Annonce

Efter lang arbejdsløshed opgav Jacob at få job som antropolog - nu passer han børn 

Netavisen Pio sætter fokus på dem, som skifter spor og vælger en uddannelse, hvor der mangler hænder.
Foto: Emma Inge Hansen/Netavisen Pio
Jacob Stevnsvig er uddannet antropolog og har senere taget en uddannelse som pædagog
Jacob Stevnsvig ville lyve, hvis han sagde, at det fra starten var hans passion at være pædagog. Men det blev det.  

Som uddannet antropolog havde Jacob Stevnsvig troet, han skulle ud og arbejde som akademiker. Men efter halvandet års jobsøgning gav han op og begyndte at arbejde i en børnehave.

Sidenhen har han taget uddannelse som meritpædagog og arbejder i dag som uddannet pædagog i en børnehave i Gladsaxe.

Passionen kom hen ad vejen 

“Det er ikke ønskeuddannelsen, som jeg valgte som den første. Det var noget, som kom dumpende. Men jeg er passioneret for det, jeg laver. Det er noget, som er opstået og kommet hen ad vejen mere end det har været noget, jeg valgte, fordi det var det, jeg ville til at starte med,” siger Jacob Stevnsvig til Netavisen Pio.

Jacob Stevnsvig arbejdede som ufaglært pædagogmedhjælper, da hans chef foreslog, at han tog uddannelsen meritpædagog ved siden af hans arbejde.

Det ville nok være svært for mig at have et traditionelt kontorjob.

Det fortrød han ikke, fortæller Jacob Stevnsvig.  

“Desto mere jeg laver pædagogarbejde, desto mere tænker jeg, at det er et godt sted, jeg er landet. Det ville nok være svært for mig at have et traditionelt kontorjob.” 

Meningsfuldt arbejde 

Netop det med at komme op af kontorstolen og ud i den friske luft er en af de ting, Jacob Stevnsvig sætter pris på ved pædagogjobbet.

“Jeg er glad for at snakke med børnene og ikke at sidde stille for meget. Jeg er både udenfor og indenfor hver dag og laver forskellige ting,” siger han.

Derudover giver det en helt særlig form for glæde, når han får morgenkrammere og børnene viser, at de er glade for ham, men også når der er børn og familier, som har det svært.

Forældrene kom med små kurve med chokolade og øl og sagde tak

Der kan man nemlig hjælpe dem som pædagog, forklarer Jacob Stevnsvig.

“Det er givende, at børnene er glade for en, og at de kommer løbende og giver en krammer om morgenen. Og jeg føler, at jeg hjælper familierne, hvis de har udfordringer med deres børn. Så føler jeg mig værdsat”

Små gestusser fra børnene og forældrene, som Jacob Stevnsvig arbejder med, gør arbejdet meningsfuldt, fortæller han.

For eksempel sendte han en gruppe børn videre til folkeskolen efter at været pædagog for dem i børnehaven i en længere periode.

“Forældrene kom med små kurve med chokolade og øl og sagde tak, og at de syntes, det havde været rigtig godt,” siger Jacob Stevnsvig og tilføjer:

“Så føler jeg, at det er meningsfuldt, det jeg laver”.



 

Mangel på faglærte og professionsbachelorer 

Ifølge tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte, 24.000 med en kort videregående uddannelse og 13.000 med en lang videregående uddannelse i 2030.

Samtidig vil der være et overskud på akademikerne på cirka 25.000 i 2030.

Allerede nu er der rift om de faglærte og professionsbachelorerne, når de bliver færdige med deres uddannelse.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som udkom den 8. august, har 76 procent faglærte et arbejde 3 måneder efter, de bliver færdige. Dermed tilhører de den gruppe, hvor flest kommer hurtigst i arbejde.

Herefter kommer dem, som har taget en mellemlang videregående uddannelse, hvor 61 procent var i arbejde efter 3 måneder.

Til sammenligning er 48 procent universitetsuddannede i arbejde efter 3 måneder.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der skal tydeligvis skæres i antallet af pladser på antropologistudiet. Vi skal naturligvis ikke uddanne i noget, der ikke er brug for i samfundet.

.. Børnehavebørn kan sikkert have godt af at have en pædagog ansat med en antropologisk uddannelse, det vil der helt sikkert før eller siden komme noget godt ud af, så pengene til den lange uddanelse vil ikke være helt spildt.

Børnehavebørn ville sikkert også have godt af, hvis de havde en pædagog ansat, der på universitetet i 5 år havde lært, at lege Bamse og kylling. Vi skal ikke indrette universiteter efter, hvad børn i børnehaver kan lide.

Stop nu dette vanvittige optag på universiteterne! Mange akademikere underviser i Folkeskolen! Nu uddannes de også til at være pædagoger. Akademikere ses også i lære som elektrikere…….

Jeg er såmænd ikke voldsomt uenig, men vil blot advare mod at se begreberne universitet og akademiker som en stor grød med samme farve og konsistens.
For det er jo ikke ingeniører eller dataloger, der uddannes for mange af. Problemet ligger først og fremmest indenfor de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, og selv der er der også store variationer mellem de forskellige studieretninger.

Luk KUA og RUC. Styrk DTU og medicin. Så er problemet med overakademisering løst.

Forkerte højere uddannelser opstår fordi universteterne optage unge fra gymnasierne, hvor de unge absolut intet ved noget om hvordan et samfund hænger sammen og hvad der er brug for. Istedet for en studenterhue at starte sin uddannelse med, burde et svendebrev i et eller andet håndværk, være at blive optaget til en højere uddannelse på, for ingen kan blive håndværkere uden at opdage, hvad der er vigtigt og lige gyldigt i et samfund. Hvis universiteterne mener der skal særlige kundskaber til for at kunne følge med i undervisningen, så bør de selv afholde optagelseseksamener, der så kan tilpasses det fagområde som den potentielt studerende søger ind på.

Langt flere unge skal direkte på teknisk skole eller f.eks. pædagogseminaret efter folkeskolen. Løsningen er, at genindføre krav til at komme i gymnasiet og derved begrænse optaget af gymnasierelever markant. Der er alt for mange, der dovner sig gennem gymnasiet og ender med et snit på 02 og fravær på 20 procent, som giver dem adgang til en eller anden ligegyldig uddannelse på RUC, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger. Disse personer skulle aldrig have været i gymnasiet eller på RUC. De har jo bare (mis)brugt uddannelsessystemet som varmestue og SU-printer i stedet for at arbejde.

Gymnasiet er ikke bare at opnå en vis faglighed. Gymnasiet er først og fremmest dannelse. Og det kan et moderne samfund ikke få for meget af. En gymnasial uddannelse er ALDRIG spildt og ALLE skal have mulighed for at opnå den dannelse en gymnasial uddannelse medfører.

Vi skal ikke tilbage til det gamle system, hvor en stor del af befolkningen visnede hen i uvidenhed.