Annonce

Sorte udsigter for de franske socialdemokrater

Macron står til at få solid opbakning i parlamentet til søndagens valg. Socialdemokraterne risikerer historiens ringeste resultat
"Jeg er 66 år gammel, og jeg har indtryk af, at alt hvad jeg har arbejdet for er ødelagt.

Alt, hvad jeg har troet på."

 

Der var fortvivlelse i Martine Aubrys stemme, da hun mødte sine socialdemokratiske partifæller i Lille før weekendens parlamentsvalg.

Den tidligere beskæftigelsesminister og nuværende borgmester i Lille er kendt for blandt andet at have indført 35-timers arbejdsuge og retten til løn under sygdom.

Men det franske socialdemokrati, som i Frankrig blot kalder sig ”Parti Socialiste” står til at få historiens dårligste placering i det franske parlament, når franskmændene skal til stemmeurnerne igen søndag den 11. juni.

Uventet for de fleste står Emmanuel Macrons nye bevægelse, La République en marche, til en suveræn sejr.

 

Historiens dårligste valg

Efter præsidentvalget den 7. maj skal 577 pladser i det franske parlament nu udfyldes. I de valgkredse, hvor favoritkandidaten ikke opnår et flertal på over 50% af stemmerne, skal borgerne stemme én gang til på søndag den 18. juni.

Ifølge de seneste meningsmålinger står socialdemokraterne til at få kun 7-8%  af stemmerne til parlamentsvalgets første runde. Til sammenligning fik de knap 30% af stemmerne i 2012, da deres egen François Hollande havde vundet præsidentvalget.

Men ifølge analyseinstituttet Opinionway vil de sandsynligvis kun få mellem 3 og 4 procent af stemmerne efter anden valgrunde, hvilket giver dem mellem 15 og 25 sæder – i 2012 fik de 280.

De kommer hermed med stor sandsynlighed til at få endnu færre stemmer end ved deres hidtil værste valg tilbage i 1993, hvor de fik 57 sæder.

Socialdemokraterne udfordringer skyldes dels, at François Hollande har været en særdeles upopulær præsident. Ved sin afgang fra Elyssée-palæet var hele 78% af franskmændene utilfredse med hans indsats.

Generel splittelse på venstrefløjen har gjort, at socialdemokraterne har blødt vælgere til den radikale Jean-Luc Mélenchon og til den (social-) liberale Emmanuel Macron .

Det hjalp ikke på splittelsen, at socialisterne var ekstremt langsomme til at udpege deres nye præsidentkandidat: Benoît Hamon meldte sig alt for sent i præsidentkapløbet.

 

Tilflugt mod midten

Emmanuel Macrons kun ét år gamle bevægelse, La République en Marche (LRM), står derimod til en imponerende sejr. De fleste analytikere vurderede ellers kort efter præsidentvalget, at han ville blive en svag præsident med meget ringe rygdækning i Parlamentet.

Men, LRM står nu til at få hele 31 procent af stemmerne ved den første runde og mellem 67-72% til den anden runde. Det betyder, at de formentlig får over 370 sæder og dermed et absolut flertal i Parlamentet.

LRM står således til at vinde samtlige franske regioner – bortset fra Provence-Alpes-Côte d'Azur i Sydfrankrig, hvor Front National står stærkt:

Front National står til at få cirka 18% af stemmerne i første runde, men kun 1-3% i anden runde. Altså også et skuffende valg for Front National.

 

Inspireret af dansk flexi-curity

Hans succes skyldes blandt andet, at han har lovet franskmændene fornyelse –derfor er halvdelen af de opstillede kandidater til parlamentet kvinder og halvdelen af dem har ingen eller kun lidt politisk erfaring.

Han har formået at skabe tiltro til, at han kan skabe flere arbejdspladser i Frankrig – hvilket er det emne, som har været vigtigst for franskmændene i valgkampagnen.

I den forbindelse har han hyldet den danske flexicurity-model, hvor det er let at hyre og fyre arbejdstagere, men hvor det sociale sikkerhedsnet også er væsentligt stærkere end i Frankrig.

Han siger selv, at han er inspireret af Uber, og at han vil gøre det lettere at arbejde som selvstændig i Frankrig. Kritikere frygter, at han vil liberalisere arbejdsmarkedet radikalt, men ikke, eller kun i ringe grad, forbedre det sociale sikkerhedsnet.

 

Ny start for socialdemokraterne?

Benoît Hamon, socialdemokratiets præsidentkandidat, er én blandt mange af venstrefløjens kritikere af Macrons deregulering af arbejdsmarkedslovgivningen.

På Twitter skriver han, at Macrons socialpolitik er radikal, brutal og uretfærdig:

Benoît Hamon har netop indkaldt til et stort møde i Paris den 1. juli, hvor man vil diskutere mulighederne for at skabe en ”ny venstrefløj” og et ”andet samfund.”

Derudover er det uvist, hvad fremtiden bringer for de franske socialdemokrater i kølvandet på et formentligt fuldstændig katastrofalt valg.

 

Det franske parlamentsvalg finder sted ad to omgange: Første gang søndag den 11. juni og anden gang søndag den 18. juni.

 

 

 

 

 

 

 

 


Flere artikler om emnet