Annonce

Trods rekordhøj beskæftigelse er lønudvikling den samme

Mens beskæftigelsen slår nye rekorder, har lønudviklingen ikke fulgt med inflationen, viser nye tal.
Foto: Colourbox
Når udbuddet falder, så stiger prisen.

Sådan lyder en grundreglen i økonomi.

Men sådan er det ikke på det dansk arbejdsmarked.

For selvom udbuddet af arbejdskraft er faldet - beskæftigelsen er rekordhøj - og virksomhederne i årevis har råbt om manglen på arbejdskraft, så stiger lønningerne kun moderat-

Friske tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønningerne steg med 3,6 procent i fjerde kvartal i forhold til samme periode sidste år.

Det er stort set uændret sammenlignet med resten af 2022, hvor lønstigningen har svinget mellem 3,4 og 3,8 procent.

Det skriver TV2.

Og det er overraskende, siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

"Arbejdsmarkedet kører stadig i høj fart. Beskæftigelsen slår nye rekorder, og der bliver fortsat slået mange nye stillinger op. Så sent som i januar blev der slået mere end 30.00 nye stillinger op," siger han i en skriftlig kommentar til TV2.

Cheføkonomen påpeger, at selv om der er kommet lønstigninger, så har de ikke været store nok til at indhente de store prisstigninger, som følge af inflationskrisen.

Det betyder, at danskernes realløn, altså hvor meget man kan få for sine penge, er faldet.

Selvom ledigheden på det seneste er steget, ligger den stadig omkring det laveste niveau siden 2008.

Tallene fra Danmarks Statistik kommer, mens lønmodtagere og arbejdsgivere i den private sektor lige nu sidder og forhandler overenskomster.

Forhandlinger, som begge parter har givet udtryk for, er nogle af de sværeste i flere årtier, fordi parternes krav er langt fra hinanden.

 

 

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jamen er det da ikke underligt??
For hele tiden, og særligt med fuld beskæftigelse, hører vi præcis den samme melodi fra kapitalens interne dagbog, at der er brug for arbejdsmarkedsreformer, hvilket er tiltag, der skal øge incitamentet for at tage arbejde (læs udsultning af alle på overførselsindkomst, syge eller ej) og så især krav om reformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft.
Det er sådan set netop i den øvelse, at man holder lønne nede i forhold til den normale markedsregulering, og det foregår gerne med import af philipinsk arbejdskraft med løndumping til følge.
Vi taler simpelt hen om arbejdsgiversidens strategiske manøvre for til stadighed at sikre, at indkomstfordelingen gennem manipuleret lønpres til stadighed falder ud til fordel for overdanmark, ikke mindst i tilfælde, hvor økonomien vokser.
For alle andre områder gælder, at en kunstig påvirkning af markedet kaldes markedsmanipulation, og det er sådan set ulovligt.
Med et sådant regimente fatter jeg ikke, at nogen undrer sig over, at lønnen står stille, og i en situation, hvor arbejdsgiverne har forårsaget inflationen gennem deres prisstigninger, og allerede har sikret sig inflationskompensation, må det her uvægerligt føre til krig ved den kommende overenskomstforhandling.
Vi lever i en tid, hvor overdanmark rager til sig og uligheden stiger voldsomt, og den nye SVM regering kobler sig på det spor i det nye regeringsgrundlag.