S: Finansudvalget skal kunne arbejde videre og blå ministres brug af minister-kreditkort tjekkes

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Socialdemokratiet ønsker - henset til Ruslands overfald på Ukraine -, at Finansudvalget kan arbejde videre uanset om der måtte være udskrevet valg. Og forsvarsminister Morten Bødskov (S) har sat gang i et grundigt kasseeftersyn af Forsvaret.

Blå ministres eventuelle brug af minister-kreditkort bliver nu gået efter i sømmene af Rigsrevisionen, og sagen om statsministerkandidat Søren Pape Poulsens omstridte ministerbesøg i Den Dominikanske Republik rejses i Folketingets Udenrigsudvalg.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

S: Finansudvalget bør kunne arbejde 

Finansudvalget bør kunne arbejde uanset om der udskrives valg til Folketinget. Af samme grund bør Finansudvalget - mod sædvane - fortsætte med at godkende udgifter i form af såkaldte aktstykker.

Formanden for Folketingets Finansudvalg, Jens Joel, henviser til, at den ekstraordinære situation med Ruslands overfald på Ukraine:

“Der har ikke tidligere været tradition for at behandle aktstykker under en valgkamp. Og det er i høj grad, fordi der jo normalt heller ikke er behov for det. Men givet krigen i Ukraine mener jeg, at det vil være konstruktivt, at vi lige tager en drøftelse i udvalget om proceduren,” siger han til dagbladet Børsen.

Finansudvalget ventes at tage stilling til det socialdemokratiske ønske torsdag.

 

Forsvarsminister iværksætter kasseeftersyn

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har iværksat et kasseeftersyn.

Kasseeftersynet er iværksat på baggrund af Det Nationale Kompromis i marts 2022. I aftalen blev det besluttet at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033 samt at afsætte 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen.

”Med Det Nationale Kompromis tilfører et flertal af Folketingets partier et historisk højt beløb til Forsvaret. Selvom vi på mange måder har et forsvar, der løser opgaverne på et meget højt niveau, er der behov for at styrke fundamentet for soldaternes og de øvrige ansattes arbejde. Nye sikkerhedspolitiske udfordringer har gennem en årrække stillet større krav til det danske forsvar. Det har udfordret fundamentet for Forsvaret,” siger forsvarsminister Morten Bødskov.

Konkret peger første del af eftersynet på, at der over flere forligsperioder er opbygget væsentlige udfordringer på Forsvarsministeriets område. Udfordringerne fordeler sig inden for: 

  • Større nedslidning af materiel end forventet

  • Udfordringer på IT-området med teknisk gæld og nye krav til digitalisering

  • Efterslæb på Forsvarets ejendomsområde

  • Udfordringer med rekruttering og fastholdelse af personel

  • Behov for styrket finansiel kontrol

  • Flere forsinkede forligsinitiativer.

Resultaterne og de afledte økonomiske konsekvenser skal nu analyseres nærmere. Ligeledes skal håndteringen af forsinkede forligsprojekter bringes i orden, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

”Den verden, vi kender, er under stor forandring, og Danmarks sikkerhed er udfordret på en række områder. Ruslands invasion af Ukraine er en åbenlys trussel mod fred og stabilitet i Europa. Det skal Danmark fortsat kunne bidrage til at håndtere. Samtidig er det tydeligt, at spændinger i Nordatlanten og Arktis vil betyde øget dansk tilstedeværelse. Det understreger alt sammen behovet for at styrke fundamentet under Forsvaret”, siger Morten Bødskov.

Regeringen nedsætter samtidig med kasseeftersynet et ekspertudvalg, der har til formål at understøtte et veldrevet Forsvar i den kommende 10-årige forligsperiode.

 

Nu bliver også blå ministres brug af minister-kreditkort tjekket

Under et møde blandt de politiske valgte statsrevisorer tirsdag mødte de blå partier op med et ønske om, at Rigsrevisionen ser på, hvordan socialdemokratiske ministre har anvendt minister-kreditkort siden Mette Frederiksen-regeringen tiltrådte sidst i juni 2019.

Det blå ønske kommer i kølvandet på, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) er blevet kritiseret for at have betalt middage med journalister med et minister-kreditkort.

Fødevareminister Rasmus Prehn har beklaget sagen og tilbagebetalt flere restaurantregninger. Og Prehn har fremadrettet frabedt sig overhovedet at have et minister-kreditkort.

På statsrevisormødet var der ikke flertal for et blåt ønske om alene at se på S-ministre. I stedet har statsrevisorerne besluttet, at alle ministres eventuelle brug af minister-kreditkort skal gås efter i sømmene helt tilbage til 2015.

Det betyder, at skiftende ministre under Lars Løkke-regeringerne i 2015-2019 nu også bliver tjekket efter af Rigsrevisionen. Forudsat de altså var udstyret med et minister-kreditkort.

 

Pape-tur til Den Dominikanske Republik rejses i Udenrigsudvalget

Socialdemokratiet vil med en beretning i Folketingets Udenrigsudvalg forsøge at få De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til at forklare, hvorfor han mødtes med præsidenten for den Dominikanske Republik og landets justits- og udenrigsministre under en ferierejse tilbage i 2018 - uden forinden, undervejs eller efterfølgende at orientere og koordinerer med den danske udenrigstjeneste.

“Indtil videre har Pape ikke villet svare på noget som helst i den her sammenhæng. Derfor prøver vi nu via Udenrigsudvalget at få nogle klare svar fra ham. Hvis han havde været minister i dag, så var han blevet kaldt i det ene samråd efter det andet. Den mulighed har vi ikke. Derfor den her opfordring,” siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til Ekstra Bladet.

Det er pt. usikkert om der er flertal for Socialdemokratiets forslag om, at udvalget udarbejder en beretning om Pape-rejsen, hvor også de daværende ministre Inger Støjberg og Mai Mercado deltog i omstridte ministermøder i Den Dominikanske Republik.

Her er 11 spørgsmål, som Socialdemokratiet gerne vil have svar på:

  1. Hvilke repræsentanter fra Den Dominikanske Republik mødtes ministrene med og hvad var temaerne for de forskellige møder?

  2. Hvem har arrangeret og forberedt møderne?

  3. Mener de daværende ministre, at dansk diplomati bør foregår uden om Udenrigstjenesten?

  4. Var Den Dominikanske Republiks regering orienteret om, at det ikke var et officielt besøg og at ministrene ikke talte på vegne af Danmark, men alene betragtede møderne som uformelle sammenkomster under deres ferie?

  5. Hvorfor vil de daværende ministre ikke forklare, hvad der er foregået og aftalt på de forskellige møder? Har Søren Pape Poulsen som justitsminister udtrykt ønske om at styrke forbindelsen mellem Danmark og Den Dominikanske Republik, som der står i Jyllands-Posten d. 3.9.2022?

  6. Den Dominikanske Republiks udenrigsminister Miguel Vargas, udtrykte at "han ønskede at styrke både diplomatiske og konsulære forbindelser med Danmark, ligesom han så et potentiale for kommercielle relationer, investeringer og samarbejde på øvrige områder" og at Pape åbenbart også udtrykte "ønske om at styrke forbindelsen." Er det korrekt at Pape Poulsen forpligtede Danmark hertil?

  7. Hvad betyder det, når daværende justitsminister Jean Alain Rodríguez ifølge Jyllands-Posten skrev på Twitter efter mødet med Pape, at parterne var enige om at styrke "internationalt, juridisk samarbejde"?

  8. Blev der i forbindelse med møderne betalt for dele af rejsen af andre end ministrene selv?

  9. Modtog ministrene gaver eller lignende goder, der normalt bør omfattes af åbenhedsordningen?

  10. Hvem var den person, der optræder med titlen ”Vicesportsminister”, og hvad mener de forhenværende ministre om at andre optræder med falske ministertitler på vegne af Danmark?

  11. Hvem har oplyst til repræsentanter for Den Dominikanske Republik, at en af de besøgende var vicesportsminister? 


 

Nyt partnerskab skal få flere seniorer i job

For at sikre et vedvarende fokus på seniorer og erfarne hænders deltagelse på arbejdsmarkedet, ønsker regeringen at nedsætte et partnerskab mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører på området.

Danskerne lever stadig længere, og mens de store efterkrigstidsgenerationer er på vej på pension, bliver der samtidig stadig færre danskere i den erhvervsaktive alder. Oveni et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er i top og ledigheden presset i bund, er det medvirkende til, at Danmark lige nu oplever mangel på arbejdskraft.

Derfor er der behov for, at danskerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det gælder også seniorerne og de erfarne hænder, der udgør en værdifuld ressource, og besidder viden og erfaringer, som kan komme samfundet til gavn. Det er i den sammenhæng nødvendigt, at arbejdsmarkedet sikrer de fornødne rammer for, at seniorer, der kan og vil, har mulighed for at arbejde så længe som muligt.

Selvom beskæftigelsen blandt danske seniorer generelt har været stigende over de seneste 30 år, er der imidlertid fortsat udfordringer med at sikre seniorers og erfarne hænders deltagelse på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen blandt danske seniorer ligger eksempelvis under niveauet i både Norge og Sverige. Samtidig peger flere studier på, at seniorer oplever at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet eller blive valgt fra, når der skal ansættes. En undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Ballisager – baseret på svar fra godt 1.000 danske arbejdsgivere – viser ligefrem, at cirka hver femte arbejdsgiver frasorterer kandidater alene på baggrund af alder.

På den baggrund ønsker regeringen at nedsætte et tværgående Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører på området. Partnerskabet skal understøtte seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at bidrage aktivt til at sikre gode rammer for at fastholde seniorer og bringe ledige seniorer hurtigere tilbage i arbejde.

Partnerskabet skal i den sammenhæng arbejde ud fra en målsætning om at øge beskæftigelsen blandt seniorer og erfarne hænder, blandt andet ved at fremme en kulturændring på den enkelte arbejdsplads, hvad angår ansættelse og fastholdelse af seniorer. Derudover er partnerskabet tiltænkt at skulle spille en vigtig rolle, når det kommer til at synliggøre seniorernes ressourcer, kompetencer og værdiskabelse på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger:

“Danmark mangler hænder. Både i det private og i det offentlige. Det gælder særligt nu, hvor dansk økonomi buldrer afsted, men udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden. Derfor er det helt afgørende, at vi får alle ressourcer i spil og fortsætter det vigtige arbejde med at skabe gode rammer for at flest muligt er en del af arbejdsmarkedet i længst mulig tid. Det gavner os alle – den enkelte, virksomhederne og samfundsøkonomien.” 

“For at have hænder nok fremover er det nødvendigt, at vores arbejdsmarked understøtter seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Seniorerne udgør en værdifuld ressource, der besidder dyrebar viden og erfaringer, som kan komme arbejdsmarkedet til gode. Derfor skal vi skabe så gode rammer som muligt for seniorerne. Og her mener jeg, at et tværgående Partnerskab for seniorer og erfarne hænder i job er en vigtig del af løsningen.” 

“Regeringen har allerede gjort meget for at komme aldersdiskrimination til livs og gøre det mere attraktivt for seniorerne at blive længere på arbejdsmarkedet. Men regeringen kan ikke løse problemet alene. Mange af de udfordringer, der fortsat er med at øge beskæftigelsen blandt seniorer, handler om kulturændringer og ændringer på den enkelte arbejdsplads. Derfor er der behov for at inddrage arbejdsmarkedets parter for at finde virksomme tiltag, der kan øge beskæftigelsen blandt seniorer.”

Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger:

“Seniorer udgør med deres erfaringer og kompetencer en meget værdifuld arbejdskraft og bidrager til at løfte en lang række opgaver af samfundsmæssig betydning. Det er derfor også en vigtig og central prioritet for regeringen, at seniorer rekrutteres, fastholdes og ikke mindst udvikles i deres arbejde. Det kan vi godt blive endnu bedre til, og derfor ser jeg som statens arbejdsgiver et stort potentiale i partnerskabet, der gerne skal inspirere os alle og medvirke til, at de gode eksempler fra arbejdspladser i hele Danmark bliver udbredt.” 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har i dag sendt invitationer til følgende aktører med henblik på at høre dem, om de ønsker at indgå i Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job: 

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner, Akademikerne, Lederne, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DJØF, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ældre Sagen, Senior Erhverv og Faglige Seniorer.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Hvem var den person, der optræder med titlen ”Vicesportsminister”, og hvad mener de forhenværende ministre om at andre optræder med falske ministertitler på vegne af Danmark?"

Det ville virkelig være festligt, hvis det viser sig, at det var Josue, men det kan det vel næsten ikke have været ... eller?

Thor hvis du havde søgt lidt havde fundet f.eks.:

"Med på den ’private’ rejse til troperne var også Frans Hjort Hammer, en ven af Pape, som dengang var chefkonsulent i KMD (det tidligere Kommunedata). Hammer var med til mødet med den dominikanske præsident, men han havde fået en ny titel – nemlig ’vicesportsminister’. Den titel eksisterer selvsagt ikke. Hvem havde givet ham den?"

https://www.altinget.dk/artikel/alt-det-soeren-pape-proever-at-skjule

Arh, den havde jeg sgu ikke set. Godt fundet. Og meget interessant.

Jeg synes de 10 spørgsmål der stilles er yderst relevante at få svar på, det skulle lige have været en rød minister, uha uha Berlingske s forsider havde stået i flammeskrift. Pape bør svare, ellers er han utroværdig om nogen. Og den der med vicesportsminister, altså bløp bløp

Annonce