Annonce

Pia Olsen Dyhr er meget kritisk over for at købe flere våben af Israel

SF-formanden mener, at Danmark bør kunne købe materiel af lande, som opfører sig bedre end Israel gør. Derudover tvivler hun på, at våbenfirmaet Elbit rent faktisk kan levere
Foto: William Vest-Lillesøe
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Det danske forsvar skal have en gevaldig opgradering, og det er også grunden til at SF’s formand, Pia Olsen Dyhr er åben over for at øge den økonomiske ramme, når der skal forhandles om en genåbning af forsvarsforliget i løbet af marts.

I en særudgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’, spørger chefredaktør Niels Jespersen, om formanden er indstillet på at købe mere materiel af det israelske våbenfirma Elbit Systems.

”Jeg synes det er meget interessante udtalelser omkring israelsk militærmateriel, især set i lyset af at Israel er involveret i en krig i Gaza, hvor de bruger al deres eget militære materiel, så jeg vil gerne se, at vi så rent faktisk kan købe materiel af dem. Jeg hører fra andre kilder at det slet ikke er muligt i denne her situation,” siger Pia Olsen Dyhr.

placeholder

Olsen Dyr peger på, at Danmark endnu kun har fået leveret ganske lidt af det bestilte artilleri, og at det måske tyder på, at Elbit slet ikke kan levere.

Elbit Systems fik en del opmærksomhed i Danmark sidste år, da daværende Venstreformand og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, gav forkerte oplysninger til Folketinget.

Blandt andet om, at det israelske våbenfirma kun gav Danmark frist på få dage til at sige ja eller nej tak til køb af en række israelske raketkaster-systemer til godt 1,7 milliarder kroner. Sandheden var, at Elbit gav Danmark en svarfrist på omkring fem måneder.

Norge opfører sig bedre

Pia Olsen Dyhr har også andre og mere moralske betænkeligheder ved at købe grej af Israel.

”Jeg er meget kritisk over for at købe materiel fra Israel, det må jeg blankt erkende. Jeg synes der er andre, vi kan købe materiel af i verden. Ikke fordi der er nogen af dem, der opfører sig vanvittigt ordentlig, men altså nordmændene har jo faktisk noget af det materiel, vi har brug for i Danmark,” siger formanden og tilføjer: 

”Og jeg synes generelt, at Norge opfører sig bedre på verdensplan end Israel gør, så det kunne jo være en vej at gå.”

 

'Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er SÅ enig med Pia. Vi bør, i lyset af den nuværende israelske regering, ikke lægge een krone hos Elbit ud fra samme betragtning, som vi ikke ønsker at handle med Rusland.

Det er let at kloge sig på Israellisterne når man ikke er i deres sko.

Jeg tror israelerne går gamle sko - mange år gamle, så de ved udmærket hvordan man udvider skoene, så de ikke klemmer.

Vi bør købe de våben vi syntes er de bedste til vores brug. Har svært ved at forstå hvorfor vi ikke kan købe våbnene i Israel, hvis de fremstiller dem vi behøver, det er jo ikke styret der fremstiller dem, men ganske almindelige arbejdere, der også skal have en indkomst, akkurat som vi danske lønmodtagere skal. Men hvis man sympatisere med Hamas, skal man selvfølge skade Israel, på alle de måder man kan.

Synes du også vi skal købe våben i nord Korea China eller Rusland - Israel har et menneskesyn der giver den behov for at fremstille og sælge våben

For min skyld kunne vi godt købe i China som du skriver, vi køber jo over halvdelen af vores telefoner der, biler og tusindvis af andre ting. Så en kanon fra eller til betyder vel ikke alverden.😇

Jeg er så enige med Pia. SF blive mere og mere attraktivt parti at stemme på til næste folketingsvalg.

Vi skal selvfølgelig købe våben fra venligtsindede lande, vi kan stole på, og som har produkter i den ønskede kvalitet. Det kan sagtens være Israel, lige som det kan være mange andre.

Personligt synes jeg vi skal annullere ordren som en boykot mod den seneste tids Israel.
Hvis de så heller ikke kan levere til tiden håber jeg der er en passus i kontrakten, så det kan bruges til at ophæve.
Men det værste er vel at i lighed med flere andre af vores ynkelige forsvars seneste indkøb er det bestilte ikke godt nok i forhold hvad soldaterne (ikke skrivebordsfolket) ønsker.

Og JØRN NIELSEN: det er naturligvis forkert at tale om arbejdspladserne i denne situation.

En krone til Israelske firmaer, er penge der indirekte går til ulovlige bosættelse af palæstinensisk jord.
Lad os nu få en handels embargo mod Israel. Der er ingen grund til at handle med et regime, der har fuld gang i et folkemord på en del af deres befolkning.