Velkommen til dagens Aktuelt.

DF’s hovedstyrelse giver Anders Vistisen en skarp advarsel

Anders Vistisens kritik af Dansk Folkeparti i weekenden betyder, at hans medlemskab står på vippen.

Det skriver Ritzau.

Søndag eftermiddag blev Anders Vistisen, som er medlem af DF’s hovedbestyrelse, sat på plads til et hovedbestyrelsesmøde. Det fortæller Søren Espersen, som også er medlem af hovedbestyrelsen.

Reprimanden kommer, efter at Anders Vistisen i weekenden kritiserede DF’s ledelse i et interview med avisen Danmark. Her satte han spørgsmålstegn ved formandens værdipolitiske dagsorden og troværdighed på udlændingespørgsmålet.

Ritzau har ikke fået Vistisen i tale, men han er fortsat medlem af partiet. Formanden for DF Kristian Thulesen Dahl ønsker ikke at udtale sig om den pågældende sag.

Anders Fogh søger mere corona-støtte fra staten

Tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen søger om 98.351 kroner i coronahjælp til sit eget firma Rasmussen Global Consulting Aps. Han har også fået penge til en fond, der skal fremme frie markedskræfter. Det viser en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som Ekstra Bladet  har fået aktindsigt i.

Indtil videre har staten udbetalt omkring 2,8 milliarder kroner i støtte til coronaramte virksomheder. Anders Foghs fond Alliance of Democracies Foundation er en af dem, der har modtaget støtte. Fonden har modtaget 81.316 kroner i statslig lønkompensation til arbejdet med at fremme demokrati og frie markedskræfter. I fonden sidder Fogh selv i bestyrelsen sammen med rigmanden og venstre-velgøreren Fritz Schur.

Anders Fogh stiftede Rasmussen Global i 2014, efter han var stoppet som generalsekretær i Nato. Det anpartsselskab, som Fogh nu søger om lømkompensation til, blev stiftet i 2018. Selskabet leverede i 2018 et stort overskud på 1,8 millioner, som Fogh udbetalte til sig selv som ene-ejer af selskabet. På grund af de mange år som minister og folketingsmedlem har Fogh sideløbende med sin karriere som konsulent haft glæde af en pensionsordning på cirka 51.000 kroner om måneden.

Fogh understreger i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at “såvel fonden Alliance of Democracies som Rasmussen Global opfylder betingelserne for at modtage statslig lønkompensation”. Fogh tilføjer, at både hans fonden og firma vil opleve faldende indtægter, fordi flere af deres kunder og sponsorer har bedt om at få reduceret betalinger og udskudt projekter i 2020. For at undgå at fyre medarbejdere har Fogh valgt at benytte ordningen med lønkompensation. Ifølge Fogh vil han dog selv tage sig af en stor del af tabet som konsekvens af coronakrisen.

Udligningsreform på vej

Regeringen og Venstre nærmer sig hinanden i forhandlingerne om udligningsreformen og er derfor nu tæt på en aftale.

Sådan lyder det fra DR's politiske analytiker Christine Cordsen.

Vi kan måske vente en aftale om den økonomiske udligning mellem rige og fattige kommuner senere i dag ifølge Christine Cordsen.

Efter weekendens forhandlinger er S-regeringen og Venstre nu tæt på at lande en aftale om den økonomiske udligning mellem kommunerne.

Socialdemokratiet og Venstre har det politiske flertal i Folketinget og er samtidig de to største borgmesterpartier. Derfor har partierne den stærkeste interesse i udligningssystemet, som har en afgørende betydning for økonomien i alle landets kommuner. Af den grund er de to partier gået sammen om at forhandle grundstammen i udligningsreformen.

De Radikale har haft en finger med i spillet og forventes også at være en del af aftalen. Finansminister Nicolai Wammen (S) forhandler desuden med SF om muligheden for, at SF bliver en del af aftalen. Aftalepartierne giver også Dansk Folkeparti mulighed for at være med i aftalen, da flere partier vil gøre reformen mere langtidsholdbar. Derfor vil Nicolai Wammen have flere partier med i aftalen.

Hvis reformen skal vedtages i Folketinget inden sommer, så skal det til at være nu, ellers kan kommunerne ikke nå at forholde sig til reformens økonomiske konsekvenser i budgettet for 2021. Regeringen og kommunerne vil samtidig gerne have reformen i hus, inden parterne i løbet af de kommende uger skal til at forhandle den årlige aftale om økonomien for 2021 i kommunerne.

Filmbranchen har hårdt brug for økonomiske hjælpepakker

Den igangværende coronakrise truer dansk storfilm.

Det skriver dr.dk.

Mikael Rieks, som er filmproducer på ‘Marco Effekten’, den femte film om Jussi Adler-Olsens politienhed Afdeling Q, er bekymret for konsekvenserne af coronakrisen, som truer hele filmbranchen. En film, som egentlig skulle være kommet til oktober, men indtil videre er blevet udskudt til februar. Produktionen er stoppet, og filmholdet forsøger at danne sig et overblik over, hvordan man kan færdiggøre filmen. Det er fortsat et tvivlsspørgsmål, hvornår og hvor mange penge man ender med at tabe på det.

‘Marco Effekten’ har et budget på 55 millioner kroner og en produktion med mere end 200 mennesker. Coronakrisen truer filmen, som er et af de mest kommercielle danske projekter i år. Planen er at genoptage filmproduktionen i midten af juni, medmindre regeringen forlænger forsamlingsforbuddet på ti personer. Fordi det er dyrt at stoppe og starte en filmproduktion, sidder flere i filmbranchen nu og bider negle, imens de venter på både økonomisk støtte og en klar udmelding fra regeringen.

Det Danske Filminstitut (DFI) skønner, at det cirka koster tre-fire millioner kroner at stoppe og starte en filmproduktion, men faktisk kan det vise sig at være endnu dyrere. Ifølge Mikael Rieks bliver filmbranchen mere og mere splittet. Filmbranchen er derfor nu ude med et desperat råb om hjælp, men lige nu aner Mikael Rieks ikke, hvad der kommer til at ske. DFI er dog indstillet på at hjælpe filmen ‘Marco Effekten’. Dog står filmbranchen over for det problem, at de nuværende hjælpepakker ikke kan bruges, fordi en filmproduktions budget er skruet sammen på en anden måde. Derfor er filmproducenterne nødt til at indstille deres produktion. DFI venter på hjælp fra politikerne.