Stx, hhx, epx - kløjes du også i forkortelserne? Her er det vigtigste fra regeringens udspil

Gymnasier

Stx, hhx, epx - kløjes du også i forkortelserne? Her er det vigtigste fra regeringens udspil

SVM-regeringen vil bruge milliarder på reform af ungdomsuddannelserne. Få overblikket her

Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister - her iført den nye epx-studenterhue
Billedtekst

Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister - her iført den nye epx-studenterhue

Foto: S

SVM-regeringen har tirsdag præsenteret et udspil til en omfattende reform af landets ungdomsuddannelser.

Netavisen Pio giver dig her et overblik over reformens mest centrale elementer:

  • Folkeskolens 10. klasse afskaffes, men efterskolernes 10. klasse består

  • I dag har vi fire gymnasieformer: Hhx (merkantil studentereksamen), htx (teknisk studentereksamen), stx (almen studentereksamen) og hf (højere forberedelseseksamen). Fremover skal der kun være tre: Stx, hhx og nyopfindelsen epx, der er et erhvervs- og professionsrettet gymnasium

  • Htx vil stadig være en mulighed, gennem hel- eller delvis integration med epx eller som en linje på stx. HF afskaffes helt

  • Epx skal kombinere teori og praksis og få flere ind på erhvervsuddannelserne, forbedre ungdomsmiljøet for dem, der ønsker en erhvervsuddannelse og gøre op med uddannelsessnobberi

  • Epx kan være 2 eller 3 år. En 3-årig epx vil på lige fod med de andre gymnasiale uddannelser give adgang til universitetet. Regeringen vurderer, at 40 procent af epx-eleverne vil vælge det 3. år. Epx giver dermed mulighed for erhvervs-, profession eller universitetet

  • Epx skal have samme geografiske dækning som det almene gymnasium. Der er planlagt 87 uddannelsessteder

  • Der er budgetteret med 5 milliarder kroner til etablering af epx samt 2,3 milliarder kroner årligt til driften

  • Underviserne på epx bliver blandt andre de nuværende 10. klasses- og hf-lærere, håndværkere og ingeniører

  • Epx har som adgangskrav et karaktergennemsnit på 2

  • Regeringen forventer, at 11.500 flere unge vil komme på gymnasiet samlet set som følge at etableringen af epx

  • Adgangskravet til stx og hhx fra folkeskolen bliver hævet fra karaktergennemsnittet 5 til 6 i 2030. Har man under 6 i gennemsnit kan man tage en adgangsgivende optagelsesprøve

Læs meget mere om uddannelsesreformen i her

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.