Det er hovedbudskabet i LO’s nye økonomiske prognose, ”Økonomisk Prognose – November 2018”.

”Det vigtigste nu er at sørge for, at alle får gavn af den formstærke fremgang, og at sikre, at den solide vækst og de gode tider kan vare ved,” siger LO’s cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, på baggrund af LO-prognosen, der er offentliggjort mandag.

LO forudser en vækst i BNP de kommende år på omkring to pct. Samtidig er der udsigt til en fremgang i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer i 2019 og 2020. Dermed vil Danmark for første gang nogensinde runde en beskæftigelse på tre mio. personer.

”Fremgangen i beskæftigelsen giver – særligt i arbejdsgiverkredse – anledning til at ytre bekymring om en snarlig overophedning af økonomien. Men i LO’s netop færdiggjorte økonomiske prognose ser vi ingen faretruende tegn på, at vi nærmer os en overophedning. Vi ser overvejende grønne lys på instrumentbrættet, som giver plads til fortsat jobfremgang," understreger cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen.

Men i LO’s netop færdiggjorte økonomiske prognose ser vi ingen faretruende tegn på, at vi nærmer os en overophedning

Prognosen konkluderer, at langt de fleste virksomheder, der har behov for yderligere medarbejdere, får den arbejdskraft, de søger. Og at antallet af forgæves rekrutteringer målt i forhold til beskæftigelsen er tæt på uændret de sidste par år. Samtidig er lønstigningerne fortsat på et moderat niveau. Arbejdsmarkedet er – hedder det - i fin form og er væsentligt mere balanceret, end det var tilfældet i opsvinget i midten af 00’erne:

”Vi skal bruge den aktuelle fremgang til at sikre, at alle får gavn af velstandsforbedringen og samtidig arbejde for, at den solide vækst kan vare ved. Bl.a. ved at investere i nuværende og kommende medarbejdere med opkvalificering- og uddannelse, så vi har en arbejdsstyrke, der matcher fremtidens behov. Og vi skal investere i personer på kanten af arbejdsmarkedet, så endnu flere får ordentligt fodfæste. Det er ikke kun godt for den enkeltes fremtidige muligheder, det gavner også samfundet,” understreger LO’s cheføkonom.

Mangel på arbejdskraft ved fem procent af stillingerne

LO-prognosen finder ikke dokumentation for den udbredte mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverorganisationerne – og regeringen – igen og igen taler om.

Prognosen fastslår således, at deraktuelt alene er ”mangel på arbejdskraft” ved 5 pct. af stillingerne. LO-rapporten henholder sig her til regeringens egne tal. Hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, efterår 2018, udgivet af Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, STAR.

De fem procent er, ifølge LO, på niveau med efteråret 2016 og efteråret 2017.

”Til sammenligning var der I efteråret 2007 mangel på arbejdskraft ved 17 pct. af stillingerne,” noterer rapporten.

Prognosen nævner, at udfordringerne er meget forskellige på tværs af brancher og erhverv:

”På visse områder er der udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer – herunder faglært arbejdskraft. Der er ganske få stillinger, hvor der aktuelt er såkaldt ”omfattende mangel”. Hovedparten af disse hører til i den offentlige sektor, og særligt sundhedsvæsenet, hvor der har været rekrutteringsudfordringer i mange år –også under krisen,” hedder det i LO-prognosen.

LO noterer, at lønstigningerne er ganske moderate – sammenlignet med lønudviklingen op til finanskrisen:

Lønstigningerne er fortsat moderate med en gennemsnitlig lønvækst på 2,5 pct. i 1.- 3. kvartal 2018

”Lønstigningerne er fortsat moderate med en gennemsnitlig lønvækst på 2,5 pct. i 1.- 3. kvartal 2018. Lønudviklingen er steget en anelse på det seneste i takt med konjunkturudviklingen. I midten af 00’erne var der en kraftigere acceleration i lønudviklingen fra en lønvækst på 2,8 pct. i 2005 til 4,1 pct. i 2007 og 4,5 pct. i 2008.”

Dansk Arbejdsgiverforening uenig

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke specielt enige i LO-prognosens konklusioner.

15. november udgav DA analysen ”Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen”.

Heri hedder det, at manglen på arbejdskraft er så udbredt, at hver ottende virksomhed i industrien ”er tvunget til at begrænse produktionen på grund af mangel på arbejdskraft. Dermed er manglen på arbejdskraft på industriens område værre end i årene op til finanskrisen.”

Det hedder videre, at ”13 pct. eller knap hver ottende industrivirksomhed melder nu, at mangel på arbejdskraft medfører, at de må sige nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Det er det højeste niveau, der er målt i 4. kvartal nogensinde, og dermed også højere end i årene op til finanskrisen. Her mistede hver tiende industrivirksomhed produktion som følge af mangel på arbejdskraft.”

Arbejdsgivere på kraftig retræte

Netavisen Pio har i en stribe artikler påvist, at den arbejdskraft, som direktører og ejere i konkrete virksomheder, hævdede at mangle i TV-indslag og i artikler i dagspressen, havde gjort meget lidt for at skaffe den påståede ønskede arbejdskraft.

Gået nærmere på klingen havde ingen af arbejdsgiverne aktuelt slået stillingerne op på egen hjemmeside, arbejdsgiverne havde undladt at kontakte jobcenteret og undladt at kontakte den lokale, relevante fagforening i deres påståede jagt efter nye medarbejdere. I flere tilfælde kunne fagforeninger med kort varsel anvise den ønskede arbejdskraft til arbejdsgiveren. I andre tilfælde søgte arbejdsgiveren slet ikke nye medarbejdere, da det kom til stykket. Flere af arbejdsgiverne erkendte over for Netavisen Pio, at de havde udtrykt sig unuanceret om den påståede mangel på arbejdskraft i TV og dagspresse. Flere af arbejdsgiverne følte sig desuden misbrugt af medierne. Ingen af medierne havde tilsyneladende stillet kritiske spørgsmål til arbejdsgiverne og/eller arbejdsgiverorganisationerne.

Fakta: På retræten i det ganske land

Her kan du læse mere om, hvordan arbejdsgivere i det ganske land hævdede at mangle arbejdskraft - og hævdede at de derfor havde måttet sige nej til ordrer:

Arbejdsgivere fra Sønderborg, Kolding, Horsens, Bjerringbro  og  Rødovre efterlyste på den baggrund nemmere adgang for lønmodtagere fra en række store ikke-EU-lande som Indien og Kina til det danske arbejdsmarked. Bl.a. gennem en markant nedsættelse af beløbsgrænsen for lønmodtagere fra tolv udvalgte lande, ud over Kina og Indien også lande som Thailand, Mexico og Brasilien.

Gået efter i sømmene så fakta omkring virksomhederne markant anderledes ud end fremstillet i indslag og artikler i medier som TV-Avisen, TV2 Nyhederne, Børsen og JyskeVestkysten viste sig at være ensidig, ukritisk - tangerende til det misvisende.