I sidste weekend vandt Spotlight, overraskende for mange, en Oscar som blandt andet Årets Bedste Film. Filmen er den sande historie om hvordan en lille gruppe vedholdende og ihærdige journalister afslørede omfanget af katolske præsters overgreb på børn og ikke mindst, hvordan lederne af den katolske kirke med alle tænkelige midler forsøgte at dække over overgrebene og ikke greb ind overfor dem der begik dem.

Den historie er der kommet en aldeles seværdig film ud af. Filmen forsøger at give svar på hvordan det kunne lade sig gøre, at man i så mange år kunne holde omfanget af misbruget skjult for offentligheden.
Som dansker er debatten om katolske præsters misbrug og kirkens forsøg på at dække over det, måske ikke et emne som føles så relevant, fordi der er så få katolikker i Danmark og den katolske kirke i Danmark overhovedet ikke fylder så meget som i USA. Man har ikke på samme måde den katolske kirkes store indflydelse inde på livet.  Men i Boston-området alene har den katolske kirke to millioner medlemmer og udover kirken driver katolske velgørenhedsorganisationer over 125 skoler.

Stærk rollebesætning
På rollelisten ses blandt andet Michael Keaton som den gamle garvede journalist, der leder den lille gruppe af graver-journalister på Boston Globes magasin Spotlight, som får til opgave at grave historien op, mens han skal kæmpe med alle sine gamle katolske venner, som ihærdigt forsøger at få ham til at droppe historien. ”Den katolske kirke gør jo så meget godt for byen," som en byens spidser forklarer.

Med på Spotlight-redaktionen har Keaton blandt andet de meget velspillende Mark Ruffalo og Rachel McAdams, der begge er fanget i dilemmaet mellem deres egne katolske opdragelse og deres professionelle virke som journalister, der vil afsløre sandheden. Actionskuespilleren Liev Schreiber, kendt fra blandt andet X-Men, er også meget fin som den nyansatte jødiske redaktør, Martin Baron, der som en outsider kommer til avisen med ambitionen om igen at gøre den relevant for dens læsere.

Der er også en række ganske fine og meget følelsesladede scener med nogle af ofrene, som forklarer hvordan de er blevet overgrebet og hvilke konsekvenser, det har haft for dem. På trods af det meget triste emne formår Spotlight med sin humoristiske dialog at lette lidt på stemningen indimellem, så man ikke bliver alt for trist.

Klassisk journalistfilm
Spotlight er på mange måder en klassisk film om at bedrive et stykke afslørende journalistik og det følger et ret simpelt mønster eller plot hvor vores hovedpersoner skal finde historien, lede i papirerne, finde frem til kilderne og få dem til at tale for at få deres historie.
Det mønster gør, at filmen har lidt svært ved at overraske og selvom den katolske kirke er stærk, så virker den ikke sådan rigtigt truende overfor vores journalister.

Spotlight sender mange filmiske hilsner til klassikeren ’Alle Præsidentens Mænd’ om de to journalister fra Washington Post der afslørede Watergate og fældede Nixon. Der er mange af de samme forhindringer med kilder der ikke vil snakke, et langt papirspor der skal endevendes og redaktører og folk fra omverdenen, der ihærdigt forsøger at tale journalisterne fra at skrive deres historie.
Der er også en mere direkte kobling mellem de to historier, nemlig at Boston Globe-redaktøren Ben Bradlee Jr. er søn af Ben Bradley Sr, som var redaktør for Woodward og Bernstein på Washington Post dengang Nixon blev afsløret.

Men i alt i alt, Spotlight er en ganske god film, der fint kan anbefales, men som dog nok primært har fået sine mange priser på grund af emnevalget og ikke på grund af en original tilgang til at fortælle den slags historier på. Det havde heller ikke gjort noget dårligt for filmen, hvis den lige havde været en ekstra gang i klipperummet og var blevet gjort ti minutter kortere.

Spotlight kan stadig ses i biografen. Instruktør: Tom McCarthy. Medvirkende: Rachel McAdams, Mark Ruffalo, Michael Keaton og Liev Schreiber.