Vismandsrapport heglet ned: “Svarer til at køre i sin bil om natten med slukket lys”

Det er ikke hver dag, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen danner fælles front.

Men det sker altså nu i kølvandet på en rapport fra Det Økonomiske Råd - populært kaldet de økonomiske vismænd.

Vismændene vurderer, at det er en bedre forretning, hvis unge vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

Tjener mere

I rapportens kapitel om erhvervsuddannelser når vismændene frem til, at økonomisk set ikke er en god forretning for den enkelte og samfundet, når unge beslutter sig for at starte på en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.

Kigger man over helt liv, er det ikke småpenge, som forskellen er på - i hvert fald ikke ifølge de økonomiske vismænd.

For den enkelte vil beslutningen om at vælge en erhvervsuddannelse betyde, at de får 1,2 millioner kroner mindre i livsindkomst for personer på vippen mellem en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.

Analysen bygger på data fra 900.000 personer, som har færdiggjort folkeskolen mellem 1987 og 2003.

Kritik af rapporten 

Ifølge Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er vismændenes rapport dog misvisende.

Han hæfter sig ved, at den data de har brugt er årtier gammel og derfor ikke siger noget om, hvordan samfundet ser ud i dag.

”Arbejdslivet ser i dag helt anderledes ud end i 1990’erne. De unge står over for andre valg og muligheder, og vi kan ikke tillade os at navigere efter et gammeldags kort,” udtaler han ifølge en pressemeddelelse, og tilføjer:

“Hvis vi fortsætter med at bruge forældede data til at rådgive dem, risikerer vi at sende dem ned i en blindgyde – og samtidig forstærker vi en skadelig forestilling om, at erhvervsuddannelser er mindre værd.” 

Heller ikke i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) giver man meget for rapporten.

”Vismændene får det til at lyde, som om samfundsøkonomien lider et tab, når en hvilken som helst ung vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Men vismændene burde have skrevet tydeligere, at resultaterne fra analysen ikke omhandler alle unge” siger formand Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,  Michael Rosholm, med henvisning til at undersøgelsen inddrager unge “på vippen”, det vil sige unge, som er i tvivl, om de skal vælge en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Også i arbejdsgiverorganisationen SMVdanmark er man enig i kritikken. Her peger administrerende direktør Jakob Brandt på, at det er et snævert udsnit af unge man har undersøgt og at datagrundlaget er gammelt.

Analysen er helt ubrugelig i forhold til at sige noget om, hvilket uddannelsesvalg unge bør træffe i dag

“Analysen er helt ubrugelig i forhold til at sige noget om, hvilket uddannelsesvalg unge bør træffe i dag, og hvad der er i samfundets samlede interesse. At basere beslutninger om det på vismændenes analyse svarer til at køre i sin bil om natten med slukket lys,” udtaler Jakob Brandt ifølge en pressemeddelelse.

Afviser kritik  

Hos de økonomiske vismænd er argumentet, at der er gode grunde til at bruge den data, man har brugt.

“Vi har kigget på unge, som primært tager ungdomsuddannelserne i 90'erne og starten af 00’erne. Det gør vi, fordi vi gerne vil følge dem op til de 40 år. Så hvis vi gerne vil se på, hvad det er for nogle indkomster, de har - og ikke kun de første år på arbejdsmarkedet - kan vi jo af god grund ikke kigge på de folk, der går i gymnasiet nu, eller er på erhvervsskolerne nu,” udtaler økonomisk vismand Mette Ejrnæs til Netavisen Pio.

Hun vurderer, at der er fordele ved at fokusere på unge, som er på vippen mellem at vælge en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.

“Hvis man bare sammenligner dem, som starter på gymnasial uddannelse med dem, der starter på en erhvervsuddannelse, så vil de to grupper formodentlig være forskellige.

Det ville sandsynligvis være nogle forskellige baggrundskarakteristika,” siger Mette Ejrnæs.

Hun nævner, at der kan være forskel på motivation, evner og interesse blandt de forskellige grupper.

“For at få isoleret effekten af uddannelse, er man nødt til at kigge på dem, som vi kalder “på vippen,” det vil sige folk, som er i tvivl om, hvad de skal, og hvor det, der ender med at blive udslagsgivende, er afstanden til ungdomsuddannelserne,” siger Mette Ejrnæs.

“Analysen siger ikke noget om, de unge som er helt sikre på, at de ønsker at gå gymnasievejen eller dem, som er helt sikre på, at de vil ind på en erhvervsuddannelse. Den siger noget om dem, der er på vippen,” tilføjer hun.

Skulle man have gjort det tydeligere -  som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener - at rapporten kun forholder sig til en mindre gruppe?

“Jeg synes, vi skriver ret tydeligt, både i pressemeddelelsen og i rapporten, at det præcis er dem på vippen, vi forholder os til. Det er ikke noget, vi forsøger at skjule” 

Du kan læse vismændenes rapport her.