Tidlig tilbagetrækning: Vermund freder Arne-pension

Ordningen skal bevares - også efter en eventuel borgerlig valgsejr, lover Pernille Vermund.
Foto: Rune Evensen
Nye Borgerliges Pernille Vermund vil frede Arne-pension.
Nye Borgerlige vil bevare retten til tidligere tilbagetrækning, den såkaldte Arne-pension, som de røde partier og Dansk Folkeparti vedtog i oktober 2020.

Også selv om de borgerlige partier vinder næste valg.

Det garanterer formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, mandag på en konference om “værdig tilbagetrækning” på Christiansborg.  

Konferencen var arrangeret af “Alliancen for værdig tilbagetrækning” der består af de fire fagforbund Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk El-Forbund.

Vermund: Vi mener ikke det er socialisme

Direkte adspurgt om Nye Borgerlige vil afskaffe Arne-pensionen, siger Vermund:

Nej, det vil Nye Borgerlige ikke

“Nej, det vil Nye Borgerlige ikke. Vi vil bevare ordningen, men samtidig give et skattefradrag til dem der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Men Arne-pensionen, den skal bestå.”

Men hvis I vil bevare Arne-ordningen, hvorfor stemte i så imod, da den blev indført sidste forår?

“Fordi som den står nu, er der ikke skatterabat med,” siger Pernille Vermund til Netavisen Pio.

Kan du garantere at Nye Borgerlige ikke kommer til at lægge stemmer til at afskaffe Arne-pensionen efter et folketingsvalg?

“Hvis Arne-pension skal genforhandles så skal der være et flertal imod den. Det er der ikke i dag, da Dansk Folkeparti støtter den. Men hvis aftalen skal genforhandles, så vil vi ikke afskaffe den, men ændre den. Men hvis Venstre og Konservative helt vil afskaffe den, så kommer vi ikke til at lægge stemmer til,” lover Pernille Vermund.

Den konservative partiileder Søren Pape Poulsen har tidligere kaldt “rendyrket socialisme”. Er du enig i den beskrivelse?

Det er en kollektiv rettighed

“Nej det er jeg ikke. Det er en kollektiv rettighed som i sin nuværende form er problematisk, fordi den trækker folk ud af arbejdsmarkedet, mens dem der arbejder videre, ikke har nogen gulerod for at blive.”

Oppositionen har lange udsigter med at samle mandater

Med udmeldingen fra Pernille Vermund har det lange udsigter for de borgerlige med at få afskaffet ordningen, som 25.000 danskere har søgt om at komme på.

Den nyvalgte DF-formand Morten Messerschmidt fastholder sit partis opbakning til ordningen og uden Nye Borgerliges mandater har det lange udsigter for Venstre og Konservative at samle de nødvendige 90 mandater til at afskaffe Arne-pensionen.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Nye Borgerlige er skabt af asken efter Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med en stærkt højreorienteret profil med en Seier Christensen ved roret. Deres hovedopgave er at beskytte de rigeste i det danske samfunds interesser. Og det kræver stemmer. Stemmer som fiskes på bunden af samfundet blandt de utilfredse protest vælgere., som gerne stemmer i mod egne interesser bare for at markere sig. Et ikke ualmindeligt syn i EU og de populistiske højreradikale partier, som har vundet fremgang gennem corona pandemien.

Men som sagt. Nye Borgerliges bundne hovedopgave er at sikre de rigeste - Nok den største blå løgn og manipulation af dem alle.

Sådan er det når nogen føler krisen krasser. Så får de højreradikale vind i sejlene. Hvad det medfører sås senest i 30'ernes og 40'ernes Tyskland.

Et enkelt citat fra partiprogrammet 1920: "Vi kræver, at staten forpligter sig til primært at sørge for borgernes beskæftigelse og levemuligheder."
Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti var meget langt fra noget højreradikalt parti. Det var stærkt venstreorienteret.
Om igen, Jeppe.

Men nu hører det jo med til historien, at den del af nazi-partiet, som tog det med socialisme i partiets navn alvorligt, blev effektivt udrenset under De Lange Knives Nat, hvor man blandt de udrensede kunne finde fremtrædende medlemmer som Ernst Röhm og Strasser-brødrene, hvoraf den ene kun overlevede, fordi han befandt sig i udlandet på det tidspunkt. Og her giver det vist sig selv, at Adolf Hitler ikke var blandt de socialistisk-sindede i partiet.

Den historie blev Hitler nu ikke højreradikal af.

Gunnar Johansen, hvis du mener Nationalsocialismen i Tyskland var venstreorienteret i deres virke, så har du meget at lære endnu.

Jeg citerede bare fra partiets program. Der er flere socialistiske godbidder end det citerede. Hitlers udgangspunkt var klart socialistisk og nationalt, men i praktisk politik skal man jo finde nogle legekammerater. I Hitlers tilfælde blev det kapitalisterne og hæren mv. da han fik mulighed for at gribe magten. Magt korrumperer som bekendt.

Gunnar Johansen, Måske var det en bedre ide at du citerede fra virkeligheden, at påstå at Hitler og Nazipartiet var venstreorienteret er direkte løgn.

Hvis du evner at se bort fra Hitlers udartede nationalisme, så skaffede han fuld beskæftigelse, sundhedsmæssige og sociale forbedringer i Tyskland; det lyder i mine ører som god socialistisk politik.

Gunnar Johansen, man skal vist være meget forblændet af Nazismen og dens "lyksaligheder" for at mene at Hitler og Nazisterne kæmpede for en socialistisk politik i Tyskland. Da Hitler kom til magten i 1933, var det første han gjorde at forbyde det kommunistiske parti og fagforeningerne og dermed afskaffe demokratiet og det lykkedes 100% da den daværende præsident, Poul Hindenburg, belejligt døde i 1934. Herefter var Hitler diktator med titel af Fører og Rigskansler, i den rækkefølge.
At han skaffede fuld beskæftigelse skete ved udbygning af våbenindustrien og opbygning af hæren fra de 100.000 soldater, som Tyskland max. måtte have efter indgåelse af freden i Versailles 1918, til en hær på 3,7 millioner mand i 1939. Det skete for lånte penge. Jeg tror du er en af de få i Danmark (og heldigvis for det) som mener at Nazisterne førte en socialistisk politik i Tyskland fra 1933 til 1945, men hver sin smag.

Gunnar Johansen - Nazismens navn kommer af ordet "Nationalsozialismus", men det gør det ikke til en socialistisk eller venstreorienteret parti. Hvis vi skal vurdere et parti ud fra dets navn alene, ville det jo betyde at der også må være børn i børnemos, og så vil det borgerlige parti Venstre, jo også være venstreorienteret. Det handler jo ikke om partinavnet, men om dets inhold, den politik det ønsker at føre, og mig bekendt har fx socialismen hverken advokeret for "racespørgsmål" især vendt mod jøder eller for solidaritet med de svageste i vort samfund.

Hitler kom til magten og blev rigskansler i 1933 med støtte og opbakning af det tyske konservative parti under ledelse af Franz Von Papen og et katolsk parti. Straks efter magtovertagelsen blev kommunister og arbejderorganisationer forbudt. Så at kalde Nazipartiet et venstreorienteret parti er direkte historieforfalskning, men det er jo de metoder man bruger i de yderliggående borgelige kredse.

Din historie viden er noget lav, fordi de kaldte sig socialist betyder ikke de var det.
De var højre orienteret, bare det hvis du ser billeder fra det tyske parlament, sad de i den højre side, hvor kommunister sad i venstre side.
De som var socialister anlagt i partiet, blev fjernet permanet.
Deres politik var højre, de beskytte ejendoms retten, de privat firmaer osv.
du må i gang med historie læsningen igen.

mvh

At slå 6 millioner jøder, plus handikappede, homosexuelle og socialister, ihjel i koncentrationslejre, er ikke, og har aldrig været, socialistisk tankegang!

Syntes at hentyde ny borgerlig politik til 1930 er noget man skal lade være med , når man tydeligt stemmer rødt, vi har under Corona tydeligt set billede af en respekt løs ledder som i den grad har misbrugt sin magt , ved løgne og skjulte dagsordener

Hvad er en løs ledder?

Jeppe Lindholm. Kan man stole på hende og hun ikke kommer med noget andet.

Ole Kloster Simonsen

Man kan ikke stole på en populist. Så nej, det kan man ikke. Men som sagt er Nye Borgelige opstået gennem asken af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti - Og hovedformåler er at beskytte de rigestes interesser. Det er der så bare ikke mange stemmer i. De må så fiskes andet steds.

For nogle år siden kunne man høre en Lars Seier Christensen udtale på TV, at hvis ikke de rigeste griber til handling vil høtyvene snart komme efter dem grundet den massivt stigende ulighed i Danmark og verden. Så kunne man tro den gode Seier mente de rigeste hellere må dele ud af deres formuer (1% af verdens rigestse ejer nu 85% af alle værdier) til de trængende. Det lyder jo også romantisk. Men det er ikke tilfældet. Det vi har fået er tænketanke som CEPOS og Nye Borgerlige (nu hvor Liberal Alliance har fejlet). CEPOS og Nye Borgeliges bundne opgave er at skabe forandring i samfundet, som sikre de rigestes sikkerhed og formuer. Alt andet er nødvendige tiltag til at skaffe stemmer nok. Og her er f.eks. udlændinge politik og islam mistro jo Das-Gefundenes-Fressen med mange villige stemmer.

Ja, du har så fuldstændig ret.
Desværre er det svært for mange, at gennemskue, både højre og venstrefløjen når evnerne kun rækker til at sikre sig selv.

Stole på Vermund nej, husk Pia K og dagpengene, samt efterlønnen, den rør vi ikke, blev der sagt, men vups hvem ændrede det, med DF stemmer det gjorde Pia K Under Løkke. Efterlønnen blev barberet ned, og dagpengenes periode forkortet fra 4 til to år. og det i en krise periode fra 2008 til 2014

For en vurdering af Vermunds troværdighed og seriøsitet kan jeg anbefale at høre detektors udgave i dagens (11/2) udgave på P1. Vermund turnerer jo, sammen med Arne pensionen, rundt med atomkraftens lyksaligheder i sit udvidede politiske kludetæppe af ledige standpunkter, og for at sætte trumf på, har hun citeret en rapport for at konkludere, at der der kun var 50 døde efter Tjernobyl katastrofen. De viser sig godt nok kun at omfatte det oprydningspersonale, der omkom i ugerne efter indsatsen.
Dan Jørgensen har citeret helt samme rapport og nået et tal på ca. 4500 ofre, og en forsker der deltog i udsendelsen bekræftede, at antallet af ofre passer med Dans udtalelser, og endda inklusive et mørketal måske kan andrage op til 9000.
Pernille ønskede ikke at være radioaktiv i udsendelsen, formentligt fordi hendes påstande stråler i helbredstruende grad af svindelagtigt oversalg af NB's nye slagnummer. Troværdighed gør hun sig her
en vellykket anstrengelse for, overfor lytterne, at ekskludere fra buketten af personlige karakteristikker.

Hun er vel klog nok til at indse, at der er stor folkelig opbakning bag Arne-pensionen, og at hun kun vi støde folk væk ved at tale imod den. Og det er jo fint nok, lad os da bare få isoleret Pape og Ellemann med den møgsag, de er i gang med at skabe sig. Forhåbentlig opdager vælgerne det også på et tidspunkt.

Nye Borgerlige er ideologisk set et kludetæppe af ledige standpunkter, der fremstår som en noget broget præsentation af holdningslapper, der kun har meget lidt med hinanden at gøre. Der er tre dele fremmedhad, et mål neoliberalisme, en grydeske nationalisme og et stænk konservatisme, alt sammen godt blandet op med skattehad og stakkelhad. Sammenhængen må man slå op på Google, for at finde den ringeste mening i den; alle dele har kun det fælles indhold, at de kan præsenteres som øresmør og populistiske slagord, uden ambition, eller nogen veneration for, en bare tilsyneladende troværdig samfundsmodel.
Nu har der så været en mindre nedgang i vælgertilslutningen så partiet har nu kastet sig over Arne-pensionen, som der med partiets mindre sparerunde på 85 milliarder årligt da slet ikke er plads til. Og dette bliver da helt absurd, nu hvor partiet senest har prist Glistrups 0-skatte felttog.
Det helt surrealistiske er, at nogen prøver at fremføre dette sammensyede Frankenstein monster som et politisk
program.
Det er noget helt andet end dengang Jacob Haugård kom i folketinget med de arbejdssky elementer og medvind på cykelstierne; dengang kunne alle se den befriende selvironi, som NB er kemisk tørlagt for.

Hun er "snedig" denne Pernille Vermund. Gamle triks for at høste stemmer.Finde nogen derude at lefle lefle lefle
for. Der er så mange måder og metoder at sikre sig en "stol" på. HÅBER de mange der går rundt derude godt opslidte og trætte, vil kunne SE igennem denne kvindes sleske lokkerier.

Annonce