Annonce

Ungarn støtter Sverige og Finland i Nato-medlemskab, De Radikale dropper TikTok og hærværk på Ecco

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Premierminister Viktor Orbán melder nu, at Ungarn vil støtte Finland og Sverige i deres ambition om at blive medlem af NATO.

Radikale Venstre stopper al brug af det sociale medie TikTok, som bliver brugt af mange unge mennesker. Det skyldes en opfordring fra Center for Cybersikkerhed.

Fristen for kommissionen, der skal undersøge hjemsendelsen af medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjenesten, bliver udsat.

Årsdagen for krigen i Ukraine bliver markeret landet over. For Ecco byder dagen på hærværk.

Hermed velkommen til dagens Aktuelt.


Støtte til Nato-medlemskab 

Finland og Sverige får en håndsrækning fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i deres forsøg på at blive medlem af NATO.

I et radiointerview fra i dag med Reuters, gør Viktor Orbán det klart, at Ungarn støtter Finland og Sveriges ønske om at blive medlem af NATO.

Men der brug for flere diskussioner i det ungarske parlament, før den endelige afstemning foretages, siger Viktor Orbán .

Det skriver DR.


De Radikale dropper TikTok 

Samtlige folketingsmedlemmer af Radikale Venstre og ansatte i partiet bedes stoppe brugen af mediet TikTok øjeblikkeligt.

Sådan lød det fra Det Radikale Venstre efter af Center for Cybersikkerhed i går opfordrede alle ansatte i staten til at afinstallere appen.

Det er tidligere blevet kommet frem, at TIkTok mistænkes for at videregive oplysninger til den kinesiske stat.

Det skriver DR. 

Udsat frist

Efter kritik fra partiledere af fristen for kommissionen, som skal undersøge hjemsendelsen af ledende medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste, bliver fristen nu udsat.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Det skriver TV2 via Ritzau. 


Hærværk på Ecco 

På årsdagen for krigen i Ukraine udsættes Eccos hovedkontor i Tønder for hærværk.

En sten blev pakket ind i farverne fra det Ukrainske flag, hvorunder bogstavet ‘Z’ var at finde - et symbol, som nogle mener henviser til Zelensky, Ukraines præsident.

Ecco oplyser, at de har meldt sagen til politiet.

Det skriver Jydske Vestkyst. 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Stakkels Vanopslagh. Nu skal han slette TIK TOK, så er det slut med opbakning fra børnehaven.