Vi kommer til at mangle faglærte og har også brug for, at flere vælger en velfærdsuddannelse
Står det til KL, skal de unge starte på ét fælles grundforløb - uanset om de planlægger at skulle på gymnasiet eller teknisk skole.
Her skal de unge - i det første halve år - snuse til både boglige og praktiske fag, inden de enkelte elev vælger sin vej.
Formålet med grundforløbet er, at flere unge skal søge ind på erhvervsuddannelserne, forklarer Herlevs borgmester, Thomas Gyldal (S), der også er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
"Den store søgning til det almene gymnasium gør det vanskeligt for erhvervsskolerne at få de elever, de har brug for. Vi kommer til at mangle faglærte og har også brug for, at flere vælger en velfærdsuddannelse," siger han til Politiken.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder det "ret befriende", at KL på den måde ser på uddannelsessystemet fra et helikopterperspektiv.
I de kommende måneder vil regeringen "tage en grundlæggende diskussion af vores ungdomsuddannelsessystem", lyder det fra ministeren.
Kun 13 procent af stx-studenterne tager en erhvervsuddannelse bagefter
Noget kunne tyde på, at en del af dem, der vælger gymnasiet kæmper sig i gennem. I hvert fald var der sidste år 17 procent, som kom ud af det almene gymnasium (STX) med et snit under 5.
Kun 5,4 procent af stx-studenterne tager en erhvervsuddannelse bagefter, mens det gælder for 16 procent af hf’erne.
Uddannelsesekspert Camilla Hutters er positiv over for KL’s udspil, men hun mener, at der er brug for at gentænke hele uddannelsessystemet.
Det skal op på nationalt plan, ellers bliver det rigtig svært
“Der er brug for en kommission, der kigger samlet på det her. Nogle af de ting, som KL byder ind på, er supersvære udfordringer: Mangel på faglærte, manglende sammenhæng i uddannelsessystemet og unge, der ikke får en uddannelse. Det er ministerierne, der skal tage initiativ til det her. Det skal op på nationalt plan, ellers bliver det rigtig svært,” siger Camilla Hutters, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, til Politiken.
Også Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i Tænketanken DEA, mener, at der er behov for at nedsætte ekspertgruppe, som kommer med forslag til, hvordan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan blive bedre for de unge.
Idéen om én fælles indgang til ungdomsuddannelserne - i form af et fælles grundforløb - er formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, lodret imod.
Det er folkeskolen, der skal åbne de unges øjne for de praktiske fag og hjælpe de unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse, mener hun.
Vi tror, at vi med sådan et seks måneders forløb mister noget af fagligheden i stedet for at dykke ned i noget af stoffet
Heller ikke eleverne på hverken gymnasier eller erhvervsskoler bakker op om KL’s forslag.
“Vi tror, at vi med sådan et seks måneders forløb mister noget af fagligheden i stedet for at dykke ned i noget af stoffet,” siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard til Jyllands-Posten.