10. trepartsaftale: : Lærlinge og elever får mere hjælp til at finde læreplads

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Stor tilfredshed i fagbevægelsen med en trepartsaftale, der hjælper lærlinge og elever med at finde en læreplads.

Trepartsaftalen er den 10. af slagsen under coronakrisen. Og så melder den københavnske borgmester for kultur- og fritid, Franciska Rosenkilde, sig som kandidat til den ledige post som politisk leder af Alternativet.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Trepart: Lærlinge og elever får mere hjælp til at finde læreplads

Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgik natten til lørdag endnu en trepartsaftale.

Aftalen finansierer initiativer om flere lærepladser og styrkelse af erhvervsuddannelserne for 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.

Aftalen indebærer en ambitiøs målsætning om, at 80 procent af de unge skal have en læreplads, når de afslutter grundforløbet. I dag er det kun cirka halvdelen, der har en læreplads ved grundforløbets afslutning.

”Alt for mange unge har måttet droppe deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke har kunnet få en læreplads. Det har været et gigantisk spild af ressourcer og talent, som jeg håber, vi nu bliver kvit, for Danmark har jo brug for alle de her dygtige faglærte,” siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard.

Den nye trepartsaftale indebærer samtidig langt færre korte aftaler, som lærlinge og elever i dag ofte spises af med. Fra 2022 bliver det kun muligt for en virksomhed, at indgå én kort lærepladsaftale med samme lærling/elev.

”Det har været hjerteskærende at møde lærlinge og elever, der hutler sig fra den ene korte aftale til den anden – endda på samme virksomhed. Det er slet ikke i orden, da det skaber alt for meget utryghed hos de unge, der jo ikke ved, om de er købt eller solgt. Så det er en milepæl at få sat bremserne i over for korte aftaler,” siger Lizette Risgaard.

Aftalen betyder også, at unge i skolepraktik vil modtage en højere ydelse end i dag. Det er lykkedes at hæve ydelsen for skolepraktik med 15 procent fra 2022.

”Vi har længe været utilfredse med den forskel, der er på praktikløn i en virksomhed og skolepraktik. Nu bliver forskellen mindre, og det er jeg rigtig glad for på de unges vegne. Løntabet, når man går fra praktik i en virksomhed til skolepraktik, er alt for stort, og det bliver der nu gjort noget ved,” siger Lizette Risgaard.

Når der fremover skal indgås flere og længere lærepladsaftaler, er det også et vigtigt element i aftalen, at virksomhederne får refunderet en større andel af de lønudgifter, de har til deres elever og lærlinge, mens de er på skoleophold som led i vekseluddannelsen mellem praktik og skole. Der er tale om en delvis videreførelse af en ordning, som ellers var bestemt til at skulle ophøre 31. december 2020.

placeholder

 

Også hos Dansk Metal er der tilfredshed med aftalen:

”Manglen på praktikpladser har længe været et stort problem. Det skal den her aftale i forhold til det opsøgende arbejde som skal sikre, at flere unge får en praktikplads. Det vil betyde, at vi også kan tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne og dermed få flere faglærte, som vi virkelig mangler,” siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.

 

Den 10. trepartsaftale

Nu vi er ved trepartsaftaler. Så er aftalen om mere hjælp til elever og lærlinge til at finde en læreplads den 10. trepartsaftale, der er blevet indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening siden Danmark lukkede delvis ned på grund af coronakrisen tilbage i marts måned.

Lørdag aften var formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation i TV2 News for netop at snakke om de historisk mange trepartsafter, der er blevet til på en dyster baggrund.

De mange trepartsaftaler viser, at den danske model "lever i bedste velgående - og er det bedste værn i krisetider," skrev Lizette Risgaard på Twitter.

placeholder

 

V-opbakning til Ellemann i 'sump-sagen'

Hvad Venstres næstformand, Inger Støjberg, helt præcist mente, da hun i weekenden under en trator-demonstration i Aarhus brugte et af den amerikanske præsident Donald Trumps yndlingsudtryk om at ’dræne sumpen’, er stadig lidt uklart.

Men flere af hendes partifæller i V-folketingsgruppen bakker entydigt op om partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V), der søndag på TV 2 så sig nødsaget til at fastslå, at Venstre ikke har problemer med den danske centraladministration - modsat altså Trump der vil rydde op i den amerikanske centraladministration - som efter hans emening udgør en stor del af sumpen i Washington D. C.

"Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance," forklarede Inger Støjberg. Både justitsminister Nick Hækkerup og SF's formand, Pia Olsen Dyhr, var ude at tage afstand fra udtalelsen, som de mener er med til at skabe splittelse.

Venstres formand lød heller ikke sønderlig begejstret, da han søndag aften på TV 2 kommenterede Støjbergs sump-udtalelse:

"Det er ikke et udtryk, jeg har hørt anvendt, ikke fra Venstres side i hvert fald. Jeg har hørt det anvendt af den nu snart, heldigvis, forhenværende præsident i Amerika. Det han mente med det, det kan jeg forsikre om, at det mener Venstre ikke," lød det fra Ellemann, der fortsatte:

"Når den nu snart tidligere amerikanske præsident siger, at sumpen skal drænes, så er det en henvisning til hele ’the establishment’ i Washington DC, det var en henvisning til statsadministrationen, og det kan jeg forsikre om, det er ikke Venstres politik. Vi mener, at regeringen skal udskiftes, men statsadministrationen, den har vi det fint med."

"Jeg er fuldstændig enig med Jakob i, at vi går efter regeringen og ikke efter embedsmændene," siger det fra mangeårige Venstre-folketingsmedlem og tidligere minister, Ulla Tørnæs, til dagbladet Politiken.

Dagbladet har også talt med Folketingets nestor, Venstre-manden, tidligere minister gennem en lang årrække, Bertel Haarder, bakker op om Ellemanns udtalelse. det samme gør Mads Fuglede.

I TV 2 vurderer politisk kommentator, Troels Myhlenberg, at sagen viser, at et nødvendigt opgør mellem Inger Syøjbergs land-Venstre og Ellemanns by-Venstre rykker nærmere og nærmere:

"Men det taler de åbenbart ikke sammen om, hvis man skal tro Ellemann. Dertil kommer, at Ellemann prompte hælder sin egen næstformand ned ad brættet ved at sammenligne hende med Trump. Hvis ikke der allerede var lagt op til et opgør om linjen i toppen af det ledende oppositionsparti, så kan man roligt sige, at det tager form," siger Mylenberg.

Ifølge TV 2s politiske kommentator udstiller Støjbergs kommentar og Jakob Ellemanns reaktion også, den splittelse, der er i Venstre mellem storby og land.

"Det virker som om, Inger Støjberg mere eller mindre bevidst graver kløften dybere og på den måde udfordrer Ellemanns lederskab. Endda midt i en sag, som på mange måder har været Venstres mulighed for at samle oppositionen og for en gangs skyld sætte dybe stød ind overfor regeringen."

 

Franciska Rosenkilde melder sig kandidat til Å-lederposten

Franciska Rosenkilde, som er Alternativets kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, skriver på Twitter, at hun stiller op til posten som partiets nye politiske leder.

Det sker, efter at tidligere leder Josephine Fock pludseligt trak sig fra posten, som hun havde haft i knap et år.

"Når Å (Alternativets partibetegnelse, red.) - trods vores turbulente liv - stadig har flere tusinde medlemmer, må det betyde vi har fat i et eller andet. Derfor stiller jeg op som politisk leder. Vi har jo en verden, vi skal redde," skriver hun på Twitter.

placeholder

 

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce