Tilbage til erhvervspraktikken!

Danmarks største udfordring handler om, hvordan vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Obligatorisk erhvervspraktik kunne være oplagt.
Praktikpladser til alle er kun en del af svaret – en afgørende løsning ligger i, at de unge bliver fortrolige med håndværksfag allerede i folkeskolen.

Virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft. Stor risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Mangel på faglærte koster milliarder. Stor mangel på medarbejdere i ældreplejen. Rekordstor mangel på sosu-assistenter.

Virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft.

Sådan lyder fem helt tilfældigt valgte overskrifter fra de seneste års debat om Danmarks i mine øjne allerstørste udfordring: tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Temaet er som antydet ikke nyt. Tværtimod. Vi er blevet dynget til i rapporter og tal, som blandt andet har fortalt os, at vi om syv-otte år mangler 70.000 faglærte herhjemme (samtidig med, at vi i øvrigt vil stå med 65.000 ufaglærte, som vil være i overskud på arbejdsmarkedet).

I mange tilfælde har det måske være lidt for nemt bare at tænke ”nå ja, det løser sig nok”, fordi prognoserne ikke har handlet om i morgen, men om en fremtid, som umiddelbart kan forekomme fjern. Eller i hvert fald halvfjern. Og vi har sikkert også håbet på, at de spredte politiske initiativer, vi har været vidner til – som eksempelvis reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 – ville gøre en forskel.

Halter langt efter 2015-mål
Sådan er det bare ikke gået. Senest har AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, dokumenteret, at det således går aldeles dårligt med at opfylde 2015-målsætningen om, at 25 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse i 2020.

Kun 19 procent af en årgang, der går i gang med en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet folkeskolen

I dag er det kun 19 procent af en årgang, der går i gang med en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet folkeskolen. Og det er kun 19 kommuner, der foreløbig lever op til målsætningen.
Optimisterne vil sikkert tænke, at tallet er fint nok, fordi vi først skal være i mål om et par år. Modsat vil pessimisterne, heriblandt undertegnede, hæfte sig ved et andet tal i AE-analysen. Et tal, der fortæller, at der i 2009 faktisk var 61 kommuner, som kunne bryste sig af, at hver fjerde af de unge gik i gang med en erhvervsuddannelse.

Reelt er det altså gået tilbage de seneste knapt ti år, og den tilbagegang er på alle måder en katastrofe. Der er, som AE skriver i analysen, brug for at ”vi sætter massivt ind” og sikrer tilstrækkeligt med lærepladser, samtidig med at vi også udbreder kendskabet til erhvervsuddannelserne i grundskolens ældste klasser.

”Vi skal have genfortalt mulighederne i erhvervsuddannelserne både over for de unge og deres forældre. Med en erhvervsuddannelse har man ikke kun en solid kompetencegivende uddannelse med sig, der giver direkte adgang til arbejdsmarkedet fra dag ét, man har også mulighed for at læse videre i uddannelsessystemet,” skriver AE.

Som samfund er det vores forbandede pligt at sørge for, at de unge får den bedst mulige uddannelse inden for det fag, de vælger at dedikere sig til.

Det er jeg fuldstændig enig i. Og i LO Fyn forsøger vi faktisk at bidrage til den opgave med de talenter, muligheder og samarbejdsflader, vi har.

For det første støtter vi selvfølgelig alle de ideer, der skal skabe bedre erhvervsuddannelser – og ikke mindst flere praktikpladser. Som samfund er det vores forbandede pligt at sørge for, at de unge får den bedst mulige uddannelse inden for det fag, de vælger at dedikere sig til. I min verden er det kun fornuftigt, at de arbejdsgivere, der ikke tager lærlinge, nu straffes økonomisk. Men jeg håber i sagens natur, at den nye ordning, der trådte i kraft ved årsskiftet, resulterer i flere praktikpladser end bøder.

Vi skal starte i grundskolen
Gode uddannelsesrammer og praktikpladser er dog slet ikke nok til at løse opgaven. Indsatsen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse starter allerede i grundskolen, og her er vi også på banen i LO Fyn.

Ved vores møder prøver vi at åbne forældrenes øjne for, at erhvervsskolen faktisk kan være et rigtig godt alternativ til gymnasiet

To gange om året er vi værter ved et forældremøde i Den Grønne Boks i Odense Kommune den relativt nye interaktive oplevelsesværksted, hvor de unge skoleelever kan få informationer om og smage på flere end hundrede erhvervsuddannelser. Ved vores møder prøver vi at åbne forældrenes øjne for, at erhvervsskolen faktisk kan være et rigtig godt alternativ til gymnasiet. Og vi håber selvfølgelig, at forældrene går hjem og forsøger at påvirke deres børn i den retning.

Men vi besøger også skolerne – og eleverne. I dette forår udvider vi således vores skolekontaktordning og tilbyder nu de fynske folkeskoler, at vores gæstelærere tager en eller to faglærte fra ”en rigtig arbejdsplads” med på deres besøg. Vores håb er selvfølgelig at udvikle en model, hvor eleverne – gennem historier fra det virkelige liv – får øjnene op for, at det faktisk både kan være sjovt, spændende og nyttigt at blive tømrer, elektriker eller sosu assistent med videre. Disse aktiviteter løser selvfølgelig heller ikke problemerne alene. Men de kan være en del af svaret på, hvordan vi igen gør det attraktivt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse.

Det vil ikke gøre spor, hvis vi vender tilbage til gamle dages obligatoriske erhvervspraktik.

I min verden skal uddannelsesvejledningen i folkeskolen tænkes helt om – og det vil ikke gøre spor, hvis vi vender tilbage til gamle dages obligatoriske erhvervspraktik.

Den gang var vi sikre på, at eleverne fik lov at snuse bare lidt til rigtige arbejdspladser – jeg var selv i sving i en vuggestue og hos en guldsmed – og i mange tilfælde udviklede det sig endda til mere end praktik. Nogle fik job som eksempelvis arbejdsdreng efter skoletid. Andre lod sig inspirere så meget, at de senere fik tilbudt en læreplads på virksomheden. Det oplevede blandt andre min mand, da han kom i praktik hos en autolakerer.  Han kendte intet til faget, han fik tilbudt en lærerplads og tog uddannelsen – og endte som indehaver af sin egen virksomhed.

Der er langt mellem den slags historier i dag. Alt for langt. Men jeg tror, vi vil opleve flere, hvis vi sammen formår at tale erhvervsuddannelserne op og viser vejen i fællesskab.

Helle Nielsen er formand for LO Fyn.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for FH-sektion Fyn. 


Flere artikler om emnet

Annonce