Velfærdsmedarbejdere hårdt ramt af dårligt psykisk arbejdsmiljø

Lønmodtagere med mellemlang uddannelse er hårdest ramt af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser ny rapport: Pædagoger rammes af ”moralsk stress,” siger fagforeningsformand
Foto: Ulrik Jantzen
Elisa Rimpler, formand for BUPL
Det er hårdt arbejde at passe på alle os andre.

I hvert fald er andelen af lønmodtagere, der har et psykisk dårligt arbejdsmiljø, højest blandt lønmodtagerne med en mellemlang videregående uddannelse – altså blandt andet sygeplejersker og pædagoger.

Her er det knap hver femte, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det er markant flere end blandt gennemsnittet for lønmodtagerne.

Det fremgår af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 2012 er andelen af lønmodtagerne, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø steget signifikant blandt de mellemlange videregående uddannelser, de ufaglærte og for den samlede andel.  

Lønmodtagerne med lange videregående uddannelser er den gruppe, der har den laveste andel med et hårdt psykisk arbejdsmiljø. 14 procent af akademikerne udsættes for et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet går i den forkerte retning

Siden 2012 og frem til den seneste måling i 2016 er andelen af de beskæftigede, der er psykisk overbelastet steget med 17 procent. Hvor andelen der er fysisk overbelastet, er steget med 15 procent.

”Udviklingen går den forkerte vej. Vi bevæger os længere fra de politiske målsætninger, som kalder på en reduktion af andelen med hårdt arbejdsmiljø. Det er problematisk for den enkelte, virksomhederne og for samfund, blandt andet fordi et hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for overførelser,” fastslås det i AE-rapporten.

Hos pædagogerne kender man så udmærket til problemet med at flere og flere rammes af et dårligt psykisk arbejdsmiljø:

”Hver 4. pædagog føler sig stresset. Det er en stigning på 50 procent siden 2012. Det er et vink med en meget stor vognstang om, at der er en virkelig stor ubalance mellem de krav og forventninger, der er til pædagogfaget – og de ressourcer, vi får stillet til rådighed,” siger formanden for pædagogernes fagforbund, BUPL, Elisa Rimpler, til Netavisen Pio.

”Vi bliver ikke pædagoger for at blive rige”

Elisa Rimpler fortæller, at hendes medlemmer i stigende omfang rammes af moralsk stress:

Det rammer os med en følelse af magtesløshed

”Vi hører pædagoger fortælle om, at det man bliver stresset af er, at vi hver eneste dag står over for børn og familier, som man ved kan gøre en forskel for, hvis man fik ressourcerne. Men det får man ikke, og der kommer vi så til kort med vores faglighed, og det rammer os rent menneskeligt. Så får vi det, man kalder moralsk stress. Hvor man føler, at den forskel man kunne gøre for børnene, den har man ikke mulighed for at løfte. Det rammer os med en følelse af magtesløshed. De kommende ti år kan vi se frem til 70.000 flere børn. Problemerne bliver derfor bare forværret, hvis der ikke sættes flere ressourcer af til det her område. Og skabes bedre normeringer. Det er nødvendigt med en reel genopretning,” mener BUPL-formanden.

”Vi bliver ikke pædagoger for at blive rige. Vi bliver pædagoger, fordi vi ønsker at gøre en forskel. Men når kan mærke, at man gang på gang må gå på kompromis med sin faglighed, så er det noget, der rammer dybt i sjælen på pædagogerne. Man føler ikke, at man kan lægge det fra sig, når arbejdstiden er forbi. Man tager det med hjem, og vender magtesløsheden indad. Noget af det værste, man kan gøre ved mennesker, er, at stille dem en opgave, som er umulig at løse,” understreger Elisa Rimpler.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook