Kommunerne lægger i stigende grad udgifter til plejeudstyr ud til plejehjemsbeboere. Derfor havde Socialdemokratiet tirsdag indkaldt til samråd. Oplysningerne kommer fra Ældre Sagen og flere boligselskaber som har set flere eksempler på, at udgifterne ryger over på huslejen hos de ældre.

Ældre Sagen oplever, at udviklingen med stadig flere hjælpemidler til at lette hverdagen for ældre og ansatte på plejehjem kombineret med, at kommunerne er økonomisk pressede, har skabt en gråzone for, hvem der skal betale for hvad.

Kommunerne presser på for at overlade betalingen til beboere i ældre- og plejeboliger.

I boligselskaberne kan de lade det være op til beboerne at beslutte, om de via beboerdemokratiet i boligselskaberne vil sige ja til en huslejestigning, som skal finansiere de øgede udgifter.

Savnede ældreminister
Ældre Sagen og boligselskaberne har rejst sagen, fordi de i flere tilfælde har oplevet, at der er usikkerhed om, hvem der skal betale for plejeudstyr til de ældre. Socialdemokratiet mener, at den stigende brugerbetaling betyder et velfærdstab for den enkelte ældre.

“Når vi hører fra boligselskaberne, at der er flere eksempler rundt omkring på øget brugerbetaling på landets plejehjem, indført ad bagvejen med en glidende udhuling af de ældres velfærd, så bliver vi nødt til at reagere,” sagde Astrid Krag efter samrådet til Netavisen Pio og fortsætter.

“Jeg havde ønsket, at ældreministeren skulle deltage i samrådet (som blev indkaldt i efteråret, red.), men må jo i sidste ende respektere, at det er regeringen, der afgør, hvilke ministre de vil sende. Ellers var samrådet ikke blevet til noget, og det er problemstillingen med brugerbetaling ad bagvejen for vigtig til.”

Regeringen havde i stedet for ældreminister Thyra Frank (LA) valgt at sende transportminister Ole Birk Olesen (LA) og socialminister Mai Mercado (K) til samrådet, med begrundelsen, at emnet lå uden for Thyra Franks ressortområde.

En begrundelse som folketingsmedlem Astrid Krag (S) undrede sig over. “Jeg tror, de fleste danskere ligesom mig ville have en forventning om, at det er en problemstilling, der også ville optage ældreministeren,” konstaterer hun.

En lovmæssig gråzone
Når kommunerne vælger at lade boligselskaberne sende regningen videre, bevæger de sig, ifølge et notat fra det daværende integrations-, udlændinge-, og boligministerium, i en lovmæssig gråzone.

Lovgivningen understreger, at udgifter, der bruges til at understøtte den enkeltes personlige plejebehov, ikke må indgå i huslejen. Mens inventar i de fælles områder, godt må finansieres af lejerne.

Vil boligselskaberne eksempelvis installere en demensring på fællesområderne, der skal hjælpe plejerne med demente beboere, bliver beslutningen om finansiering i flere tilfælde lagt over til beboerne.

Og det er stærkt problematisk, mener Astrid Krag, der kritiserer regeringens manglende indsats på området.

“Regeringen vender det blinde øje til, når kommunerne i stigende grad sender udgifter til plejeudstyr og bedre arbejdsmiljø for de ansatte videre til plejehjemsbeboerne. De accepterer dermed en stigende brugerbetaling for de ældre, der har brug for mest hjælp, og som ofte er demente og derfor ikke kan sige fra, når de oplever velfærdsforringelser."

Under samrådet sagde de to ministre, at regeringen nu vil tage initiativ til at sende et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, der klargør reglerne og beskytter de ældre mod brugerbetalingen.