☰
☰
Annonce
Skatteminister om Mærsks tre procent i skat: “Jeg kan sagtens forstå frustrationen”
Et rimeligt og retfærdigt skattesystem skal tage hensyn til særlige vilkår i rederibranchen, mener Jeppe Bruus (S) - venstrefløjen efterlyser “mere fairness”.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har umiddelbart forståelse for, at folk stejler over, at rederiet Mærsk kun betaler, hvad der svarer til 3,1 procent i skat af sit rekordstore overskud i 2022 på godt 203 milliarder kroner.
“Jeg kan sagtens forstå frustrationen,” lød svaret da TV-Avisen onsdag aften spurgte skatteministeren, om han synes det er fair, at Mærsk slipper med en skattebetaling svarende til kun tre procent, når den danske selskabsskat normalt ligger på 22 procent.
Selve rederi-delen af Mærsk, som står for den største del af overskuddet, betaler nemlig en såkaldt tonnageskat, som udgør 1,4 milliarder ud af de 6,3 milliarder kroner.
Forsvarer særlige vilkår for rederier
Over for Netavisen Pio understreger Jeppe Bruus (S), at der bør tages hensyn til de særlige vilkår i rederibranchen:
”Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, og erhvervet har traditionelt spillet en stor rolle for dansk økonomi. Sådan skal det også gerne være i fremtiden. Det er samtidig vigtigt, at vi har et rimeligt og retfærdigt skattesystem i Danmark, der også balancerer de særlige vilkår, der gør sig gældende for visse brancher – herunder rederibranchen.”
Skatteministeren oplyser i den forbindelse, at den tidligere S-regering nedsatte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en justering af erhvervstøtteordningerne:
“Der blev under den tidligere regering nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan justere nogle af de erhvervsstøtteordninger, vi har i dag. Ekspertgruppen arbejder stadig, og når de melder deres anbefalinger ud, vil vi naturligvis forholde os til dem.”
Rederier også undtaget global minimumsskat på 15 procent
I TV-indslaget understregede Jeppe Bruus, at den tidligere S-regering var med til at forhandle en international skatteaftale på plads i OECD, hvor der fastsættes en minimumsskat på 15 procent for alle store selskaber.
Simpelthen fordi at langt hovedparten af aktiviteten foregår uden for landets grænser
“Jeg er faktisk rigtig glad for den aftale, fordi den ligger en minimumsbeskatning på 15 procent. Så er rederierne i den proces blevet undtaget, og vi har jo også af historiske årsager været i en situation, hvor der er en lav beskatning på rederierne. Simpelthen fordi at langt hovedparten af aktiviteten foregår uden for landets grænser.”
Hvis Mærsk skulle beskattes som almindelige selskaber, så ville rederibranchen fylde langt mindre i Danmark, påpeger Jeppe Bruus:
“Analysen gennem mange år har været, at hvis ikke vi havde et sammenligneligt niveau (Skattemæssigt, red.) med andre lande, så ville vi slet ikke have så stor en rederibranche, som vi har i Danmark.”
Udgangspunktet for S-regeringen i OECD-forhandlingerne var, at rederierne ikke skulle undtages, forklarede skatteministeren.
Men undervejs i forhandlingerne blev der indgået et kompromis, så rederierne endte med at blive undtaget. Blandt andet med baggrund i analyser, der viste, at selvom man ikke undtog rederierne, så er det langt fra sikkert at rederierne ville stige i beskatning.
SF efterlyser mere fairness
SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen mener ikke, at det er fair, at Mærsk på den måde skattebegunstiges:
Vi synes, at vi skal have mere fairness i vores skattesystem
“Vi synes, at vi skal have mere fairness i vores skattesystem. Og at alle skal betale det samme. Og der er rederibranchen - og særligt Mærsk - jo undtaget,” siger hun til TV-Avisen.
Hun bakkes op af Enhedslisten.
Den lave skattebetaling for Mærsk skyldes en undtagelsesbestemmelse for rederier. Mens andre selskaber betaler skat af overskuddet, betaler rederierne tonnageskat efter antal skibe og størrelsen på skibene.
Kommentarer
Fairness i skattesystemet er først og fremmest, at danske skatteydere ikke skal forsørge kulturfremmede massevandrere fra MENAPT-landene, der ifølge Finansministeriet hvert år koster mindst fra 35 milliarder kroner i rent nettounderskud, når alle indtægter er modregnet med udgifter.
Tænk, at enhver bare kan komme hertil, sige "wallah asyl" og straks få passive ydelser og SU-lån, som aldrig nogensinde tilbagebetales. Vi danskere er simpelthen for dumme til at have vores eget land.
Peter, du er ved at være trættende.
Der MÅ da være andet du mener noget om, end lige præcis indvandring.
Eller er det dårlige vejr også indvandrernes skyld.
Jeg anerkender at der er problemer med mange af dem, og at de koster en del milliarder, men at du fletter din kritik ind i alle emner er useriøst, og der er sikkert ikke mange der gider læse dit skriv.
Mit indlæg er da dybt relevant skattepolitisk. Hvorfor skal en stor dansk virksomhed, der producerer noget, klandres, når islam- og shariatilhængere fra hele tredjeverdenen, blot kan komme og passivt modtage skattekroner i en "almennyttig" ghetto, uden at producere noget som helst?
De gider ikke engang bo sammen med os "vantro", og vi må endelig ikke se deres kvinders hår. Vi er jo bare beskidte nyttedyr. Læs dog Koranen. Du bor i et land med en millon muslimer og efterkommere.
Du bliver nødt til at forholde dig til noget basis viden om ideologien islam.
"Peter Jensen
Stop nu dig selv. Du er syg i hoved. Søg professionel hjælp. Dine påstande er løgn fra ende til anden.
Jeppe Bruus kan ikke have det godt med at være talsmand for en ordning, der stinker af pengeafpresning.
A.P Møller har gennem årene skaffet sig ordninger med staten, hvor der er hæver tiltagende milliardbeløb under aftaler, der er mildest talt underlødige.
Først var der dobbelt afskrivning på selskabets skibe. Så var der i perioden med opbygning af Nordsøeventyret en periode, hvor man fik dobbelt afskrivning for anlægsinvesteringerne i Nordsøen, hvilket betød, at det reelt var skatteyderne der betalte for hele i opbygningen på oliefelterne.
Da så olien begyndte at strømme havde man en beskatningsaftale (råvareskat), der var væsentligt ringere end den norske model, og siden solgte A.P.M majoriteten i Dansk Undergrundskonsortium til gode penge, fordi udvindingsaftalen i kvalitet for noget mere sammenlignelig med det, man har i 3.die-lande, end hvad man kunne forvente for en aktivitet i et udviklet demokrati, hvilket jo øgede prisen på de frasolgte andele.
I nullerne var vismændene ude med alvorlig kritik af den alt for favorable ordning.
Da venstre arbejdede for, at DONG skulle børsnoteres inden 2018 og privatiseres, kunne man få den tanke, at A.P.M havde planer om at købe aktier i foretagenet, for på sigt igen at komme til, på favorable vilkår at sidde på et nyt dansk energieventyr med vindenergi.
Da Corydon valgte at sælge en mindre aktieandel til Goldmann Sachs for en vildt undervurderet kurs på aktien, må jeg indrømme, at min mistanke var, at det var et forberedende salg med det formål at sænke kursen, inden A.P.M. senere ville træde til og købe hele dynen inspireret af den netop i 2018 fsatsatte, men heldigvis blev salget af statens aktier (51%) forpurret. Sachs kunne så efter ca. to år videresælge sine aktier, uden beskatning, med en fortjeneste på 100%, fordi købskursen var latterligt lavt sat til ca. 10 milliarder f0r 10% af DONG.
Siden har DONG, nu under navnet Ørsted, udviklet sig til en verdensførende leverandør af energianlæg baseret på vindmøller og mangedoblet sin indre værdi.
Men historien har nu fået nok en udløber, for under valgkampen forsøgte Ellemann at foreslå nok en vild handel, hvorunder statens aktier i Ørsteds vindmølledivision skulle privatiseres og sælges for 60 milliarder kr., for at indgå i en miljøfond for grøn omstilling.
Husker man Sachs købspris for 10% af aktierne for 10 milliarder kr., skulle prisen prisen for Ørsteds guldrandede forretning altså i store træk være lige så latterligt lav, som den loppemarkedspris man gav midt i 10-erne. Det må være en underdrivelse på mange 100%, og så er det, at man tænker: hvad f i h foregår der i hovedet på Ellemann?
Men så kom jo en mulig forklaring.
For med tonnageskattens fortsættelse ud over den EU aftalte minimumsvirksomhedsskat på 15%, undgik A.P.M. lige netop at blive omfattet, (med dansk velvilje?) og med overskuddene i 22 og 23 betyder det en skatterabat på - ja det er næsten et bibelsk under - på 60 milliarder kr., eller netop den latterlige pris Ellemann foreslog, at statens aktier skulle bortforæres til.
Derfor tror jeg, at den privatiseringsøvelse, der startede med DONG salget til Sachs som en forberedende øvelse, var målet for Ellemanns endeløse gavehumør, der skulle ende i, at man nok engang forærede milliarder væk til A.P.M., måske for nok engang at "sikre" vindeventyret på danske hænder, ligesom det også var meningen med Dansk Undergrundskonsortium.
Når nogen blot et sekund kan få den tanke, må det skyldes, at A.P.M. på bedste oligarkvis mener sig berettiget at få foræret statens mest guldrandede projekter, her i 100 milliard kr. klassen, fordi man her har position til at flytte til udlandet, hvis man ikke får sin vilje.
Det er mig en gåde, at nok aldrig er nok, for en sådan indstilling vil jo kun blive værre og værre med tiden, hvor magten ikke bare stige til himlen hos en privat operatør, men også stiger til hovedet.
gave
Jeg kan også godt forstå Mærsks frustrationer. Tænk at skulle betale 3% i SKAT. Hr. Møller må rotere i sin grav af ærgrelse.
Mærsk viser med al tydelighed, hvorfor offentlige serviceydelser, inkl. sygehuse, forsyningsvirksomhed m.v., ikke skal privatiseres. For private virksomheder har kun ET formål. At tjene så mange penge til investorerne som muligt. Helt uden hensyn til noget som helst andet. Og da slet ikke samfundet og fællesskabet, som det offentlige har til formål at tilgodese.
Privatisering kommer til at koste danskerne enorme summer af penge og livskvalitet.
Ud over Mærsks mangel på samfundssind kan fremhæves Goldmann Sachs opkøb af DONG aktier, som kom til at koste skatteyderne mindst 12.000.000.000 kr. i tabt værdi.