Annonce

Støjberg raser mod muslimske lande og rejsebureauer fusionerer

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
I ugens sidste nyhedsoverflyvning letter vi hos Danmarksdemokraterne, som holder deres første sommergruppemøde som parti.

Partiformand Inger Støjberg udtrykker en ganske klar holdning til pres fra en række muslimske lande på Danmark efter flere koranafbrændinger på det seneste.

Derefter lander vi igen hos to danske rejsebureauer som fusionerer, hvis altså handlen kan godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Velkommen til dagens ’Aktuelt’.

God læselyst!

 

Støjberg raser mod muslimske lande

Fredag mødtes Danmarksdemokraterne til sommergruppemøde. Det er partiets første.

Den aktuelle debat om ytringsfrihed i kølvandet på koranafbrændinger foran muslimske landes ambassader var et af emnerne på dagsordenen.

Det skriver DR.

Hos partiformanden var holdningen klar.

”Det er ikke en mullah i Mellemøsten, der skal bestemme, hvor grænsen for vores ytringsfrihed går. Det skal vi selv,” lød det fra formand, Inger Støjberg.

 

Rejsebureauer fusionerer

Bravo Tours og Primo Tours fusionerer. Det er Primo som, såfremt handlen bliver godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, opkøber Bravo.

Det skriver TV 2.

Det er planen at Bravo Tours stadig skal operere under eget navn og med egen direktør. Derfor får opkøbet ikke umiddelbart de store konsekvenser for selskabets kunder.

”Vi tror på, at den nye konstellation vil betyde, at vi også fremadrettet kan tilbyde de rigtige produkter til vores gæster, siger administrerende direktør i Primo Tours Bjarke Hansen i en pressemeddelelse, ifølge TV 2.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet