Oprøret fra udkanten er allerede i gang, og vi skal lægge øret til jorden, så Socialdemokratiet kan gå forrest i kampen for et Danmark, der ikke knækker over.

For en bornholmer har tallet 40.000 nærmest været en slags magisk grænse. Der har altid været flere end 40.000 indbyggere på Bornholm. Nu er der færre, og i september i år var det officielt. Vi har krydset grænsen, og skillevejen for øen står klarere end før.

Men er det kun et bornholmsk problem med fraflytning og udfordringer med jobskabelse og udvikling? Så langt fra. Finanskrisen har accelereret den geografiske skævvridning af Danmark, og en samlet provins efterlyser nu klare svar.

Venstre har for nylig givet et svar på tiltale. Straf ledige, der ikke flytter efter job, hed det fra Danmarks liberalistiske parti. Det skal koste i de sociale ydelser, hvis man ikke flytter sig efter arbejdspladserne. Men der er mindst tre problemer.

For det første er den manglende tilgængelige arbejdskraft for arbejdsgiverne oftest modbevist, hvis arbejdsgiveren for eksempel har ringet til den lokale a-kasse. Der var blandt andet historien i starten af oktober om bageriet i Lemvig, som manglede en mestersvend. Mindre end 24 timer senere, efter en kontakt til NNF, blev der sendt en dygtig bagersvend med kurs mod bageriet.

For det andet ligger forslaget i lige forlængelse af tidligere tiders VKO-hetz af ledige, som netop er blevet afskaffet med den nye reform af beskæftigelsesindsatsen. Og for det tredje er det i virkelighedens verden med til at trække i den helt forkerte retning for landets yderområder. For hvor er der mon flest jobansøgere om hvert ledigt job? Ja, det er hverken i København eller i Aarhus.

Så skal de ledige bornholmere virkelig tvinges til at flytte til storbyen? Ud over at sætte mere turbo på affolkningen af vores yderområder er det nok mest sandsynligt, at Venstres forslag alene vil betyde, at ledige i landets yderområder bliver fattigere og uligheden mellem land og by endnu større.

Vi har brug for helt andre – og socialdemokratiske – svar på, hvordan vi sikrer sammenhængskraften på tværs af landet, skaber nye arbejdspladser og bekæmper den geografiske ulighed.

Den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg talte ofte om nødvendigheden af at tage hele Norge i brug. Og vi har meget inspiration at hente fra vores nordiske søsterland, som har store geografiske afstande og en lang tradition for politisk debat om at skabe levende samfund i alle dele af deres land.

Men der er også meget inspiration at hente rundt om i vores eget land. Senest har Ærø sat initiativet ”Oprør fra udkanten – Mulighedernes land 2.0” i gang. De kalder det selv et startskud til en bevægelse. En bevægelse som skal rette op på skævvridningen af Danmark, men også åbne slørede øjne for yderområdernes mange muligheder.

Vi socialdemokrater skal i mine øjne være en del af den bevægelse. Fordi de socialdemokratiske svar handler om tryghed. Uanset hvor man bor. De handler om, at velfærden skal strække til alle hjørner af landet. Og om at bygge et fremtidens Danmark ved at investere i det store potentiale, som findes på vores øer, ved Vesterhavet og i de mindre byer i Danmark.

Oprøret fra udkanten er allerede i gang, og vi skal lægge øret til jorden, så Socialdemokratiet kan gå forrest i kampen for et Danmark, der ikke knækker over.

Lea Wermelin (f. 1985) er spidskandidat for Socialdemokraterne på Bornholm. Hun er født og opvokset på øen i Østersøen og uddannet i samfundsvidenskab. Lea Wermelin har en datter på tre år Til dagligt arbejder hun som politisk medarbejder på Christiansborg med fokus på transportpolitik, børne- og undervisningspolitik og ligestillingspolitik.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.