3F ånder lettet op: Vi kan leve med det

De indrømmelser, som regeringen har givet til De Radikale i forhold til udenlandsk arbejdskraft, er noget man kan “leve med”, lyder det fra 3F-formand
Foto: 3F - pressefoto
Per Christensen, forbundsformand for 3F
Fra starten har Radikale Venstre stået fast på kravet om, at finansloven for 2020 skulle gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Derfor har mange spået, at finansloven med sikkerhed ville indeholde “noget på udenlandsk arbejdskraft”.

Aftalen indeholder en plan om at udvide den såkaldte Positivliste

Hvad det “noget” består i, blev offentliggjort sammen med finanslovsaftalen for 2020 mandag aften. Aftalen indeholder en plan om at udvide den såkaldte Positivliste med nye faglærte grupper. Samtidig skal udenlandske studerende og flygtninge, der er nyuddannede eller i arbejde, have lov til at blive længere i Danmark.

Den radikale leder Morten Østergaard gik ellers efter at få sænket den såkaldte beløbsgrænse markant, så indkomstkravet faldt til en månedsløn på omkring 25.000 kroner inklusiv pension. Efter modstand fra regeringen, SF og Enhedslisten, måtte De Radikale dog lægge det forslag på hylden.

Vi kan leve med, at man giver lidt flere muligheder for at benytte Positivliste

Hos fagforbundet 3F glæder forbundsformand Per Christensen sig over, at finansloven nu endelig afliver diskussionen om beløbsgrænsen. Faktisk er de indrømmelser, som er givet på udenlandsk arbejdskraft, til at leve med, mener han.

“Vi kan leve med, at man giver lidt flere muligheder for at benytte Positivlisten på minimum faglært niveau, når man samtidig sikrer, at virksomhederne, der kan gøre brug af ordningen, lever op til sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår og lever op til deres samfundsmæssige forpligtelser for uddannelse af lærlinge og elever,” siger Per Christensen ifølge en pressemeddelelse.

 

Fagbevægelsen skal høres om Positivlisten 

Partierne har aftalt, at der skal laves en ny supplerende liste til den nuværende Positivlisten over de erhverv, som har særlig let adgang til at arbejde i Danmark.

De skal overholde deres pligter i forhold til at tage lærlinge ind

Den nye liste vil indeholde erhverv, som er på minimum faglært niveau og skal være inden for områder med mangel på arbejdskraft.

Der er stilles dog krav til de virksomheder, som vil hente folk gennem den nye liste. Virksomhederne skal både leve op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår. Og de skal overholde deres pligter i forhold til at tage lærlinge ind, hvilket mere end 41.000 danske virksomhed ikke gjorde i 2018. Desuden skal arbejdsmarkedets parter tages med på råd i forhold til udformningen af listen.  

Idéen om at virksomhederne skal have lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, er langt fra er groet i 3F’s baghave. Alligevel mener forbundssekretær Søren Heisel, at det er “godt set”, at man nu stiller krav om, at virksomhederne tager lærlinge.

“Det er spændende, at det her krav er ført ind i aftalen. Så kan virksomhederne ikke importere nye folk, før man lever op til sit samfundsmæssige ansvar,” siger han til Netavisen Pio.
 

Koster det samme som en danskere

Søren Heisel tvivler samtidig på, at virksomhedernes lyst til at rekruttere via den nye positivliste, viser sig at være helt så stort, når medarbejdere uden for EU skal have en løn efter danske standarder:

“Der er 100.000 ledige danskere og en masse unge uden for uddannelse og beskæftigelse, som man kunne tage af først. Og hvis man slår stillingerne op med danske løn- og arbejdsvilkår, så er jeg helt sikker på, at folk vil komme fra hele Europa,” siger han.

Kampagne skal brande Danmark for de Brexit-ramte

Med finanslovsaftalen er der afsat fem millioner kroner til at markedsføre Danmark som et potentielt nyt arbejdsland for de europæere, som med Brexit kan miste deres ret til at arbejde i Storbritannien.

Kampagnerne skal være målrettet arbejdstagere som er minimum faglærte og som er inden for erhverv, hvor der lige nu er mangel på arbejdskraft.

Man skulle heller gøre noget for de mennesker herhjemme, som kan miste deres arbejde

Fokussen i det forslag er skæv, mener Søren Heisel, der hellere ville gøre noget for de danskere, som risikerer at miste deres arbejde i Danmark som følge af Brexit.

“Hvis Brexit kommer, så risikere vi at miste 70.000 arbejdspladser i Danmark. Man skulle heller gøre noget for de mennesker herhjemme, som kan miste deres arbejde. I stedet for at koncentrere sig om dem, der mister deres job i Storbritannien,” siger han.
 

Flere udenlandske studerende og flygtning kan blive

Et andet greb, som der vil blive skruet på, er i forhold til de udenlandske universitetsstuderende.

Her vil man med finanslovsaftalen udvide den såkaldte etableringskortsordning for unge fra lande udenfor EU, i håbet om at flere udenlandske akademikere og professionsbachelorer vil blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

Det er et krav, at ansættelsen er inden for samme branchen og til tilsvarende eller højere løn.

For fremtiden vil også flygtninge og familiesammenførte, der ikke har fået forlænget deres opholdsgrundlag, kunne blive i Danmark, hvis de har været i beskæftigelse i minimum to år. Det er et krav, at ansættelsen er inden for samme branchen og til tilsvarende eller højere løn.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook