Unges mistrivsel kan ikke alene løses af politikere

Jeg tvivler på, at politiske strukturer og systemer kan bebrejdes hele den triste udvikling. Og dermed også, at de alene kan løse udviklingen. 
Jeg blev socialdemokrat, fordi jeg tror på, at vi skal kunne rumme alle unge i vores uddannelsessystem. Fordi vi altid skal turde tro på og kæmpe for, at alle børn og unge kommer med på uddannelsesvognen, og at ingen bliver sat af på vejen. Nogle børn og unge kræver flere voksne, større rummelighed og mere fleksibilitet end andre. Det gør de, fordi vejen til uddannelsen og kompetencerne i livet, er lidt længere eller lidt mere snørklet, end for andre unge. Her har vi et kæmpe politiske udestående.

Jeg tvivler på, at politiske strukturer og systemer kan bebrejdes hele den triste udvikling. Og dermed også, at de alene kan løse udviklingen.

Men selvom de politiske intentioner er gode. Særligt de socialdemokratiske(…) så er jeg bekymret over udviklingen blandt vores børn og unge. Ikke nok med, at vi stadig ikke er i stand til at få alle løftet ind på uddannelsesvejen. Så ser vi samtidig stigende præstationsangst, mistrivsel og psykiske lidelser blandt vores unge. Naturligvis tror jeg på, at det er et politisk ansvar, at sikre lykkelige og veltilpasse børn og unge. Men jeg tvivler på, at politiske strukturer og systemer kan bebrejdes hele den triste udvikling. Og dermed også, at de alene kan løse udviklingen.

Ekstremt pres på de unge
Vi lever i et samfund, hvor tingene går så stærkt, og hvor de unge ikke bare skal være gode i skolen, til en sport eller noget tredje. Der stilles store krav til de unges selviscenesættelse. De skal være på – også efter skoletid – og følge med i alt, hvad der rører sig på sociale medier. Det lægger et ekstremt pres på de unge, og det må vi ikke underkende konsekvenserne af. Det går ud over sengetiderne og fratager det rum til selvrefleksion, som særligt i de unge år er så vigtigt for at finde et selvstændigt fodfæste i livet.

Der stilles store krav til de unges selviscenesættelse

Min bekymring er, hvordan vi nogensinde kan give vores børn og unge et godt uddannelsesmæssigt afsæt i livet, når der er så mange distraherende faktorer og impulser på spil i de unges liv. Det er meget let at give folkeskolereformen, fremdriftreformer og andre politiske tiltag skylden for de alt for mange unge, der mistrives. Men hvad nu, hvis det ikke er hele forklaringen? Hvad nu, hvis de politiske strukturer ikke kan forklare alt, men at sociale og kulturelle strukturer i lige så høj grad spiller ind?

Vi skal turde tage snakken
Jeg valgte at stille op til Folketinget, fordi jeg vil, at alle børn og unge skal godt fra start. Jeg er af den klare overbevisning, at uddannelsessystemet er den vigtigste løftestang til at give et godt afsæt for livet. Den overbevisning vil jeg fortsat stædigt kæmpe for. Men som ansvarlige politikere bliver vi også nødt til at adressere de mange andre faktorer, der spiller ind på det gode børne- og ungdomsliv.

Vi bliver nødt til at turde tage snakken. Både med forældrene. Men også med de unge. Og skal forvente af forældre, at de også tager snakken med deres børn. Tør vi ikke det, så kommer vi næppe i mål med den socialdemokratiske vision om, at alle unge skal med på uddannelsesvognen.

Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 


Kommentarer fra Facebook