Annonce

Bred enighed om at skrotte ordning: "Alle elever er parate"

Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes fra skoleåret 2024/2025. ”Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen,” lyder det fra undervisningsminister Mattias Tesfaye(S).
Foto: Børne- og Undervisningsministeriet/Keld Navntoft
Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister
Det skal være slut med at vurdere elever i folkeskolens ældste klasser på deres uddannelsesparathed fra skoleåret 2024/2025.

Det er alle Folketingets 12 partier enige om, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af ‘Sammen om Skolen’,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Den politiske aftale, som blev indgået fredag, betyder at eleverne ikke længere skal vurderes på en kombination af faglige, personlige og sociale forudsætninger for at erklæres parate til en ungdomsuddannelse. Eleverne skal nu alene opfylde de gældende karakterkrav på de enkelte uddannelser.

Alle kan noget

Hos regeringspartneren, Venstre, er man også tilfreds med, at proceduren nu laves om. Med afskaffelsen indføres også en forbedret vejledningsindsats.

”Venstre har i lang tid kæmpet for, at vi skal se på, hvad unge mennesker uddannelsesmæssigt er parat til, fremfor at stemple dem som ”parate” eller ”ikke-parate”. For Venstre tror på, at alle kan noget, og at dette skal være udgangspunktet for skolernes vejledning. Med denne aftale fjerner vi derfor uddannelsesparathedsvurderingen og styrker i stedet vejledningen for de unge,” siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører, Venstre, og fortsætter: 

”Aftalen betyder endda, at vi kan fjerne unødvendigt bureaukrati for 24 millioner kroner, som vi kan bruge på at investere i vejledning til de unge. Samlet set er det en god aftale for os, der ønsker mere fokus på den enkelte unge og mindre bureaukrati, men i særdeleshed er det en god aftale for de unge i udskolingen.”

Ønsker højere karakterkrav

Som indledningsvist nævnt, så blev aftalen indgået mellem regeringen og alle de øvrige ni partier i Folketinget. Oppositionen glæder sig også over udsigten til mindre bureaukrati i folkeskolen.

”Alle elever kan noget, og alle elever er parate til noget efter grundskolen. Det glæder os derfor i Nye Borgerlige, at vi nu afskaffer den bureaukratiske, nedværdigende og mere eller mindre ubrugelige uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne indtil nu har været underlagt forud for optagelse på en ungdomsuddannelse," siger Kim Edberg Andersen, undervisningsordfører for Nye Borgerlige.

Hos De Konservative har dog også et ønske om at få hævet karakterkravet for at blive optaget på gymnasiet.

“Det er godt, at unge ikke længere skal vurderes ud fra uklare kriterier ved deres person, men kun på deres faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Nu gør vi skolen mindre bureaukratisk og sikrer mere tid til lærernes kerneopgave,” siger Lise Bertelsen, undervisningsordfører for De Konservative, og tilføjer:

“Samtidig ønsker vi, at regeringen hurtigst muligt indkalder til forhandlinger om at sikre bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse ved at hæve karakterkravet til gymnasiet.” 

Sammen om Skolen 

Forud for fredagens brede politiske aftale har en arbejdsgruppe bestående af parterne i ‘Sammen om Skolen’ og Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og FGU Danmark udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvad der kan erstatte uddannelsesparathedsvurderingen.  

De politiske drøftelser er foregået med udgangspunkt i anbefalingerne.

‘Sammen om Skolen’ består af regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Guld i mund!

Efter ti år slap folkeskolen endelig for Folketingets “synsninger”!

Mistrivslen blandt unge har aldrig været større og dens ligefrem proportionalitet med Folketingets eksperimenter med folkeskolen har været slående!

Kun manglen på arbejdskraft inden for en række uforudsete erhvervsgrupper tvinger folketinget til at rette op på egne fejltagelser!

Nødtvungen rettidig omhu har endelig fået en Lars Løkke, en Mette Frederiksen og en række andre folkeskole-alkymister til at miste troen på at kunne fremstille det perfekte solidariske samfundssindige og altid arbejdsomme folkeskoleelev, der er parat til at træde Mette Frederiksens velfærdsmaskine i det rette gear og den rette tempo!

Med lidt held er børn igen stillet frit i Dagens Danmark!

Med lidt held får børnene med en frikommune-forsøgs-ordning lov til at bevare Store Bededag!

Historie, kultur og familie-samvær indgår måske i et helhedssyn på det statsopdragede barn, der med input fra SMV og måske helt op til syv andre partier i folketinget i et bredt folkeskoleforlig kan bevirke at i folkeskolen foregår den ufuldstændige forvandling, hvor barnet ændrer sig fra vandlevende til flyvende insekt.

Således at alle jobs i private som offentlige erhverv bliver besat! Barnet flyver derhen hvor folketingsflertallet har besluttet det og til den løn som den danske model tilsiger!

Guldsmede i alle regnbuens farver!

Plads til alle der vil!

Og du kan godt!

Uden uddannelsesparathedsvurdering!

Frie guldsmede fra dybet af folkehavet!

Der levede guldsmede helt tilbage i kultiden for 300 mio. år siden længe før dinosaurerne.
Dengang var guldsmede kæmpestore og de kunne have et vingefang på helt op til 70 cm.