Selvom en minister må smide håndklædet i ringen på grund af en sag, der med rette eller urette har vokset sig stor i medierne, så er det langt fra ensbetydende med, at vedkomne er færdig i dansk politik. Det viser de sidste 25 års politisk historie med al tydelighed.

Derfor er det også for tidligt at sige, hvorvidt Carls Holst er færdig i dansk toppolitik, eller vil kunne gøre comeback som minister engang i fremtiden. Holsts afløser i forsvarsministeriet, Peter Christensen, var for få måneder siden helt ude af politik efter et elendigt valg, og er derfor et eksempelvis på, hvor hurtigt det kan vende i dansk politik.

Netavisen Pio har fundet syv andre eksempler på politikere, der måtte gå af som minister på grund af såkaldte sager, men alligevel lykkedes med at gøre bemærkelsesværdige comebacks i dansk politik.

1992: Anders Fogh Rasmussen (V)
Anders Fogh Rasmussen må i efteråret 1992 gå af som skatteminister på grund af en sag som kreativ bogføring i ministeriet. Den kreative bogføring skulle angiveligt dække over, at ministeriet ikke kunne overholde sine budgetter. Seks år senere kan Fogh overtage formandsposten i Venstre, og efter valgsejren i 2001 kan han rykke ind i Statsministeriet.

1993: Pia Gjellerup (S)
Pia Gjellerup må efter mindre end to måneder som Danmarks første kvindelige justitsminister forlade posten, efter det kom frem, at kursusejendommen Solhavegård havde rod i økonomien mens Gjellerup sad som bestyrelsesformand. Pia Gjellerup gjorde i 1998 comeback som erhvervsminister, og blev i 2000 finansminister.

1995: Ole Stavad (S)
Ole Stavad må i november 1994 indgive sin afskedsbegæring som skatteminister på grund af den såkaldte Spar Nord-sag, hvor Stavad blev beskyldt for at have givet banken et uretmæssigt skattefradrag i forbindelse med overtagelsen af en anden bank. Stavad renses for anklagerne, og kan i 1998 atter rykke ind i Skatteministeriet.

2006: Lars Barfoed (K)
Lars Barfoed må lide en tvivlsomme ære at være den eneste minister under Fogh, der blev ”sparket ud” af sit ministerium. Det sker i 2006, da Dansk Folkeparti trækker sin støtte til Barfod efter den såkaldte ”kødskandale”, hvor fødevarekontrollen i en række tilfælde overser alvorlige brug på reglerne. Mindre end to år senere kan Barfoed dog atter træde ind i regeringen, da Anders Fogh Rasmussen udnævner ham til transportminister.

2010: Søren Gade (V)
Søren Gade forlader i februar 2010 ikke alene posten som forsvarsminister, men trækker sig helt ud af politik. Det sker efter en række uheldige sager i ministeriet, ikke mindst den såkaldte Jægerbogssag og sagen om lækage af fortrolige oplysninger i forbindelse med udsendelse af jægerkorpset. I 2014 er Gade pludselig i spil til formandsposten i Venstre, og i 2015 gør han dog comeback som folketingsmedlem og gruppeformand for Venstre. Mon ikke også det bliver til en ministerpost inden så længe.

2011: Henrik Sass Larsen (S)
Henrik Sass Larsen står efter valgsejren i 2011 til at få en toppost i regeringen, men må opgive, da PET ikke vil sikkerhedsgodkende ham. Det skyldes angiveligt, at Sass har mødtes med en kendt rocker i Køge. Senere retter ombudsmanden hård kritik af hele sagsforløbet. Sass renses for beskyldninger, og kan allerede året efter gøre comeback som socialdemokratisk gruppeformand. I sommeren 2013 træder han ind i regeringen som Erhvervs- og vækstminister.

2011: Troels Lund Poulsen (V)
Troels Lund Poulsen ligner en politisk død mand, da der i efteråret 2011 nedsættes en undersøgelseskommission for at afdække om han har forsøgt at påvirke afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts såkaldte skattesag eller lækket fortrolige skattepapirer. Selvom Kommissionen udtaler kritik af Lund Poulsen, blandt andet for brug på tavshedspligten, finder den ikke bevis for, at han har blandet sig i afgørelsen. Efter valget i 2015 kunne Troels Lund Poulsen indtage posten som Erhvervs- og vækstminister.

2012: Uffe Elbæk (RV/Å)
Uffe Elbæk bliver af de fleste kommentatorer dømt politisk død, da han i december 2012 måtte trække sig som kulturminister som følge af den såkaldte AFUK-sag, hvor Elbæk beskyldes for nepotisme. Anklager han senere pure frifindes for. Da Elbæk senere træder ud af Radikale Venstre og stifter partiet Alternativet, rystes der endnu engang på hovedet blandt kommentatorkorpset. Men ved valget i juni 2015 strøger Alternativet i folketinget med ni mandater og Elbæk som en af valgets store sejrherre.