Danmark mangler faglærte. Op imod 100.000 faglærte de kommende år, siger eksperterne. Sidst jeg skrev i disse spalter, handlede det om, at det historiske Femern-Bælt-projekt havde svært ved at rekruttere interesserede i at komme i lære som elektrikere, smede og strukturer på det gigantiske, spændende og internationale tunnelprojekt.

Nu hvor jeg sidder og skriver til Netavisen Pio igen, har jeg lige været i et møde i Folketingets Transportudvalg, hvor meldingen var, at en af udfordringer med elektrificering af jernbanen er manglen på faglært arbejdskraft.

Selvom vi også i elektrificerings-udbuddet lagde ekstra vægt på at tage lærlinge ind, så flere kunne blive elektrikere mm., ser det desværre også her ud til at halte.

Når Banedanmark er forsinkede og passagererne sidder og sveder i fyldte togbusser, skyldes det altså blandt andet manglen på faglært arbejdskraft.

Taber milliarder

Problemet er omfattende. Erhvervsorganisationerne taler om, at Danmark og vore virksomheder taber ikke bare millioner, men milliarder i disse år på grund af manglende faglært arbejdskraft. Også store industri-, energi og medicinalvirksomheder mangler faglært arbejdskraft.

Samtidig kæmper erhvervsskolerne med faldende optag og store frafaldsprocenter. Det betyder med andre ord, at problemerne blot fortsætter og måske bliver endnu større i de kommende år.  

Det er klog, vigtig og helt rigtig politik

Regeringen har spillet ud med en visionær vitaminindsprøjtning til landets erhvervsskoler. Der tilføres nu flere midler til både drift og udstyr på skolerne. Eleverne skal mødes af tidssvarende faciliteter, udstyr og værktøj.

Det er klog, vigtig og helt rigtig politik. Tak for det. Forældet udstyr og nedslidte faciliteter må og skal ikke være en barriere for, at motiverede unge lærer et fag. Sådan har det desværre været flere steder. Godt, der gøres op med det.

Fra elevernes perspektiv

Men vi bør altså også se på den faldende tilgang til erhvervsskolerne fra elevernes perspektiv. Hvor er de henne? 

Hvad vælger de i stedet for en erhvervsuddannelse? Ofte handler denne debat alene om gymnasierne som konkurrenter. Hvad gør vi for, at de unge vælger en erhvervsskole i stedet for gymnasiet.

Men i så alvorlig en situation som nu, må intet udelukkes

Handler det om festerne, ungdomskulturen eller skal vi slet og ret gøre det langt, langt sværere at komme ind på gymnasierne for på den måde at ”tvinge” flere unge over på erhvervsuddannelserne? 

Det handler det selvfølgelig også om! 

Og for min skyld, kan vi kigge på det hele, selvom jeg grundlæggende ikke bryder mig meget om tvang og i øvrigt tror, atgymnasierne kan være gode og nyttige også for dem, der senere går i lære for at blive håndværkere.

Men i så alvorlig en situation som nu, må intet udelukkes.

Gode penge

Derfor er det også et kæmpe problem, at vi i debatten helt overser et andet oplagt alternativ til erhvervsuddannelserne. Nemlig det at gå ud og tjene gode penge som ufaglært.

Især i en tid med meget højkonjunktur og historisk høj beskæftigelse kan helt unge uden uddannelse godt tjene relativt gode penge som ufaglærte. Det er altså fristende for mange unge.

Pludselig er der måske råd til at leje en lejlighed eller få armen ud af vinduet på egen brugt BMW. I hvert fald er der bedre råd til fester, tøj og oplevelser.

Vi får altså ikke færre til at vælge et ufaglært arbejde og i stedet gå i lære ved at gøre det mere surt at gå i gymnasiet.

Hvad skal vi så gøre? 

Lad os mindske forskellen på at være i lære og på at arbejde ufaglært

Vi må naturligvis gøre det langt mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Det handler om ungdomskultur, ekstrafag og sociale arrangementer.

Men det handler om mere end det. Hvorfor sætter vi ikke SU’en op for dem, der tager en erhvervsuddannelse? 

Det synes jeg, at vi skal.

Skal vi lokke den unge, der har fået et fedt og relativt velbetalt job som bartender, arbejdsmand eller lagerarbejder til i stedet gå i lære, så handler det altså også om kroner og øre. Lad os mindske forskellen på at være i lære og på at arbejde ufaglært.

Ikke fuld kompensation

Helt konkret kunne man måske lægge 50 procent oveni den ordinære SU på Grundforløb 2. Det er netop her, voksne mennesker påbegynder deres tid på en erhvervsuddannelse.

Samtidig er det her den største barriere er: Stort set samtlige elever optaget på Grundforløb 2 går direkte fra en fuldtidsløn til SU.

Det afholder desværre mange fra at tage dette vigtige spring - simpelthen på grund af økonomi, eller som de selv siger ”af nødvendighed”.

Jeg er overbevist om, at det vil kunne standse en betydelig del af det frafald, der i dag begrundes i økonomiske årsager

De ekstra cirka 3.200 kroner om måneden oven i SU’en vil ikke fuldt kompensere forskellen, men dog alligevel gøre det muligt for langt flere at tage det modige valg at blive faglært.

Og hvad med måske at lægge 25 procent af den ordinære SU oveni lærlingelønnen? 

Igen ville man kompensere delvist for forskellen op til en ufaglært løn fra lærlingelønnen. Jeg er overbevist om, at det vil kunne standse en betydelig del af det frafald, der i dag begrundes i økonomiske årsager.

Og det vil skabe et stærkt incitament til at færdiggøre uddannelsen som elektriker, maskinarbejder, tømrer eller andre af de fag, vi som samfund har så skrigende et behov for.

Dumt og dyrt at lade være

Jamen, er det ikke bare alt for dyrt, vil nogen indvende. Jeg siger: Det er gratis, og det vil være dumt og dyrt ikke at gøre det.

De 50 procent oveni den ordinære SU og 25 procent af SU’en oveni lærlingelønnen vil være gratis for arbejdsgiveren, som leverer lærepladsen.

Det er den fælles SU-kasse som skal betale.

I realiteten vil det også være samfundsøkonomisk omkostningsfrit at hæve SU’en for disse grupper

Det er vigtigt, virksomhederne løfter et væsentligt samfundsansvar uden at skulle have ekstra udgifter. Er det så ikke bare os skatteydere, der ender med regningen, vil andre sige. Men prøv at hør:

I realiteten vil det også være samfundsøkonomisk omkostningsfrit at hæve SU’en for disse grupper.

Hver faglært vil ganske vist koste statskassen omtrent 125.000 kroner i øgede SU-udgifter. Til gengæld vil de gennemsnitligt være netto-bidragsydere til statskassen indtil pensionsalderen, i modsætning til ufaglærte hvor omkostningstunge ledighedsperioder gennemsnitligt må påregnes.

Win, win ,win

Samtidig bidrager de ekstra faglærte direkte tilbage til statskassen ved at levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhedernes vækst- og innovationspotentialer og individuelt bidrager de i gennemsnit med flere skattekroner hver eneste måned.

At hæve SU’en for erhvervsskoleelever og lærlinge er for mig at se ikke en udgift. Det er en nødvendig investering.

Somme tider skal man investere penge for at tjene penge. Og her vil det være win, win, win.