Annonce

Thulesen Dahl støtter S-forslag: Går til valg på at ændre pensionsalder

Dansk Folkeparti ændrer holdning og vil ændre velfærdsforlig og indføre differentieret pensionsalder.
Dansk Folkeparti går til valg på at få ændret i det såkaldte velfærdsforlig, således at dem der har været længst tid på arbejdsmarkedet og er mest nedslidte, kan gå tidligere på pension. Det skriver DR.

Dermed lægger partiet sig op af Socialdemokratiet, der for præcis en uge siden præsenterede et udspil til en pensionsreform, der vil give dem der har været længst tid på arbejdsmarkedet mulighed for at gå tidligere på pension.

Og det er nye toner fra Dansk Folkeparti, der forleden afviste forslaget fra Socialdemokratiet med henvisning til at man savnede svar på en række oplysninger om Socialdemokratiets udspil, før man ville tage stilling til, om man kunne støtte eller afvise udspillet.

Vi har også tidligere argumenteret for en differentieret pensionsalder, så de der reelt er nedslidte, kan gå tidligere på pension end andre

Nu er partiet dog klar til at forhandle om en aftale, allerede inden et valg, meddeler partiformand Kristian Thulesen Dahl.

”Vi synes, der er rigtig meget god musik i de her punkter. Vi har også tidligere argumenteret for en differentieret pensionsalder, så de der reelt er nedslidte, kan gå tidligere på pension end andre, siger han til DR.

Skulle det ende med en blå regering efter et folketingsvalg, så er Kristian Thulesen Dahl også klar til at lave en aftale om at ændre på pensionsalderen med Socialdemokratiet, siger han.

Løkke: Vi er lydhøre

Med Dansk Folkepartis nye melding er der flertal for at indføre differentieret pensionsalder, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger nu at han er parat til at lytte,

”Hvis partierne har nogle konkrete ønsker til, hvordan vi tager hånd om folk, der er nedslidte, så lytter vi gerne til det, siger han til Ritzau.

Det kræver dog, at både Socialdemokratiet og DF bliver tydelige omkring, hvordan de ønsker det gennemført. Statsministeren mener, at der fortsat er nogle praktiske problemer omkring hvordan en model skal skrues sammen, blandt andet fordi man mangler oplysninger om folks arbejdsliv.

Han vil nu indkalde partierne til møde, men det skal først lige afklares om det er Finansministeriet eller Beskæftigelsesministeriet. der har ansvaret.

Socialdemokratiet har foreslået, at den endelige model skal udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i FH og DA.

En ny politisk virkelighed

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti bliver taget vel imod fra fagforeningen Fødevareforbundet NNF, der længe har forsøgt at sætte spørgsmålet om differentieret pensionsalder på dagsordenen.

”Allerede da efterlønnen blev defacto afskaffet i 2011, advarede vi om, at efterlønnen var en livline for vores medlemmer. De kommer tidligt på arbejdsmarkedet, og de knokler hårdt, og at kræve, at de tager et par år mere på jobbet, er simpelthen ikke rimeligt. Alligevel har det politiske flertal holdt fast i, at en højere pensionsalder er en nødvendighed. Men dén politiske virkelighed slutter i dag,” siger forbundsformand Ole Wehlast i en pressemeddelelse og fortsætter:

En ny politisk virkelighed, hvor partierne på Christiansborg tager ansvar for en fejlslagen seniorførtidspension og et urimeligt pensionssyste

”Med Dansk Folkepartis opbakning til det Socialdemokratiske udspil om en differentieret pensionsalder, er vejen banet for en ny politisk virkelighed, hvor partierne på Christiansborg tager ansvar for en fejlslagen seniorførtidspension og et urimeligt pensionssystem.

Nu håber jeg bare, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet holder fast i de gode takter og lægger sig i selen for at lave et holdbart system, der også kan stå vælgernes prøve.”

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet