Annonce

Stort personligt stemmetal til Ulla - trods svinefarmene i Rusland

Venstre-kenderen Jarl Cordua vurderer, at Tørnæs-familiens svineproduktion i Rusland ikke har skadet Venstres valgkamp i nævneværdig grad
Foto: Venstre
Ulla Tørnæs (V), kandidat til europaparlamentsvalget
Ulla Tørnæs (V) - nummer tre på Venstres liste til europaparlamentsvalget - fik et godt personligt valg med 32.134 personlige stemmer. Dermed fik hun 13. flest stemmer blandt de i alt 169 danske EU-kandidater, der var på valg i søndags.

Det personligt gode valg rakte dog ikke til en plads i Europa-Parlamentet, da Venstre kun fik to mandater, som gik til spidskandidaten Morten Løkkegaard og nummer to på Venstres liste, Asger Christensen.

Ulla Tørnæs - Og Venstre - blev under valgkampen belastet af omtalen af, at hendes mand, Jørgen Tørnæs, og dennes partnere, endnu ikke har fået afhændet deres svinefarme i Rusland - selv om Tørnæs allerede april 2022 annoncerede, at hans selskab Krasnodar-Agro var i fuld gang med at afhænde svinefarmene.

Under valgkampen var eksempelvis EP-kandidat hos Socialdemokratiet, Magnus Barsøe, ude og opfordre Jørgen Tørnæs til at få solgt svinefarmene i Rusland fra - hurtigst muligt:

“Jeg er meget, meget lidt imponeret over, at Jørgen Tørnæs og partnere fortsat - mere end to år efter Ruslands overfald på Ukraine - endnu ikke har fået solgt svine-koncernen fra. Det er fuldstændig uacceptabelt,” sagde han til Netavisen Pio 23. maj.

“Det er absolut godkendt”

Venstre-kenderen, politisk kommentator Jarl Cordua vurderer dog, at sagen om Tørnæs-familiens svinefarme i Rusland ikke har skadet Venstre i nævneværdig grad:

"Svinefarmene i Rusland har hverken gavnet Ulla Tørnæs eller Venstre. Dét sagt, så mener jeg ikke, at den sag har skadet Venstre i nævneværdig grad. Det ser heller ikke ud til, at det har skadet Ulla Tørnæs’ valgresultatet i nævneværdig grad,” siger Jarl Cordua til Netavisen Pio og fortsætter:

Ulla Tørnæs har fået 32.134 personlige stemmer. Det er absolut godkendt

“Ulla Tørnæs har fået 32.134 personlige stemmer. Det er absolut godkendt. Havde Venstre fået tre mandater, havde hun stensikkert fået partiets tredje mandat.”

Ecco har ikke ligefrem scoret point i offentligheden ved at proklamere, at skogiganten agter at fortsætte sin virksomhed i Rusland - på trods af Ruslands overfald på Ukraine. Men offentlighedens syn på Tørnæs-engagementet i Rusland er anderledes. Det vurderer Jarl Cordua:

“Det hænger sammen med, at Jørgen Tørnæs har sagt, at man vil ud af Rusland, og at man er stærke modstandere af Ruslands krig mod Ukraine. Vælgerne accepterer, at det er meget vanskeligt at afhænde svinefarmene lige nu - med mindre at de forærer det hele væk.”

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, fik et personligt godt valg med 174.048 personlige stemmer. Kun overgået af SFs spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen, der fik flest personlige stemmer af alle med 178.438 stemmer.

Venstres andet mandat gik til stor-landmanden Asger Christensen, der fik 47.088 personlige stemmer. Dermed fik han 10. fleste personlige stemmer.

De 25 største stemmeslugere

Her er europaparlamentsvalgets 25 største stemmeslugere:

  1. Kira Marie Peter Hansen (SF): 178.438 (Valgt)

  2. Morten Løkkegaard (V): 174.048 (Valgt)

  3. Christel Schaldemose (S): 142.198 (Valgt)

  4. Stine Bosse (M): 86.888 (Valgt)

  5. Kristoffer Storm (DD): 73.493 (Valgt)

  6. Henrik Dahl (LA): 65.502 (valgt)

  7. Sigrid Friis (Rad.): 63.093 (Valgt)

  8. Villy Søvndal (SF): 60.510 (Valgt)

  9. Anders Vistisen (DF): 55.082 (Valgt)

  10. Asger Christensen (V): 47.088 (Valgt)

  11. Niels Flemming Hansen (K): 33.147 (Valgt)

  12. Per Clausen (EL): 32.670 (Valgt)

  13. Ulla Tørnæs (V): 32.134 (Ikke valgt)

  14. Niels Fuglsang (S): 29.135 (Valgt)

  15. Marianne Vind (S): 28.267 (Valgt)

  16. Marcus Knuth (K): 26.063 (Ikke valgt)

  17. Bergur Løkke Rasmussen (M): 17.050 (Ikke valgt)

  18. Frederikke Hellemann (EL): 14.516 (Ikke valgt)

  19. Jan Kristoffersen (Alt): 14.273 (Ikke valgt)

  20. Marianne Lynghøj (V): 13.884 (Ikke valgt)

  21. Magnus Barsøe (S): 13.576 (Ikke valgt)

  22. Mads Strange (LA): 13.505 (Ikke valgt)

  23. Rasmus Nordqvist (SF): 11.525 (Valgt)

  24. Sofie Groth  (Alt.): 9.865 (Ikke valgt)

  25. Asser Mortensen (S): 9.685 (Ikke valgt)

Kilde: KMDvalg.dk
 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At Stine Bosse (M) har fået 86.888 personlige stemmer, må tilskrives radikale vælgere der endnu ikke har opfattet at hun nu repræsenterer Moderaterne
.

Der er nu også mange, der overhovedet ikke følger med, og msom åske bare har genkendt hendes bavn på listen ..

Nogen der ved, om partistemmene fordeles ligeligt over hele listen, eller de drypper ned på de øverste først?

Ja jeg kunne nok selv have googlet det, men nu prøver jeg her først ;-)

Det kan selvsagt ikke forstyre en potentiel venstrevælger, at deres politiske kandidat lever højt på, at udbytte arbejdende mennesker. Og lave andre fiduser. Ulla Tørnæs var også nævnt i de såkaldte Panama Papers, der handlede om skatteunddragelser. Hun er aldrig blevet draget til ansvar.

Landmændene synes da at hun og manden er super dygtige.
De tjener jo kassen, og det er det eneste der betyder noget i de kredse.

5. Kristoffer Storm (DD): 73.493 (Valgt)

Dagens bedste og flotteste resultat!

Hvem er Kristoffer Storm spørger Mogensen i Tirsdagsanalysen?

Pludselig ved alle hvem Kristoffer Storm er!

Bortset fra Mogensen!

14. Niels Fuglsang (S): 29.135 (Valgt)
15. Marianne Vind (S): 28.267 (Valgt)

I alt under Kristoffer Storms stemmetal.

Niels Fuglsang vil pålægge udkantsdanskere udgifter på op til 300.000kr for at undgå at de fyrer for fuglene!

Med god vind på cykelstierne stormede Kristoffer til Bruxelles!

Mogensen kender desværre kun SFs rickshaw a la Christiania!

Hvad der sker ude i landet er så langt fra Mogensens lille forsta(n)dsverden!

8. Villy Søvndal (SF): 60.510 (Valgt)
23. Rasmus Nordqvist (SF): 11.525 (Valgt)

I alt 72.000 stemmer. Langt under Kristoffer Storms stemmetal!

Polerne smelter! Bare ikke i Jylland!

Her holder befolkningen fortsat stand!

På trods af SFs gentagne forsøg på at stoppe svineriet fra Cheminova!

Med eller uden ministerbiler!

Med eller uden Villy Søvndal!

Manden hvis løn som folkevalgt er absolut betydningsløst for vælgerne!

Ord og ord og ord!

Når polerne smelter i hans vokabularium smelter de folkesocialistiske kvindehjerter!

Med Kristoffer Storm har Jylland fået en standhaftig fodfolkssoldat der vil kæmpe for Jylland i Bruxelles!

Send Mogensen på sommerferie i Jylland og Storm bliver et efternavn der kendes i hver en krog fra Esbjerg til Frederikshavn!

Uden Mogensen charterrejse bliver der endda råd til 100 køer og deres prutter i et helt år!

Prutter skaber turbulens!

Ved jorden at blive det gælder nu med stormskridt i EU!

Kristoffer Storm - here he comes!

5. Kristoffer Storm (DD): 73.493 (Valgt med bravour!)

Det russervenlige V mener at dobbeltmoral er dobbelt så godt...