Det er deprimerende at vismændene kører erhvervsuddannelserne midt over.

Jeg har svært ved at skrive noget pænt om at vismændene anbefaler den akademiske vej med den begrundelse, at en erhvervsuddannelse er et stort og dyrt tab for samfundet.

Nåmen, 1.200.000kr fordelt over et arbejdsliv på 45 år giver omkring 121kr mere i lønningsposen om dagen ved 220 arbejdsdage om året.

Eller 15kr mere i timen. Før skat

Og kantinen er kokkefri fordi kokken har valgt et skrivebord i stedet for stegepanden

Fra BLÅ METTE kan man vente alt.
Hun slikker roev på landbrugsindustrien 🤢🤢🤢🤢🤢🤢

Man skal da vist mindst være "overvismand" for at kunne se "visdommen" i den rapport. Hvis alle bliver akademikere med 1,2 millioner mere i en livsindkomst end hvis man vælger en faglig uddannelse, hvem skal så udføre det "praktiske" arbejde, hvis ens tag og vandrør bliver utætte, kloakken stopper og affaldet hober sig op fordi der ingen er til at hente det? Gad vide hvem den såkaldte "overvismand", Carl-Johan Dalgaard ville ringe til, hvis han oplever et utæt tag eller et sprængt vandrør, når alle er blevet akademikere med en højere "livsløn" end en faglært person?

Titlen "vismænd" er voldsomt vildledende.
Man skal lede længe efter sådan en gang nonsens.
Jeg gider ikke en gang gå ind med argumenter, ud over at nævne, at hvis 100 % blev akademikere, hvordan ville regnskabet så se ud.
Vismændenes melding er så primitiv, at den er ubrugelig. Fx. er der masser af håndværkere der tjener væsentligt mere end en akademiker.

Jeg synes, at denne debat er kørt helt af sporet, og jeg funderer på hvorfor?
Som jeg ser det, skal vi - altså det menige stemmekvæg - ikke overbevises om det fornuftige i en bestemt ordning, men voldtages til at synes om et særdeles tvivlsomt kommpromis, der skal kunne samle universets fjerne hvørner i SVM regeringen for ad denne vej at aflede debatten om pensionsforholdene.
I min opfattelse dette jo om, at de unge nu son svinene ved slagteriet, skal kanaliseres ind i den rette kødmaskine, så de vælger den karrierre, som politikerne på vejne af industrien mest finder "optimal for samfundet" (læs: for erhvervsinteresserne).
I min optik er der kun en vej i uddannelsessystemet for de unge, nemlig det interessebårne valg, hvis vi skal have en arbejdsstyrke af bedste kvalitet og med den rette motivation, hvis samfundet da ellers er til af befolkningen, og ikke erhvervsllivet. Er der behov for at rykke på uddannelsesvalget, må det ske med gulerod og ikke pisk.
Derfor skal denne særlige variant af markedsmanipulation af arbejdsmarkedet foregå gennem løndannelsen og og de tilbudte arbejdsforhold, og ikke gennem manipulation af det frie uddannelsesvalg.
Når der mangler pædagoger eller sygeplejersker handler det jo om en selvvalgt plage, som de borgerlige partier gennem deres eneste politiske mål, større udbud af arbejdskraft ved markedsmanipulation, har genereret i vores samfund.
Jeg har hørt, at der forventes en mangel på 5.000 sygeplejersker i 2025. Men det er jo ren fiktion og svindelagtig information. Alene i Norge arbejder der 10.700 danske sygeplejersker, og når det er tilfældet er det jo ikke mangel på sygeplejersker, der er tale om, men mangel på ordentlige løn og-arbejdsforhold.
Gennem Løkkes usædvanligt ubegavede spareregimente under den seneste borgerlige regering, optrådte han i sin klovnebus med omstillingsbidraget på 2% pr. år, hvilket udsultede forholdene for al offentlig aktivitet;
Det nødvendiggjorde arbejdsudbudsreformer, fordi personalet og tilgangen hertil valgte anden beskæftigelse.
Arbejdsudbudsreformer handler om at presse lønnen nedad i markedet ved med fupnumre at øge arbejdsstyrken.
Det seneste vilde udslag at denne bestræbelse har vi set med DA og Løkkes forslag om at importere 50.000 Keynianere, der vil skabe et merudbud af arbejdskraft, der ikke er organisationsvante, og som vil skubbe balancen på arbejdsMARKEDET nedad mod en prisdannelse på løn, der efterlader lønmodtagerne med en stadig ringere andel af de skabte værdier i samfundet.
Disse værdier vil altså ved gemen svindel blive kanalilseret ud i holdingselskabernes formuer og samtidig flytte offentlige ansatte over i private virksomheder, der grundet det trykkede lønniveau nu med profit kan lave lavværdi- og skodproduktion.
Den bagvedliggende hensigt er altså en direkte hensigt mod ringere lighed og den politiske kamp om guldet mellem samfundsgrupperne, al den stund at der i et arbejdsmarked ikke optræder mangel på arbejdskraft, kun en forkert prisfastlæggelse på lønnen i forhold til den markedsbestemte pris på arbejdet.
Faktisk kan import af uorganiseret marked risikere at presse lønen så meget nedad, at efterspørgeselen stiger mere end det tilførte udbud, med den virkning af manglen på arbejdskraft stiger!!!!
Det er i dette lys man skal overveje grundigt, om regeringens uddannelsesreform blot er endnu en brik i det svinske arbejdsudbudsreform svindelnummer i forhold til lønmodtagerne, vi har set de sidste 22 år, eller det er en reel forbedring af de unges frie uddannelsesvalg og lige adgang til at udfolde sig i samfundet. socialdemokraterne burde kærer sig om netop dette, som en del af det centrale ideologiske arvegods.
Jeg er meget i tvivl efter de vilde udflugter, som Mette Frederiksen har været ude i med Store Bededag, Arne minus fuppensionen (mindre beløb i den halve periode), forringelsen af overførselsindkomsterne efter inflationsperioden og gaveregnen til lanfbruget, hvor CO2 afgiften er udskudt frem til 2030, og den seneste melding om den lave reduktionsmodel for udledninger af næringsstoffer foreslås.
Jeg håber at en mere nuanceret debat indtræder, inden et højredrejet flertal fortsætter den ulighedsskabende politik.
(ulligheden målt på Gini-koefficienten er siden 1989 steget fra 0,22 til nu ca. 0,31).