☰
☰
Annonce
Ny politisk aftale om gymnasier: S kritiserer K for ikke at tage ansvar
Ærgerligt og overraskende, at man ikke vil tage ansvar for at løse problemerne, lyder det fra S-ordfører. “Socialdemokratisk vrøvl,” svarer K-ordfører.
Socialdemokratiet kritiserer De Konservative for ikke at være med i den nye politiske aftale om fordeling af landets gymnasieelever, der både skal sikre elever til en række lukningstruede gymnasier i mindre provinsbyer, samt bremse udviklingen mod, at der opstår gymnasier i de store byer med "social polarisering og etnisk opdeling".
“Det er ekstremt ærgerligt, at De Konservative ikke er med i aftalen om en problematik, som de borgerlige også har anerkendt,” siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, til Netavisen Pio og fortsætter:
“Derfor er det ærgerligt og overraskende, at man ikke vil tage ansvaret for at løse problemerne, når det kommer til stykket.”
De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, har ikke meget tilovers for kritikken.
Det her er ikke den eneste måde
“Socialdemokratisk vrøvl, for selvfølgelig vil vi gerne det. Det her er ikke den eneste måde, man kan løse problemet med ghettogymnasier på,” siger Mai Mercado til Netavisen Pio.
“Det er dobbeltstandarder”
De Konservative var med til at vedtage den såkaldte ghettoplan i 2018, hvor målet var at gøre op med parallelsamfund og sikre integration af danskere med anden etnisk baggrund i boligområder, daginstitutioner og på skoler.
Ifølge Jens Joel gælder det lige så meget på ungdomsuddannelser, som det gælder boligområder.
“Derfor er det underligt, at De Konservative på nogle områder mener, at det er ekstremt vigtigt at sikre, at der ikke opstår en meget skæv befolkningssammensætning i boligområder, men i forhold til gymnasiet er det lige pludselig ikke et problem, man ønsker at løse. Derfor forsømmer man at tage ansvar for integrationen og for at modvirke de tendenser mod parallelsamfund, der kunne være. Det er dobbeltstandarder eller i hvert fald et udtryk for, at man kun i nogle sammenhænge ønsker at løse problemerne,” siger han.
Derfor forsømmer man at tage ansvar for integrationen
Forskellen på ghettoplanen og den nye aftale om gymnasier er ifølge Mai Mercado, at den nye aftale modsat ghettoplanen ikke er “nålestikspræcision”:
“Med ghettopakken gik vi ind og løste dér, hvor problemet var. Her bruger man den helt brede palette med et kriterium, som vi på ingen måde bakker op om. Det er god gammeldags socialisme, hvor man skal fordele efter forældrenes indkomst. Det løber mig koldt ned ad ryggen.”
Men er det ikke vigtigt, at man på ungdomsuddannelser mødes på tværs af sociale klasser og etniciteter?
“Jo, helt sikkert. Vi kunne bare have løst det på en anden måde. Jeg forstår ikke ministerens (børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, red.) strategiskifte, fordi hun startede med at få lavet en analyse, hvor der kom tre modeller på bordet, som hver især kom med bud på at løse problematikken lokalt. De spor nåede vi aldrig rigtigt ud af, inden at ministeren fuldstændig ændrede forhandlingen til at handle om forældrenes indkomst. Vi ville gerne have bidraget til at løse de problemer, der er med ghettogymnasier og kapacitet ude på provinsgymnasierne. Men ikke på den måde, som ministeren lagde op til.”
Vi kunne bare have løst det på en anden måde
Så det, jeg hører dig sige, er, at problemet i virkeligheden ikke er, at man indskrænker det frie valg, men at man regulerer efter forældrenes indkomst?
“Begge dele.”
Men uanset hvad kommer I vel ikke uden om, at man skal indskrænke det frie valg, hvis man skal blande og rykke rundt på folk, sådan at man sikrer en bedre balance. Så kommer man vel ikke uden om, at man skal tvinge nogen til noget?
“Ja, det får vi jo aldrig svar på. Det kunne godt have været, at vi havde fundet en model, hvor det var meget færre, der ikke ville få deres førsteprioritet opfyldt.”
Kommentarer
En ting er at Pernille Rosenkrantz-Theil aldrig burde være udnævnt til noget som helst, en anden ting er at man totalt ødelægger gode studiemiljøer ved at drysse 5-10% uintegrerbare ind i klasserne. Som artig skoleelev blev jeg for mange år siden i underskolen sat sammen med en temmelig uartig og ustyrlig dreng. Jeg husker det som en meget anstrengende tid, og man havde vel håbet at uromageren dæmpede sig. Heldigvis var han forsvundet i det nye skoleår. Skal vi se positivt på sagerne, så ødelægger Pernille Rosenkrantz-Theil dagligdagen for de mange fordi hun ikke ved hvad hun ellers skulle gøre. Det er og bliver politikernes konstante problem fremover, men de vil åbenbart intet gøre ved det.
Hele den borgerlige fløj vil ingenting - kun kritisere regeringen...
Tænk hvis problemet var så enkelt Gunnar J. Der er altså løbet meget vand i stranden siden, du gik i skole. Problemerne har været velkendte, men ingen har turdet løse dem, det gør Pernille Rosenkranz Theil nu, med opbakning. Man bliver ikke dummere af udfordringer, tværtimod, at unge lærer at ikke alle er som de selv, men derfor kan det fint fungere alligevel i et samspil. De unge får fortsat 84% af deres ønsker op fyldt. Se dog på mulighederne i stedet for begrænsninger. Og lad være med at bilde de unge ind at verden er så indskrænket. Unge tager ud for at lære verden at kende i sabbatår, vi skal vel ikke have en årgang unge, der er curlingbørn fortsat.
"...unge lærer at ikke alle er som de selv, men derfor kan det fint fungere alligevel i et samspil."
Det er desværre en rosenrød forhåbning. Realiteterne på gymnasierne er at tyrkerne er sammen med tyrkerne, palæstinenserne er sammen med palæstinenserne osv., danskerne er sammen med danskerne og sammen med ikke-muslimske indvandrerunge. Der er ikke noget samspil på tværs med mindre lærerne arrangerer det. Og sladderen går i øvrigt lystigt i de små grupper, især hvis en enkelt skulle skeje ud og være sammen med en dansker.
Og Mai Mercado kan selv vrøvle, jeg husker hvordan de konservative blokerede for de spændende ting i skolereformen, lektiecafeer, aktivitetstimer, som var et gode, det havde fanden skabt, næ vi skulle have det gode gammeldags som de konservative var vant til. Derfor blev reformen mindre spændende, og der kom forkert fokus på de lange dage.
@Bjarne og Mette.
Hvad sker der når man over hele landet "vil drysse 5-10% uintegrerbare ind i klasserne", som Gunnar skriver? Niveauet falder på de lange uddannelser, til skade for det høje niveau DK hidtil har befundet på.
I skulle søge lidt på hvad der foregår på Viby Gymnasium.
Følg nu med i hvad der sker. Læs mere end blot piopio.
I storbyerne stiger boligpriserne kolossalt. I bestemte områder. Folk, ja især de unge, er parate til at betale dyrt for at bo bestemte steder med bestemte børnehaver, folkeskoler, gymnasier og måske endda af privat observans.
Men nu flytter nissen med.
Det interessante bliver hvad boligsøgende gør i fremtiden?
Hvor opstår de nye boligbobler?
Eller bliver undervisningen digital? Så ingen tvinges til fysisk nærvær?
Måske er Danmark slet ikke parat til integration?
Kun nordmændene har 10.000 milliarder i oliefonden til en integrationsbuffer.
Nordmænd og svenskere nedgør deres nordiske søstre og brødre i Danmark for manglende vilje til at ville tage imod en større del af verdens kvoteflygtninge.
I Norge gravede man guld op af jorden og svenskerne har masser af skov og træer. Her vokser pengene.
I Danmark er vi nede på jorden.
Hårdt skolearbejde, dygtige ungdomsuddannelser og livslang læring har givet danskerne deres indtjening!
Det kræver ro og dedikation i undervisningssituationen.
For mange unge og nu boligsøgende kender “danskernes livssituation”.
Svaret har været boligbobler i storbyerne!
Dansk praktisk skolepolitik.
Mine børn skal have en god indlæringssituation på alle niveauer!
Ghetto er blevet et dansk fyord. Det ord der styrer boligsalget og boligvalget.
Politikerne gør nu alt for at udrydde ordet.
Men virkeligheden styrer borgerne.
Tvangsægteskaber, tvangsrelationer, tvangsundervisning,
Norske og svenske studerende elsker Danmark!
Men de norske og svenske socialdemokrater hader dansk integrationspolitik og indvandringspolitik.
Det frie Norden?
Er i dag lig det frie Danmark!
Spørgsmålet er blot hvor længe?