statsministeren har bare levet op til sin rolle som politisk leder. Også selv om hun godt ved, at nogen bliver sure og utilfredse.
Jeg synes faktisk, at vi er ret heldige med en statsminister, der både tør lede og tage ansvar.
Kommentarer
Netop. Mange har åbenbart svært ved at forstå eller erkende, at pengene her ikke uddeles efter, hvem der har mest efterslæb, men alene efter hvor det er sværest at fastholde og tiltrække personale samt få elever ind på uddannelserne. Det er desværre ikke nødvendigvis retfærdigt men ikke desto mindre nødvendigt.
Det hedder udbud og efterspørgsel
.
Meget enig - Og nu er dette forslag jo ikke noget der lige pludselig er kommet dumpende - Det var faktisk et løfte fra Frederiksen og Socialdemokratiet som de gik til valg på , og hvor det blev pointeret at det ikke ville gælde for alle offentlige ansatte - men udelukkende skulle dreje sig om de områder som har problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere - Så må de andre områder tage deres krav og ønsker med når der skal forhandles ny overenskomst på det offentlige område i 2024 -
”Statsministeren har bare levet op til sin rolle som politisk leder. Også selv om hun godt ved, at nogen bliver sure og utilfredse.
Jeg synes faktisk, at vi er ret heldige med en statsminister, der både tør lede og tage ansvar.”
Og vigtigst af alt!
Statsminister Mette Frederiksen har endelig erkendt sin rolle som arbejdsgiver!
Arbejdsgiver for 800.000 offentligt ansatte!
Og dermed har hun ansvaret i den sidste ende for alle løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor!
Hun har alene ansvaret for flugten fra sygeplejerske-erhvervet og jordemoder-erhvervet, etc.
Hun sidder med alle kortene på hånden og vælger hvordan hvert et spil - enten det er for galleriet eller for de allernærmeste - skal spilles!
Hvordan får vi virksomheden Danmark til at køre bedst muligt til flest menneskers glæde og fornøjelse!
Selv målsætningerne bestemmer hun selv!
Hvordan lukker jeg en gang for alle munden på mine værste kritikere, således at “min” hverdag bliver nogenlunde tålelig uden at Barbara Bertelsen skal tage alle knubsene!
Mette Frederiksen har fundet opskriften på virksomheden Danmark sammen med gode venner!
Novo Nordisk og Maersk som rettidige forbilleder!
800.000 medarbejdere slås dagligt for virksomheden Mette Frederiksen Danmark, der i forhold til 8.000 medarbejdere i Danmarks næststørste virksomhed, har et kolossalt ansvar for velfærdsstaten der også går under navnet Mette Frederiksen Danmark!
Poul Schlüter var den seneste CEO der nærmede sig fænomenet Poul Schlüter Danmark!
Han reddede nærmest velfærdsstaten Danmark, hvorimod Anders Fogh gjorde virksomheden til en discount forretning med årlige nedskæringer i alle afdelinger!
Arbejdsgiveren Mette Frederiksen har endelig indset at den såkaldte “danske model” alligevel kun fungerer for de privatansatte i Danmark!
Med mindre statsministeren også her over-ruler arbejdsgivere, lønmodtagere, hele systemet! Som det er indbygget i “den danske model”!
Sygeplejerskerne har længe demonstreret imod “arbejdsgiveren” statsminister Mette Frederiksen!
De vandt endelig en klar sejr!
Statsministeren er arbejdsgiveren!
Og en arbejdsgiver giver!
Giver med den ene hånd og tager med den anden!
Som enhver anden arbejdsgiver i det private!
That’s the name of the game!
Den danske model består uantastet!
Statsministeren har blot over for sygeplejersker og alle andre offentligt ansatte erkendt:
Jeg er chefen! Det er mig der bestemmer lønnen når alt kommer til alt! Jeg dikterer løn og arbejdsvilkår! Sådan er det!
I årevis har Mette Frederiksen spillet sin dobbeltrolle. “Det er den danske model der bestemmer løn og arbejdsvilkår!”
Men sygeplejerskerne vidste bedre!
De har vundet en stor sejr!
Kvinders lønniveau bestemmes af statsministeren!
Nu har statsministeren for alvor brug for dem!
Velfærdssamfundet lever af kvinders velvilje!
Nu tager de deres betaling!
Der sidder kvinder overalt i ledende offentlige stillinger!
Presset fra selv en Barbara Bertelsen blev for stort!
Mette Frederiksen er i sen alder sprunget ud af skabet som arbejdsgiver!
Den danske model består!
Men sygeplejersker har fået et nyt kort på hånden!
Realitetskortet!
Det private arbejdsmarked har brug for os!
Kvinderne kan spille med på den samme boldgade som har givet mændene en førende løn de sidste 100 år!
Med sin accept som arbejdsgiver er Mette Frederiksen uforvarende eller nøjeregnende på vej til at blive den danske politiker der giver kvinderne ligeløn i forhold til mændene!
I sandhed historisk!
Et ord som Mette Frederiksen elsker!
Men for første gang med pålydende værdi!
Jeg har den klare forventning, at det lønløft regeringen vil tildele fire grupper af offentligt anstatte, SOSU hjælper og assistenter, pædagoger, sygeplejesker og fængselsbetjente, ligger uden for de kommende offentlige overenskomster, som fra december 2023 skal forhandle løn- og arbejdsforhold for alle offentligt ansatte.
Altså lønløft for de fire grupper plus overenskomst oven i. For regeringen kan naturligvis ikke sætte overenskomst forhandlinger ud af kraft.
Diktatoren mette har talt: 2500 kr. ekstraordinært om måneden til fire grupper af offentligt ansatte,
Pensionisterne som der ikke er behov for, dem giver vi 109 kr. ekstra om måneden. De skal selvfølgeligt
beskattes efter samme skattetakst som det øvrige arbejdsmarked.
Selvfølgelig er det én uden for 'det faglige system' der skal blande sig. Der er ingen faglig leder, der kan/vil gøre det.
Formanden for faggruppe X er sat i verden for at 'rage mest muligt til sine' i forhandlinger. Ikke til at 'være fornuftig' og indrømme, at faggruppe Y måske 'fortjener' mere.
Hvis jeg var medlem i dén gruppe, der skulle have mindre pga. formand X's 'fornuft', ville jeg omgående kræve hans/hendes ædlere dele serveret på et fad!
Li' det, eller la'vær: Trepartsforhandlinger er netop til for at (forsøge at) løse problemer som de to faglige organisationer ikke kan klare alene!
Statminister Mette er politiker og den rette til at sætte kniven ind.