I partiets nye udspil “En Finanssektor, som tjener flertallet” peger de på, at sektoren skal gentænkes fuldstændig.

De vil blandt andet oprette en statsbank, opsplitte bankernes forskellige forretninger, indføre afgifter på aktiehandel og sikre større demokratisk indflydelse i banker og pengeinstitutter. Enhedslisten har med andre ord lanceret et udspil, der med ikke mindre end 47 forskellige nedslag, spænder vidt indenfor alt, hvad der kan relatere sig til finansiel virksomhed.

Det bliver hurtigt en appel til, at nu skal de her mennesker i toppen af bankerne opføre sig ordentligt

Men en hovedpointe er, ifølge erhvervsordfører Pelle Dragsted (Ø), at man aldrig må reducerer problemerne i finanssektoren til et spørgsmål om, at nogle få bankfolk har en dårlig moral:

“Jeg oplever i meget høj grad, at politikere - og måske også journalister - appellerer til bankernes moral. Altså gør det til et spørgsmål om grådighed eller nogle “brodne kar”. Jeg tror, det er utrolig vigtigt at forstå, at de her problemer er systemiske. De handler om den måde vores finanssektor drives, og den måde vores finanssektor ejes,” siger han tirsdag til præsentationen af Enhedslistens reformudspil.

Snak om brodne kar

Hvem er det du oplever har fokus på problemerne i finanssektoren, som et spørgsmål om moral?

“Det synes jeg, at man har hele vejen rundt. Dels fra højrefløjen, som er meget retorisk skarpe - selv Rasmus Jarlov - men også helt hen til Socialdemokratiet, hvor Peter Hummelgaard -  som jeg ellers har meget respekt for - taler om “samfundskontrakten”. Det bliver hurtigt en appel til, at nu skal de her mennesker i toppen af bankerne opføre sig ordentligt,” siger Pelle Dragsted til Netavisen Pio.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om hvidvask i Danske Bank og svindlen med udbytteskat for 410 milliarder, sagde han eksempelvis, at “Banditter i habitter skal stoppes”. Statsministeren udpeger altså nogle få kriminelle frem for at se på problemerne i selve banksystemet.

Pelle Dragsted mener, at man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at en “bedre moral” er det, som skal til, for at ændre finanssektoren.

Man kan ikke adskille de her skandaler fra udviklingen i finanssektoren

Hvis man taler om hvidvask i Danske Bank eller snyd med udbytteskat, så er der jo tale om økonomisk kriminalitet. Det ligger vel uden for systemets spillereglerne?

“Det er klart. Men hvis du kigger på danske banker, så er der sket en kæmpe ekspansionen i udlandet. Man kan godt spørger sig selv: Hvad har Danmark fået ud af det? Det var jo i meget høj grad Danske Banks engagement i Irland, der var ved at knække banken under finanskrisen. Man kan ikke adskille de her skandaler fra udviklingen i finanssektoren.”
 

Et resultat af liberalisering

Pelle Dragsted og Enhedslisten mener, at det er politiske beslutninger, om at slippe tøjlerne og sætte den finansielle sektor fri, som har gjort bankerne for store, for risikovillige og for udemokratiske:

“Det er utrolig vigtigt med den historiske viden, for den viser os, at den finanssektor vi har i dag, og de problemer vi oplever, ikke er naturgiven. Det viser også, at den finanssektor vi har i dag ikke er kommet af sig selv, men i meget høj grad er et resultat af en række politiske beslutninger, der er taget af skiftende regeringer,” siger Pelle Dragsted.  

Der er lukket over 100 banker, og de der er tilbage er blevet meget store

Pelle Dragsted peger her på den deregulering, som er gennemført, som del af den nyliberale-epoke, hvor tanken var af markedet skulle klare det meste selv:

“Det er først og fremmest en udvikling i finanssektoren, hvor vi har set en enorm koncentration af ejerskab. Der er lukket over 100 banker, og de der er tilbage er blevet meget store. Specielt to af dem: Nemlig Danske Bank og Nordea. Samtidig har vi set en stigende forventning om overskud. De to ting tilsammen, har givet en finanssektor, der virkelig jagter profit, på en måde som vi ikke har kendte til før,” siger Pelle Dragsted.
 

Ikke blot et spørgsmål om kontrol

Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at der er brug for mere internationalt samarbejde og kontrol for at komme den finansielle kriminalitet til livs. Statsministeren har også brugt skandalerne, med udbytteskat og hvidvask, som et argument for, at Danmark bør melde sig under fanerne i Den Europæiske Bankunion:

“Hvis man var med i det fællesskab, så kunne det tænkes, at samarbejdet blev udvidet til også at omfatte god bankvirksomhed i den forstand, at man ikke skal være med til at begå svindel med udbytteskat, som vi har set på det sidste,” har statsministeren blandt andet udtalt.

Der ikke nogen, der har været villige til at tage fat på det og sige: Vi er nødt til at få en mere gennemsigtig finanssektor

Enhedslisten afviser dansk deltagelse i en Europæisk Bankunion. Og Pelle Dragsted påpeger igen at øget kontrol ikke kan gøre det alene, fordi systemet er blevet for komplekst og uigennemsigtig:

“Det er ikke nok i sig selv, for man har tilladt bankerne at udvikle nogle ekstrem komplekse forretningsmodeller, som det er svært at kontrollere. Selvom vi har været igennem en finanskrise, så er der ikke nogen, der har været villige til at tage fat på det og sige: Vi er nødt til at få en mere gennemsigtig finanssektor - og få delt nogle af de største finanskoncerner op igen,” siger han.  
 

En haj vil altid spise fisk

Når man i Enhedslisten ikke mener, at kontrol eller bedre moral er nok, så er det fordi, at grådigheden er indbygget i selve systemet:

“Jeg tror, at Preben Wilhjelm (Forfatter og tidligere folketingsmedlem for Venstre Socialisterne, Red.) skrev for nogle år siden, at det at brokke sig over grådigheden i finanssektoren, det er ligesom at brokke sig over, at hajen spiser fisk. Det ligger implicit i finanssektoren, at den tjener penge på risiko, og det holder den ikke op med, fordi man beder den om det.”

Enhedslistens erhvervsordfører afslutter med at fastslå behovet for de 47 nye punkter i Enhedslisten nye udspil med den begrundelse. Han mener, at den finanssektor, som vi har i dag, er med til at skabe politisk ustabilitet i verden:  

“Hele den politiske udfordring, vi ser i verden lige nu. Den udfordring, der er af grundlæggende demokratisk perspektiver, havde vi næppe set, uden den finanssektor og den finanskrise,” lyder det fra Pelle Dragsted.