Med aftalen bliver der også yderligere ændret på DR’s public service-forpligtelser i det medieforlig, som blev landet af tidligere kulturminister Mette Bock (LA) og blå blok. Kulturministeren planlægger derudover at se nærmere på kontrakten i sin helhed i forbindelse med de kommende medieforhandlinger, der tidligst kan begynde i 2020.

De øjeblikkelige ændringer betyder, at kravet om, at DR skal afholde sig fra at skrive lange, dybdegående artikler fjernes. Og et omkostningstungt krav om, at DR skal stille sine arkiver og programmer til rådighed i et søgbart arkiv stilles i bero.

Kulturministeren: ”Meningsløs begrænsning”

”Fremtidens public service bliver formidlet på nettet, og så skal man ikke begrænse public service-indhold på nettet. Kravet om, at DR skal afholde sig fra at publicere dybdegående artikler online har fra starten været et fejlskud. Det er både uambitiøst og en meningsløs begrænsning af DR’s journalistiske arbejde,” siger kulturminister Joy Mogensen ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

at DR skal afholde sig fra at publicere dybdegående artikler online har fra starten været et fejlskud

Kulturministeren understreger, at partierne bag aftalen synes det er en god ide, at DR stiller arkiver og programmer til rådighed for offentligheden, men der er et men:

”Men indtil Folketinget vedtager et nyt medieforlig, er det regeringens og støttepartiernes opfattelse, at det er bedst, at DR koncentrerer sig om sine kerneopgaver,” siger kulturministeren.

SF’s medieordfører, Jacob Mark, glæder sig over aftalen:

“Den tid er forbi, hvor mediepolitikken blev dikteret af politikere, som ønskede at kontrollere og styre DR fra ende til anden. Nu giver vi mere frihed tilbage til DR til at lave godt indhold på den måde, der giver bedst mening for dem, og det er vi glade for. Næste mål er at afskaffe de kommende besparelser på DR, siger han ifølge en pressemeddelelse.

ALT: Et klogere og friere DR

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, er på linje:

”Flertallet for den højreorienterede medieaftale er væk, og der skal forhandles en ny i løbet af næste år. Men ikke alt kan vente. Det gælder ikke mindst opgøret med den politiske styring af DR. Derfor hilser vi velkomment, at DR igen må forsyne den danske befolkning med grundige artikler på deres hjemmeside og ikke længere skal ligge på knæ for den til enhver tid siddende regering for at oprette og nedlægge kanaler. DR skal ikke tjene regeringen - men befolkningen,” lyder det fra Søndergaard.

DR skal ikke tjene regeringen - men befolkningen

Alternativet er også med i aftalen:

”Konsekvensen af de ændringer, der nu er indgået, er et mindre bureaukratisk, klogere og friere DR. At vi så ovenikøbet har bevaret to radiokanaler, og at DR igen må skrive lange baggrundsartikler til nettet, er jeg selvfølgelig meget, meget tilfreds med,” siger Alternativets medieordfører, Uffe Elbæk, ifølge en pressemeddelelse.

De private mediers interesseorganisation, Danske Medier, er til gengæld meget utilfredse med ændringerne:

”Vi finder den måde, der bliver truffet beslutninger på besynderlig. På den ene side oplyser kulturministeren og regeringen, at forhandlingerne om et nyt medieforlig først vil finde sted i foråret 2020, og at man ønsker at kigge på hele medieområdet samlet. På den anden side tager man alligevel hul på forhandlingerne og beslutter at tilgodese DR ensidigt ved først at give en ekstrabevilling på 15 mio. kr. til at videreføre P6 og P8 i 2020 og siden ændre i den nuværende public service-kontrakt. Det hænger ikke sammen,” siger Louise Brincker, ifølge en pressemeddelelse fra Danske Medier.

Danske Medier: Et tilbageslag

Det har været en mærkesag for Danske Medier, at dét organisationen betegner som DR’s konkurrenceforvridende ekspansion på nettet blev stoppet. Derfor er Danske Medier stærk modstander af, at DR nu igen får lov til at skrive lange, dybdeborende artikler på nettet:

det er ikke til gavn for samfundet, hvis journalistik, som er betalt via skattekroner, udkonkurrerer de frie private medier

”Fjernelsen af kravet om, at DR skal afholde sig fra at skrive lange, dybdegående artikler, er et tilbageslag for arbejdsdelingen mellem DR og de frie private medier. DR løfter en vigtig samfundsopgave på mange områder, men tilrådighedsstillelsen af gratis lange online-nyheder mindsker borgernes incitament til at betale for den type indhold på de skrevne digitale medier. Og det er ikke til gavn for samfundet, hvis journalistik, som er betalt via skattekroner, udkonkurrerer de frie private medier. Mangfoldigheden i mediebilledet svækkes,” siger Louise Brincker.