Nye Borgerliges formand Pernille Vermund annoncerede tirsdag eftermiddag, at hun stopper som partiformand senest ved partiets næste årsmøde.

Umiddelbart virker det som den helt rigtige beslutning. For selvom der ikke er en oplagt arvtager, så har Pernille Vermund længe virket, som om hun havde givet det, hun havde i sig.

Og partiet virker i den grad som et, der har behov for en kickstart ovenpå et valg, som nok gav fremgang på et par mandater, men voldsomt underpræsterede i forhold til det, man havde sat næsen op efter, i en valgperiode, hvor Nye Borgerlige i nogle meningsmålinger blev målt til over 10 procent.

Pernille Vermund bragede igennem lydmuren i 2015, med en fortælling om, at hun ikke var politiker, men blot en almindelig dansker, med tre ultimative krav til udlændingepolitikken. Men det var også tydeligt, at Pernille Vermund hurtigt fandt sig tilrette i rollen som politiker og boltrede sig, både når der skulle laves forhandlinger og når kursen skulle sættes for den samlede blå blok.

Nu stopper hun så, blot få måneder efter et folketingsvalg. Måske er det skuffelsen over ikke at blive minister, som har skubbet til beslutningen, måske er det balladen med Mette Thiesen, der forlod partiet i en sag, der involverede både vold og trusler.

Måske en kombination af det hele.

Står ikke et godt sted

Kommentatorerne stod i går aftes i kø for at begrave partiet, når det mister sin karismatiske formand.

Sandt er det, at hun ikke efterlader et parti i god stand.

Meningsmålingerne er vigende, i den seneste Voxmeter-måling står Nye Borgerlige til 2,8 procent af stemmerne.

Der er ballade med folk, der melder sig ud og måske værst af alt, så har partiet placeret sig et frygteligt sted rent strategisk, hvor man har mistet positionen som dem, der er de absolutte hardlinere på udlændingepolitikken.

Tilbage til udgangspunktet

I stedet har man forsøgt at brande sig som et parti, der mener lidt om det hele. På partiets forside bliver man lige nu mødt af "100 borgerlige mærkesager" om alt fra forbedret arbejdsmiljø i sundhedssektoren til stop for hvalpe- og killingefabrikker.

Kommunikationsrådgiver Morten Reimar, der har en fortid hos både Venstre og De Radikale, skrev kort før Vermunds afsked, en analyse af partiets muligheder under SVM-regeringen på altinget.dk.

"Det vil være gunstigt at kommunikere en hård, konfrontatorisk linje overfor regeringen. Uanset hvad den kommer med, så er det noget lort: Når regeringen vil afskaffe Store Bededag, skal det tourneres som endnu et eksempel på, at det altid går ud over de helt almindelige danskere, der står op om morgenen og går på arbejde,” skriver han.

Kort sagt, Nye Borgerlige bør droppe strategien om at være et parti med politik på alle hylder, men være et protestparti for dem, som ser sig som ægte borgerlige og ikke gider en bred, farveløs, socialdemokratisk, teknokratisk midterregering.

Lad De Konservative og Liberal Alliance kæmpe om rollen som oppositionsleder og i stedet stå som det kompromisløse parti, som siger tingene, som de er.

Ingen oplagt afløser

Pernille Vermund vil ikke selv pege på en afløser, og lader det i stedet være op til medlemmerne at finde en løsning.

Det er svært at forestille sig, at partiets næstformand Peter Seier Christensen efterfølger Vermund. Han er som type, bedre som nummer to og den der holder styr på partiet.

Om det så bliver finansordfører Lars Boje Mathiesen, den unge udlændingekriger Mikkel Bjørn eller den tidligere DF'er Kim Edberg Andersen, er måske ikke så afgørende.

Det vigtige er måske bare, at den nye formand ikke splitter partiet, men får det tilbage på en opadgående kurve ved at genindtage rollen som det borgerlige protestparti.

Nye Borgerlige er alligevel ikke et parti, hvor ambitionen bør være at samle mange vælgere, men at konsolidere sig med et trofast publikum på 5-10 procent af vælgerne, som vil have lav skat, lille stat og meget få udlændinge.

Kan man holde fast i det, man har og hente en halv procent fra Inger Støjberg, og en halv procent fra Liberal Alliance og lidt derudover fra V og K, så er den nye partileder en succes.

Vermund skal videre

Det vil dog kræve et offer af Pernille Vermund. For Nye Borgerlige må håbe på, at Pernille Vermund ikke holder fast i beslutningen om at blive i Folketinget perioden ud.

For det første, så er det sjældent gavnligt for et parti med en tidligere formand i folketingsgruppen, der sidder som en slags overdommer over afløseren - bare spørg Kristian Thulesen Dahl.

Og så er der det rent ressourcemæssige i, at det er en udfordring for et parti, hvor folketingsgruppen består af bare fem mennesker, at en af dem allerede mentalt er på vej videre.

Nye Borgerlige må derfor håbe på, at livet udenfor Christiansborg trækker så meget i Pernille Vermund, at hun selv trækker stikket og overlader sin plads til en suppleant.

På den måde vil hun give afløseren de mest optimale betingelser for at føre hendes projekt godt videre.