Annonce

Pia Olsen Dyhr: Moderaterne er “mere retfærdige” end De Radikale

SF’s formand beroliger Løkke-skeptisk bagland
Foto: Netavisen Pio/Christian Curdt-Christiansen
Pia Olsen Dyhr (SF), formand
“Hvis vi i Danmark skal have en rød regering, så skal vi enten have Det Radikale Venstre med eller Moderaterne.”

Så nøgtern er SF-formand Pia Olsen Dyhrs analyse af den nuværende situation i dansk politik.

Den udfolder hun tirsdag i en vidtfavnende samtale med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og politisk kommentator Benny Damsgaard i en særudgave af podcasten ‘Tingets Tilstand’.

placeholder

Selvom nogle formænd for SF-lokalforeninger er kritiske over for ideen om et regeringssamarbejde mellem SF og Lars Løkke Rasmussens parti, mener Olsen Dyhr, at man ikke på forhånd kan udelukke et samarbejde med manden, som nogle SF’ere kalder en ærkefjende.

“Jeg kan godt forstå den dér bekymring for, om vi så bare skal lade Moderaterne bestemme SF’s politik? Det skal vi da ikke,” slår hun dog fast og fortsætter:

“Men vi får jo ikke noget rødt flertal i Danmark lige rundt om hjørnet. Sidst vi havde et rødt flertal, det var i ‘73. Det er vel at mærke ret lang tid siden.”

Moderaterne mere retfærdige

De Radikale har, på trods af en historie som et midterparti med evne til at gå til begge sider, peget udelukkende på socialdemokratiske statsministre helt fra 1993 til sidste folketingsvalg i 2022.

Alligevel er det for Olsen Dyhr ikke givet, at SF hellere vil samarbejde med De Radikale end med Løkkes mandater.

“Faktisk laver De Radikale jo rigtig meget politik med blå blok på arbejdsudbuddet i tæt alliance med Konservative og LA,” fremhæver hun og fortsætter:

“Hvor jeg vil sige, at Moderaterne faktisk har vist sig lidt mere retfærdige, fordi de foreslog en toptopskat, som jeg synes er en glimrende idé. Lad os bare beskatte dem, der har mest i vores land, noget mere.”

Uanset hvilket midterparti SF ender med at gå til regeringsforhandlinger med, lover Olsen Dyhr at holde sig vågen ved forhandlingsbordet.

Det er et løfte, hun især giver til de stemmer i SF-baglandet, der har advaret hende om at holde “godt øje med fingrene, når du forhandler med Lars Løkke.”

“Det vil jeg da forsikre dem om, at det gør jeg,” siger hun.

 

‘Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Uanset hvilket midterparti SF ender med at gå til regeringsforhandlinger med, lover Olsen Dyhr at holde sig vågen ved forhandlingsbordet.

Det interessante er imidlertid, at det er vidt forskelligt, hvor mange timers søvn, vi mennesker skal have, for at føle os udhvilede og godt tilpas.

Winston Churchill sov fire timer, men snuppede til gengæld fast en 'morfar' midt på dagen af halvanden times varighed.

På det tidspunkt havde han også indtaget adskillige genstande alkohol og aflivet en god stak cigarer.

Den nu afdøde og tidligere premierminister i England, Margaret Thatcher, nøjedes faktisk også kun med omkring fire timers søvn om natten.

Hun blev kaldt 'jernladyen.' Ikke så meget på grund af hendes søvnmønster, men fordi hun var en benhård politiker , taktiker og forhandler.

Den amerikanske præsident Barack Obama ligger på omkring seks timers søvn om natten.

Søvnforskere verden over er nået frem til, at voksne i alderen 18-64 år bør have mellem syv og ni timers søvn pr. døgn for at fungere bedst muligt og have et sundt helbred.

Indenfor finansverdenen er Donald Trump en af de personer, som angiveligt nøjes med mindst søvn. Manden med hentehåret får kun 3-4 timer pr. nat.

Geniet Leonardo Da Vinci kunne stort set alt. Han var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. Og så var han faktisk også en dygtig musiker.

Italieneren havde så travlt med alle sine projekter, at han stort set ikke havde tid - eller behov for at sove ret meget i sammenhæng. Han tog mellem tyve og fyrre minutters hvile hver fjerde time.

Mange søvn-eksperter mener, at otte timers kvalitets-søvn kan hjælpe med at forebygge Alzheimers seere i livet.

Undersøgelser viser, at hvis man sover godt i årene op til 'alderdommen', så husker vi bedre og indlærings-kurven er højere.

Hvem Pia Olsen Dyhr er op imod vides ikke ,men ….

Uanset hvilket midterparti SF ender med at gå til regeringsforhandlinger med, lover Olsen Dyhr at holde sig vågen ved forhandlingsbordet.

Lille og vågen!

Men søvnen er åbenbart det vigtigste!

De overlever længst!

Også i politik!

Det handler om at sove godt før - fremfor at forsøge at kompensere senere. Studier viser, at de der sover godt 'midt i livet', fungerer bedre 28 år senere,

Held og Løkke med projektet!

Pia har helt ret. Det er klart, at Løkke har et alenlangt synderegister, men vi ved ikke, hvor meget han selv er skyld i. Venstres bagland er hård kost.
Jeg tror også, at de nye mere jomfruelige Moderate politikere er mere pålidelige og "retfærdige" end Radikales, selv om der da er flere ok i blandt dem.
Men Løkke skal ikke være statsminister igen.

Pia Olsen Dyhr, bliver den næste Statsminister

Pia Olsen Dyhr som statsminister vil være en katastrofe for Danmark med de holdninger hun giver udtryk for. Hun går meget op i den såkaldte klimakrise samtidig med at hun "elsker" at se Formel-1 bilracerløb (som det kom frem da hun deltog i KRNDER DU TYPEN i DR1 hvordan de to ting så kan forenes er mig en gåde.

Skal / ønsker man at lykkes om et fælles projekt, i det her tilfælde Danmarks og Danskernes vel, forstået på den måde at så mange som muligt har en tålelig tilværelse, kan det undertiden være nødvendigt, eller ligefrem klogt, at indgå kompromisser.

Det at der står 2 blokke og kaster grimme ting mod hinanden har kun sjældent medført noget godt, det ender ofte med at vinderen snupper det meste.

Her er det så, at den kan være en god ide at "holde sine fjender i hånden" så en midter regering kan have et bekvemt flertal og dermed også undgå de mest yderligående partiers indflydelse.

På den måde kan selv de Radikales trang til at true og vælte regeringer (lave l... i den) også holdes i ave, måske, med lidt held.

Så lad endelig fornuften råde.

Nu vi er igang med bogstavlegen om en ny regering - Hvad med denne konstellation LA - K - RV + M og V - En mulighed som jeg godt kan se for mig (!ikke at forveksle med et personligt ønske ) -
I tiden som opposition til regeringen - har de tre LA - K og RV haft flere kaffemøder hvor de har drøftet mulige reformer af Velfærd og arbejdsudbud samt skat - Så absolut et tema om et evt regeringsgrundlag som Løkke og hans Moderater kan se sig selv i -og vel også Venstre -

Nielsen, Hvis en regering, bestående af de partier du har remset op, bliver virkelighed efter næste valg, vil det betyde at socialdemokratiet incl. de partier der ligger til venstre for dem, bliver sat uden for indflydelse.
Det kan ikke være din drøm men må være et mareridt, som jeg ikke håber kommer til at ske. LA skal så vidt muligt holdes uden for indflydelse i Dansk politik, dertil er deres beundring af hvad Trump står for i USA for stor.

Bent M
Ikke min drøm - Men som jeg ser det en ikke helt usandsynlig mulighed - De skal bare kunne enes om hvem der skal udpeges til kongelig undersøger - det bliver næppe Frederiksen igen -
Kan de blive enige om det - så kan alt ske især med en uforudsigelig Løkke og et Venstre der har meldt ud at man ønsker at stå.i egen ret efter et valg -

Enig med Nielsen, det kunne sagtens blive den grumme virkelighed. SVM kommer ikke til at fortsætte, og med Socialdemokratiet nede på kun lige over 20 procent, er det svært at se en socialdemokratisk etpartiregering for sig, ligesom det i det hele taget ser svært ud med rødt flertal så.

Samtidig med at regeringen der er under ansvarets åg -er er i arbejdstøjet og prøver at finde flertal for de i regeringsgrundlaget fastsatte mål - Turnerer Vanopslagh rundt i Jylland for fulde huse , med sit medieshow “ Alex og ansvaret “ - For 99 kr bliver man “ underholdt “ om et liberalt” Shangri la “ Hvor blandt andet den nyudnævnte og ultra liberale argentiske præsident og hans tanker bliver kaldt spændende -( Motorsavspræsidenten bliver han kaldt med tanke på hans nedskæringspolitik )

Tanker der næppe er realistiske i dansk politisk kontekst - så hvorfor er det at folk strømmer til disse politiske show - Er det en flugt fra hverdagen ? - En hverdag hvor kriser har været et fast element på dagsordenen de sidste par år - Jeg tror det !

Enig med Bent M.Andersen.
Får næsten mareridt over hvis det sker, med en sådan konstitution..tror heller ikke det er muligt..En bred regering over midten er den vi Har🚩 og skal nok klare det- indgå kroprominer og gøre det vel overvejet er den bedste løsning til.gavn for flest det er det Regeringen gør& kan..Med den bedste Statsminister i front 🚩🙂&andre ministere på "holdet"..

På Altinget dk uddyber Olsen Dyhr sine tanker om Løkke hun mener at det vi ser nu er en Løkke version 2 - der har reformeret sig selv - Ok ! Så tager vi lige den version med oveni i alle de andre transformationer af Løkke -

Da så Holstein går lidt tættere på og spørger om hun kan forestille sig at EL kan støtte en regering bestående af S- M og SF og evt med de Radikale - Bliver hun mere tilbageholdende I sine ønsker - Og pointerer at hun stadig går til valg på en rød regering og ikke en midterregering - Hmmm

Undskyld mig er det ikke en smule naivt at tro at Moderaterne vil bakke op en rød regering -mit gæt hvis den situation skulle opstå vil Løkke orientere sig til den blå side - Radikale gider jeg slet ikke forholde mig til i forhold til en rød regering -