Hvorfor er du her i dag?
“Jeg er her for at støtte op om mine kolleger og det fremtidige arbejde i lufthavnen, sådan at de ufaglærte i lufthavnen stadig har en chance for at være med på arbejdsmarkedet,” siger Theis Grønlund til Netavisen Pio.
Hvad håber I at opnå ud over at sende et signal og være solidariske?
“Det er forhandling. At man kan gå til forhandlingsbordet, og at vi alle sammen kan tage del i den her coronakrise og ikke bare føle, at det er arbejderne i sig selv, der skal være med til at betale hele gildet,” siger Theis Grønlund.
En anden af de fremmødte, Martin Aage Rasmussen, er ansat som bagageportør hos Aviator, som dog ikke er blandt de firmaer, der har valgt at opsige lokalaftalerne med deres ansatte.
Hvorfor er du her i dag?
“Jeg er for at støtte op om mine kolleger i Menzies, som skal ind til sine afsluttende forhandlinger omkring de opsagte lokalaftaler,” siger Martin Aage Rasmussen til Netavisen Pio.
Hvorfor er det vigtigt at støtte op om?
“Det er vigtigt, fordi vi skal stå sammen ude i lufthavnen. Det kommer til at ramme os andre, hvis vi ikke står fast nu, så det er en vigtig kamp at støtte,” siger Martin Aage Rasmussen.