☰
☰
Annonce
Svar til madsnobberne: Selvfølgelig kan man lave god mad på ordnede vilkår
Er unge kokke “woke”, når de siger fra over for arbejdsgiverne, og kan man overhovedet lave ordentlig mad på overenskomst?
Københavnske spisesteder har i årtier høstet stor anerkendelse i levemændenes bibel, Michelin-guiden, der årligt uddeler stjerner til verdens bedste restauranter.
Men glansbilledet af dansk gastronomi falmer i en ny TV2 Dokumentar, der afslører rystende arbejdsvilkår på de københavnske succesrestauranter.
Dokumentaren har også medført stor bekymring i levemændenes dagblad, Berlingske.
Ikke for de dårlige arbejdsvilkår, der ifølge madanmelder Søren Frank er en blanding af medieskabt forargelse og en ny ung “woke” generation i køkkenerne.
Nej, bekymringen er en anden. Hvad nu hvis køkken-tyendet får fikse ideer og begynder at kræve anstændige arbejdsvilkår? Det kan, må vi forstå på den bekymrede madsnob, føre til afslutningen på Københavns fine dining.
Som chefredaktør Tom Jensen påpeger: for at opnå det sublime i gastronomiens verden, er man nødt til at operere i ekstremer. At sublime værker, som dem vi ser i Michelin-restauranter, ikke kan opstå under normale arbejdsvilkår.
Apologeter for branchen
Både Frank og Jensen tager fromt og en smule skinhelligt afstand fra deciderede overgreb. “Nuancerende” ville de sikkert betegne sig selv, men de ender alligevel som apologeter for brutale restauratører, der i forvejen soler sig i servil hyldestjournalistik.
Men som Weekendavisens Asker Hedegaard Boye spørger: Hvorfor skulle man blive en bedre kok af at blive slået og nedgjort?
Man kan godt følge reglerne og stadig lykkes
Hvilken verden lever madsnobberne i, når de tror, at kunst og kreativitet kun kan trives i en verden uden ordnede vilkår?
Pyramiderne blev ikke bygget af slaver, men af vellønnede organiserede håndværkere. Novo Nordisk har bygget en gigant-succes med moms og selskabsskat og alt hvad der dertil hører. Man kan godt følge reglerne og stadig lykkes.
Ordentlige arbejdsvilkår = overenskomster
Ordentlige arbejdsvilkår eksisterer i Danmark i form af overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er en garanti for, at dem, der arbejder hårdt for at skabe oplevelser for både madsnobber og alle andre, gør det under ordentlige vilkår.
Tager man et kig rundt i det gastronomiske Danmark, ser man, at 7 ud af 32 Michelin-restauranter har indgået overenskomst med 3F. Blandt disse er nogle af landets mest anerkendte steder som AOC, Kong Hans Kælder, Henne Kirkeby Kro og Marchal.
Er deres mad mindre sublim?
Disse steder skaber dagligt kulinariske mesterværker under vilkår, der respekterer medarbejdernes rettigheder. Er deres mad mindre sublim? Er deres anerkendelse mindre fortjent? Selvfølgelig ikke.
Appetitligt er ikke kun det, som er på tallerkenen
Det sublime i gastronomien handler ikke kun om den endelige tallerken, men også om processen, kulturen og værdierne bag. Vi bør ikke blive blændet af stjernerne og glemme menneskene bag dem. Overenskomster og det sublime er ikke modsætninger.
De kan - og bør - gå hånd i hånd.
Det er ikke blot et spørgsmål om retfærdige arbejdsvilkår, men også om, hvad vi som samfund værdsætter
Her har de internationalt anerkendte restauranter en chance for at gå forrest og sætte et godt eksempel for resten af branchen.
Det er ikke blot et spørgsmål om retfærdige arbejdsvilkår, men også om, hvad vi som samfund værdsætter.
Ønsker vi virkelig at hylde og støtte steder, der ikke værdsætter deres medarbejderes rettigheder og trivsel?
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Altså, hvordan skal man kunne tjene ordenlige penge, hvis personalet vil have løn? Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det må da være nok.
Man kunne jo sætte priserne op. Ikke anderledes end alle andre brancher.
Når Søren Frank og andre fra højrefløjen bruger begrebet "woke" i sager som denne, er der en helt særlig kynisk og skummel bagtanke med det.
De ved jo godt, at woke normalt forbindes med tossede verdensfjerne aktivister, som smider buster i havnen, river statuer ned, praktiserer 'cancel culture', problematiserer "hvide mænd" selv i et land som Danmark, redigerer klassiske bøger og film for uønsket sprog samt meget, meget mere fra samme kuleskøre skuffe.
Woke-fænomenet er opstået blandt forkælede og forvirrede rigmandsbørn fra USAs universiteter, og derovre regnes bevægelsen for venstreorienteret på trods af deres ellers åbenlyse foragt for arbejderklassen. Men i USA regnes liberale såmænd også for venstreorienterede.
Og da specielt den akademiske del af venstreføjen herhjemme har haft overordenligt svært ved at sige klart fra overfor dette eksempel på endnu en gang amerikansk problemimport, har højrefløjen helt ufortjent og helt uden egen indsats fået foræret noget så sjældent for dem som en vaskeægte vindersag, de kan malke. Og malket skal den nok blive!
Så netop derfor er Søren Frank og ligesindede så ivrige efter at få koblet kampen for ordnede løn- og arbejdsforhold sammen med kolbøtterne i woke-bevægelsen og de tosser, som for nylig bl.a. har kæmpet for at få fjernet filmen "Grease", fordi der kun er hvide i hovedrollerne, og der ikke optræder nogen åbent homo- eller transseksuelle i denne film, som foregår i 50erne, og er lavet i 70erne.
I USA gør reaktionære kræfter af samme grund også et stort nummer ud af at få klima og miljø-kampen associeret med woke-bevægelsen. Mon det bliver det næste her også?