☰
☰
Annonce
Regeringen har langt igen for at nå gammel målsætning
Unges valg giver dybe panderynker i fagbevægelsen
På trods af et væld af velmenende kampagner og forsøg på at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen er udviklingen stort set den samme.
I år har knap 64.300 elever fra 9. og 10. klasse søgt ind på en ungdomsuddannelse.
Tallene viser nogenlunde samme antal ansøgere til hver af de forskellige ungdomsuddannelser som sidste år, oplyser Børne - og Undervisningsministeriet.
FH: For få søger ind på en erhvervsuddannelse
Hver femte ansøger, der forlader grundskolen, har søgt en erhvervsuddannelse. Næsten tre ud af fire har søgt ind på en gymnasial uddannelse.
Mere konkret har 12.800 elever fra grundskolen søgt en erhvervsuddannelse. Det svarer til 19,9 procent, hvilket er 0,5 procentpoint højere end sidste år.
46.900 elever fra grundskolen har søgt en gymnasial uddannelse, hvilket svarer til 72,9 procent.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Nanna Højlund, mener, at de nye tal bekræfter, at der er behov for at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive for unge.
Men jeg er ked af at måtte konstatere, at flere ikke har haft lyst til at søge ind på erhvervsskolerne
”Det er rigtig dejligt for dem, der har valgt sig en erhvervsuddannelse. Stort tillykke til jer – der bliver rift om jer, når I er færdige. Men jeg er ked af at måtte konstatere, at flere ikke har haft lyst til at søge ind på erhvervsskolerne,” udtaler Nanna Højlund ifølge FH’s hjemmeside.
Færre end målsætningen
Regeringens målsætning er, at det i 2025 skal være 30 procent af en ungdomsårgang, som søger en erhvervsuddannelse.
Tallene har fra 2015 til 2023 svinget mellem 18,4 og 20,1 procent.
I cirka 10 år har der været en målsætning om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Målsætningen fra 2014 var, at 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen til 2020 og 30 procent til 2025.
Kommentarer
Det kunne være interessant at se på, hvor mange forskellige uddannelser, ungdommen har at vælge mellem nu og f.eks. 20, 30 og 40 år siden.
Jeg forestiller mig umiddelbart en meget stejl kurve, uden at jeg dog har noget bud på tallene, eller hvor mange af dem man kunne fjerne uden nævneværdige konsekvenser for samfundet.
Om det er en medvirkende faktor, kan jeg selvfølgelig kun gætte om. Men udelukke det vil jeg ikke.
Det kan jo også være at hvis man ændrede arbejdstiden for de "faglærte" fra nu kl. 6.30-15.00 til 8.00-16.00, som den er for akademikere og kontoransatte, at der ville være flere der valgte en erhvervsuddannelse og især hvis deres løn var den samme som for akademikere, for hvem er mest uundværlige i samfundet? Hvor står det skrevet at en advokat skal have en løn der er 2-3 gange så stor som den løn en håndværker får?
Hvis jeg skal være håndværker eller lignende hårdt arbejde, så vil jeg have det betalt. Ikke nøjes med 28.000 kr. før skat om måneden. Jeg vil betales for den værdi jeg skaber. 56.000 kr. før skat, samt en pensionsalder på 60 år. Ellers kan de velhavende og de rige jo bare bygge deres eget lort selv. Velhavende og rige kan med et fingerknips inkassere millioner af arbejdsfrie kr.. Køb en stor lejlighed på Frederiksberg for 9.000.000 kr.. Flyt din og familiens folkeregister adresse ind, opdelt den i flere lejligheder. Sælg den og få 11.000.000 kr. skattefrit sat ind på kontoen.
- Det svare til mere end en helt livsindkomst efterskat for de fleste håndværkere.
Der er noget vildt ravruskende galt. Dem der laver ingenting løber med kassen. Mens dem med det hårde arbejde dør op til 13 år før tid.
Den sociale arv er for altid brudt!
Den kloge narrer ikke længere den mindre kloge!
Viden er så udbredt blandt de unge!
De har læst skriften på væggen!
Den frie konkurrence er gennemskuet!
Alt du ikke ved læres på de sociale medier!
Erhvervsvalget har mistet sin naturlige arvefølge!
Selv landbruget har mistet den sidste naturlige aftager!
SFs sprogbrug om lakajer har for længst lukket landbruget!
Alle vil den samme vej som den kunstige intelligens og kvantecomputeren!
Score kassen med et minimum af indsats!
Hele ideen med den moderne teknologi.
Ja, ja, mor og far og farfar og morfar og farmor og mormor…det er moderne tider!
Statsministeren kan end ikke få danskerne til at arbejde på Store Bededag!
Den sociale arv er brudt!
De unge klarer fint sig selv!
Lektien er lært!
Uddannelsesvalget er enkelt og ligetil!
Folkeskolen har sejret ad hellen til!
Hvordan tjener jeg mest muligt længst muligt med et minimum af indsats!
Kommunikationsrådgiver, aktierådgiver, etc.
Uddannelses-snobberi, plejer statsministeren at sige!
Hvorefter Kühnau og statsminister begge ansætter endnu en kommunikationsrådgiver…
Det der er svært kræver en kommunikationsrådgiver…
Og skal det handle om “noget” og ikke om “nogen”, ja, så må særlige ekspert-konsulenter ansættes med en universitetsgrad!
Den sociale arv er for altid brudt!
Den kunstige intelligens sætter den sociale arv fuldstændig ud af spil!
Mor og far og bedsteforældre overhales hver dag; time for time…
Og de unge går deres egne veje…
Indtil en guldklump glimter i det fjerne…
Alex, hvad er det nu han slår et slag for, bryder den sociale arv i enhver diskussion!
Og snart ligger velfærdssamfundet øde og storbyerne og infrastrukturen forfalder…
Den sociale arv er for altid brudt!
Danmark kalder verden!
Og Lars Løkke henter arbejdskraft i Indien!
Der endnu ikke har brudt den sociale arv!
Men Danmark hjælper dem på vej!