Annonce

Udkanten undrer sig: Rigmandskommuner scorer milliongevinst på fraflytningsfinte

To velhavende kommuner i hovedstaden ændrede deres befolkningsopgørelse, hvilket udløste milliongevinst i udligning. Det undrer man sig over i udkantskommuner.
Sidste år gennemgik blandt andet Frederiksberg og Gentofte deres folkeregistre for udlændinge, der tidligere var udrejst, men fejlagtigt stadig registreret som borgere i kommunen.

Det medførte et pludseligt fald i det officielle indbyggertal, og det betyder, at de to kommuner i 2020 modtager henholdsvis 117 og 68 millioner kroner i ekstra udligning fra det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie.

Frederiksberg og Gentofte er i forvejen to af landets rigeste kommuner med en meget lav skatteprocent.

Og fordi puljen fungerer som et ’nulsumsspil’, så taber andre kommuner et tilsvarende beløb. Det undrer en lang række borgmestre i landets udkantsområder sig over, for pengene var slet ikke tiltænkt kommuner som Frederiksberg og Gentofte.

Sønderborgborgmester: ”Det skinner i øjnene”

At de to kommuner skal have del i netop den pulje, er ubegribeligt, mener Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune, som står overfor at skulle spare millioner:

”Det er virkelig slemt det her. Vi er godt i gang med at arbejde med budgettet for næste år, hvor vi i forvejen kommer til at reducere vores udgifter med 80 millioner kroner. Hvis vi oveni skal reducere med 56,7 mio. kroner, så bliver det enormt svært at få driftsbudgettet til at hænge sammen uden at skære i kernevelfærden,” siger han til Jyske Vestkysten.

”Det skinner i øjnene, at to rige hovedstadskommuner står for 185 millioner kroner, som flyttes fra fattige til rige kommuner. Det er ubegribeligt, at staten tillader, at to rige hovedstadskommuner skal have del i den her pulje.”

Vil have løsning fra ministeren

Og samme kritik lyder der fra borgmesteren på Lolland, Holger Schou Rasmussen (S). Lolland Kommune står til at miste 41 millioner kroner i 2020, og en række andre kommuner mister også tocifrede millionbeløb.

Sammen med Bornholms borgmester, Winnie Grosbøll, har han skrevet til den ansvarlige minister, social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), for at få en løsning på problemet.

Befolkningstilbagegangskriteriet var nemlig oprindeligt indført for at hjælpe kommuner i Udkantsdanmark, som har problemer med en stor fraflytning. Ikke velhavende kommuner i hovedstadsområdet, mener de to borgmestre.

”Vi kan ikke forestille os, at intentionen med udligningssystemet på noget tidspunkt har været, at to af landets fattigste kommuner skulle aflevere penge til to af landets rigeste,” skriver de i et brev til ministeren.

De frygter at en lavere udligning, vil betyde besparelser på kernevelfærden:

”En lavere udligning på henholdsvis 68 millioner og 87 millioner kroner, vil få mærkbare og umiddelbare konsekvenser for den kommunale service i vores kommuner. Det kommer til at handle om vores daginstitutioner, om vores skoler og om vores ældrepleje.”

”Vi står derfor med udfordringerne lige nu og har brug for en særlig løsning snarest, hvis vi ikke skal komme i klemme inden den nye model fastlægges,” skriver de.

Minister: Ændring kræver udligningsreform

En løsning ligger dog ikke lige for, for umiddelbart har regeringen ikke mulighed for at ændre på reglerne inden, at man har fået vedtaget en ny udligningsreform i folketinget.

Udarbejdelse af en ny udligningsreform er en opgave, som S-regeringen har arvet fra den forrige regering, der ikke kunne få flertal for en, lyder det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i et svar til folketingsmedlem Anni Matthiesen (V):

”Problemet med kriteriet om befolkningstilbagegang er blot ét blandt flere andre alvorlige problemer. Regeringen ser det derfor som en bunden opgave at lave en udligningsreform, så vi sikrer, at der er råd til en ordentlig velfærd i alle dele af landet.”

”Tilskudsudmeldingen for 2020 vil imidlertid skulle ske efter de gældende regler. På grund af valget vil udmeldingen først finde sted i slutningen af september. Først da kan der skønnes over de enkelte kommuners indtægter i 2020.”

Der er dog stadig en mulighed for at give kommuner, som bliver uretmæssigt hårdt ramt af reglen, et særtilskud, lyder det fra ministeren:

”Hvis der er vanskeligt stillede kommuner, som kommer til at opleve større udsving i deres tilskuds- og udligningsbeløb, vil der være mulighed for at inddrage det i udmålingen af særtilskud,” skriver Astrid Krag

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet