Overblik: Så meget gik Socialdemokratiet tilbage i de store byer

Det er ingen hemmelighed, at søndagens valg til Europa-Parlamentet var en skuffelse for Socialdemokratiet.

Med kun 15,6 procent af stemmerne leverede det gamle arbejderparti en værre præstation end ved noget andet europaparlaments- folketings- kommunal- eller regionalvalg siden slutningen af 1800-tallet. Og for første gang måtte de se sig slået af SF, som fik 17,4 procent af stemmerne, og hvis spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, blev valgets største stemmesluger med hele 178.438 personlige stemmer.

Det skelsættende resultat - som statsminister Mette Frederiksen selv kalder “bestemt ikke godt nok” - vækker allerede nu bekymring i Socialdemokratiets kommunale bagland, som skeler nervøst til kommunalvalget november næste år.

Og det kan de have god grund til. En opgørelse beregnet af Netavisen Pio viser nu, hvor stor tilbagegangen har været i de fire største kommuner - København, Aarhus, Aalborg og Odense - hvor socialdemokraterne allerede ved sidste kommunalvalg oplevede betydelig modgang.

Nedsmeltning i det jyske

Af de fire store kommuner så Socialdemokratiet den største tilbagegang i formand Mette Frederiksens egen fødeby, Aalborg.

Ved europaparlamentsvalget i 2019 fik Socialdemokratiet 26,5 procent af de gyldige stemmer i Aalborg Kommune, men måtte søndag nøjes med kun 17,5 procent. Det er altså en tilbagegang på ni procentpoint - hvilket betyder, at tilbagegangen i kommunen var hele 3,1 procentpoint større end tilbagegangen på landsplan.

Lidt bedre ud ser det ud for socialdemokraterne i landets fjerdestørste kommune

Også i Aarhus Kommune var tilbagegangen endnu større end de 5,9 procentpoint på landsplan.

I Aarhus scorede Socialdemokratiet således 19,9 procent ved europaparlamentsvalget for fem år siden. I år måtte man tage til takke med 12,9 procent og altså en tilbagegang på syv procentpoint.

Lidt bedre ser det ud for socialdemokraterne i landets fjerdestørste kommune. I Odense Kommune fik Socialdemokratiet i 2019 knap 24 procent af de gyldige stemmer, mens dette års socialdemokratiske kandidatliste fik 18,3 procent. Det er en tilbagegang på 5,7 procentpoint, som altså er en anelse mindre end den nationale tilbagegang, ligesom resultatet også er bedre end de 15,6 procent, Socialdemokratiet indkasserede på landsplan.

Hun peger på, at særligt den hårde kurs i værdi- og udlændingepolitikken kan skræmme vælgerne væk i de store byer

I landets største kommune, København, gik man fra 14,2 procent i 2019 til kun 9,7 procent i år. Dermed er tilbagegangen altså et stykke mindre end i de tre andre store kommuner. Det skal dog også ses i lyset af, at udgangspunktet var markant lavere, og det derfor har været mere begrænset, hvor meget mere socialdemokratisk terræn der kunne mistes.

Av, av, av

Socialdemokratiet har i mange årtier haft noget nær eneret på magten i de fire største byer. Derfor skaber de pauvre resultater i storbykommunerne dybe panderynker blandt socialdemokrater her.

“Av, av, av. Det gør rigtig ondt,” lyder det eksempelvis fra Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, til Politiken.

Hun peger på, at særligt den hårde kurs i værdi- og udlændingepolitikken kan skræmme vælgerne væk i de store byer. Netop den stramme udlændingepolitik kom i centrum i valgkampens slutspurt, hvor flere socialdemokratiske ministre og den socialdemokratiske spidskandidat, Christel Schaldemose, kritiserede SF for at have for slap en tilgang til indvandring.

Mange vælgere har nok villet sige til os, at de gerne vil have, at Socialdemokratiet er et rødt parti

Kasper Dlugatch Stisen, som er kandidat til næste års kommunalvalg i København, vurderer, at det er midterregeringen, der er skyld i det katastrofale resultat i hovedstaden. Her fik partierne til venstre for Socialdemokratiet - SF, Enhedslisten og Alternativet - nemlig over halvdelen af søndagens stemmer, gør han opmærksom på.

“Socialdemokratiets blå SVM-politik kommer til at koste overborgmesterposten til kommunalvalget, hvis der ikke rettes op. Den her vælgerlussing skal give et stort rødt mærke på politikken,” skriver Stisen på det sociale medie X.

Længere tendens

Den analyse deler han med Socialdemokratiets formand i Odense, Anders W. Berthelsen (ingen relation til den kendte skuespiller af samme navn, red.).

“Mange vælgere har nok villet sige til os, at de gerne vil have, at Socialdemokratiet er et rødt parti. Og ikke et parti, der samarbejder med to borgerlige partier,” siger han til Ekstra Bladet.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, ser den dårlige socialdemokratiske præstation som en del af en udvikling, der har stået på under hele Mette Frederiksens tid som leder, hvor partiet er gået støt tilbage i storbyerne og har vundet frem på landet. Og svagheden i byerne, forklarer han til Dagbladet Information, bliver endnu tydeligere, nu hvor partiet i modsætning til tidligere også står dårligt på landsplan.

Over for samme dagblad spår han derfor flere krusninger på den socialdemokratiske andedam, i takt med at kommunalvalget nærmer sig:

“Efterhånden som det bundfælder sig i det socialdemokratiske bagland, og de her borgmestre begynder at se på, hvad det er for et kommunalvalg, de ser ind i, så tror jeg, at det vil skabe røre i baglandet. Det her kan de ikke sidde overhørig.”