Se oversigten: Så meget stiger du i løn

Selvom der med OK18 øremærkes midler til lavtlønsområdet, så er det fortsat de højest lønnede, som står til den største lønfremgang
En SOSU-hjælper kan se frem til en lønstigning på 2.660 kroner om måneden. En folkeskolelærer kan se frem til en lønstigning på 3.420 kroner, mens en overlæge ansat i en region kan se frem til en lønstigning på hele 7.320 kroner – eller næsten tre gange så meget som SOSU-hjælperen.

Det viser tal fra Moderniseringsstyrelsen, som har lavet et overslag over, hvad forskellige grupper af ansatte inden for den offentlige sektor kan forvente i lønstigninger over de kommende tre år.

Det sker efter overenskomstforlig inden for både det kommunale, regionale og statslige område, hvor der blev aftalt en lønramme 8,1 procent over de næste tre år. Og selvom det ikke nødvendigvis betyder, at alle offentligt ansatte stiger med lige præcis 8,1 procent, så giver tallene alligevel et indtryk af, hvordan lønstigningerne bliver fordelt mellem de forskellige grupper.

Opgørelsen viser ikke overraskende, at det er de højest lønnede som står til de højeste lønstigninger.


Kilde: Moderniseringsstyrelsen ud fra generelle lønstigninger på 8,1 procent.
K = kommunalt ansat, R = regionalt ansat, S = statsligt ansat.

Puljer skal sikre mere ligeløn
Der er i både de statslige, de regionale og de kommunale forlig aftalt en såkaldt lønramme på 8,1 procent. En lønramme er dog ikke nødvendigvis det samme som en lønstigning.

Det er kun godt 6 procent, der gives som en såkaldt generel lønstigning, det vil sige en direkte lønstigning til alle. De resterende cirka 2 procent er øremærket til særlige områder. Blandt andet er der i både den kommunale og regionale overenskomst afsat penge til en pulje, der skal sikre ligeløn mellem ”mandefag” og ”kvindefag”, samt en pulje målrettet lavtlønnede.

Det betyder, at de lavtlønnede grupper, eksempelvis SOSU’er, formentlig vil få en smule mere end de 8,1 procent, mens højtlønnede grupper, som eksempelvis læger, vil få mindre, fordi de ikke får del i de afsatte puljer.

Tallene fra Moderniseringsstyrelsen, som for de kommunale og regionale ansattes vedkomende er hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, er beregnet som en gennemsnitlig bruttoløn på baggrund af en 37-timers arbejdsuge. Det vil sige, at tallene ud over den faste grundløn også indeholder pension samt forskellige former for tillæg, for eksempelvis aftenarbejde.

Spørgsmålet om størrelsen på de offentligt ansattes løn har i sig selv været omdrejningspunkt for flere ophedede diskussioner.

FOA ønskede lønstigninger i kroner og øre
Fagforbundet FOA, der organiserer blandt andet SOSU-assistenterne, har tidligere talt for et opgør med den nuværende model, hvor lønstigninger udmåles i procent.

”Den højtlønnede vil altid få mest, når lønnen stiger i procenter. Det siger sig selv, at 1 procent af en høj løn er et langt højere beløb end 1 procent af en lav løn. De lavtlønnede står tilbage som taberne, mens de højtlønnede ræser derudaf. Det er både uretfærdigt og med til at cementere og øge uligheden,” udtalte Dennis Kristensen i maj 2017.

I stedet ønsker FOA, at lønstigninger udmåles i kroner og øre. Det vil ifølge fagforbundet gøre det muligt at tilgodese de lavest lønnede og udjævne noget af den forskel, som i dag findes mellem forskellige grupper af offentligt ansatte.


Kommentarer fra Facebook

Annonce