Annonce

Afviser regeringens adgangsbillet: Vil ikke stemme for afskaffelse af helligdag

Samtlige ni partier uden om regeringen nægter at afskaffe Store bededag, selv om det betyder, at de ikke kan være med i næste forsvarsforlig.
Foto: Rasmus Stoklund/Facebook
Alle ni partier uden om regeringen er gået sammen om at afvise regeringens ultimatum om at lade afskaffelsen af Store bededag finansiere et kommende forsvarsforlig.

Skulle regeringen stå fast på dén model, vil ingen af oppositionspartierne være med i det kommende forsvarsforlig.

Det skriver de ni partier i en fælles pressemeddelelse.

"Partierne betragter regeringens tilgang som et brud på den danske tradition for bredt samarbejde omkring Forsvaret," skriver partilederne for de ni oppositionspartier i pressemeddelelsen.

Partiernes udmelding kommer efter at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) oplyste fredag, at han havde meddelt partierne bag Det Nationale Kompromis, at de indenfor en uge skulle svare på, hvorvidt de ville stemme for afskaffelsen af Store bededag eller ej.

Vil finde anden finansiering

Hvis partierne ikke stemmer for, vil de ikke blive inviteret til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

"Det er urimeligt at stille en samlet forligskreds overfor én eneste mulig finansiering, som de fleste af partierne er imod. Derfor afvises krydset mellem afskaffelse af en helligdag og adgang til forligskredsen," lyder det fra de ni partiledere.

Hvis regeringen dropper kravet om at afskaffe Store bededag, erklærer de ni partiledere sig parate til at møde op til nye forhandlinger og "påtage sig ansvaret for at finde anden finansiering".

Ifølge Finansministeriet beregninger, så vil afskaffelse af Store bededag give et ekstra arbejdsudbud på 8.500 personer og give et provenu - altså en merindtægt - på godt 3 milliarder kroner.

V-ordfører: Det er for let

De ni partiers melding får ikke regeringen til at ændre holdning. Og Venstres politiske ordfører  Morten Dahlin mener, at partiernes løfte om at finde anden finansiering, er for nem:

“Det eneste de ni partier er enige om, er at sige nej. Det er jo let nok. Det svære er, at anvise finansiering. Hvor er de konkrete forslag henne? Er SF gået med til at afskaffe efterlønnen? Er Liberal Alliance gået med til skattestigninger? Er Enhedslisten gået med til besparelser på velfærden?” lyder det retoriske spørgsmål fra Morten Dahlin på Twitter.

De ni partiledere er Pia Olsen Dyhr (SF), Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne), Alex Vanopslagh (Liberal Alliance), Søren Pape Poulsen (De konservative), Mai Villadsen (Enhedslisten), Martin Lidegaard (Radikale), Franciska Rosenkilde (Alternativet), Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) og Pernille Vermund (Nye Borgerlige).

De tre regeringspartier har som bekendt allerede flertal for deres forslag, uden oppositionen.

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sådan går det når Ellemann får magt. Så ved vi det. Kosteskaft diktatur. Det er muligt Mette Frederiksen er magtfuldkommen. Men Ellemann slår hende med flere længder. Den samlede opposition gør det eneste den kan gøre. Slå bremserne i.

En efter danske begreber en helt uhørt metode at fører politik på. Det er vist ikke set siden demokratiet så sit første lys i Danmark.

Eller også var Mette F. blevet meget glad for sin ministerbil (Audi 8, 12 cylindret)

Så er Komiske Mette i gang på TV med at forklare hun ønsker et bredt samarbejde, samtidig med oberst Hackel udøver ditatur over for oppositionen. Hælene i, se lige UD. Ryør.

Jamen, lad da bare de tre regeringspartier grave sig endnu dybere ned.
De kommer nok ikke til at glæde sig til næste valg.

Regeringen lever livet farligt, tænk, såfremt bare 1 bliver løsgænger

Så fik vi det brede diktatur hen over midten.
Troede det var et bredt samarbejde de gik til valg på.

Det nordjyske socialdemokratiske vortesvin, vil gøre ALT for at kunne finansiere den amerikanske våbenindustri og topskattelettelser.

Hvem betaler i Danmark??

De fattigste og de ældre.

Det er OK at du ikke bryder dig om MF, men er det virkelig nødvendigt at kalde MF for et vorte....?????
Tror du det giver din menig mere vægt?

Jan, vask dun mund med sæbe!
.

Gad vide hvor mange, der dyrker Store Bededag som det, den oprindelig var: En såkaldt lille helligdage tilegnet bod og faste... Som verden er indrettet her i 2023 forstår jeg simpelthen ikke det aktuelle hysteri. Debatten virker jo ligesom den franske togfører, som rasede over udsigten til, at han ikke kan gå på pension som 56-årig.

Jørgen, du har helt ret. Du forstår simpelthen ikke hvad det drejer sig om.

Vi bør og kan vel glæde os over at vores statsminister stadig hedder Mette.
En ren blå regering vil givetvis være aht. værre for lønmodtagerne.
Så vidt jeg har forstået, har de partier der ønskede at blive spurgt, haft mulighed for regerings deltagelse, indflydelse men også det ansvar-der følger dermed.
Så kan man ikke stå bagefter og hyle til himmelen fordi man ikke turde tage det ansvar der skal til.

De der har været sjakbejs, koordinator ol. vil vide hvad det drejer sig om!!

Ikke alle kan få alt hvad de ønsker, til den tid hvor det ønskes, nogen gange må man selv yde en indsats.

Hvis der skal føres borgerlig politik, som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det jo lige meget om statsministeren hedder Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen.

Det er jo lige før, man fristes til at bruge ordet magtfuldkommen om den nye regering.

Vi har valgt en regering. En bred regering som har flertal, det er demokrati. At fjerne et.bededag tror jeg er det mindst smertefulde. Ellers må det blive en skattestigning. Hvor finder man flertal for anden finansiering.Og fagbevægelsen er da helt ude i hampen med underskrifter og folkeafstemning.Alle vil have det hele, goderne, men når man skal yde for dette, så næ næ

Først uddeler man skattelettelser og sænker arveafgiften, så opdager man at der mangler "penge i kassen". Hvad med at droppe skattelettelserne i toppen incl. ændring af grænsen for topskat og lade arveafgiften blive på 15% som i alt betyder 5 milliarder mindre i statskassen. De skatter og afgifter har man jo levet fint med indtil nu, så hvorfor ændre på det? Så slap man for al den "ballade" med at droppe store bededag.
Hvorfor indkalder men ikke til en trepartsforhandling med DI/DA og FH om at ændre arbejdstiden ril 37,5 timer om ugen, når nu Danmark er ude i en så alvorlig krise som regeringen påstår? Det vil give mindst 3 gange flere milliarder i statskassen end ved at droppe en fredag (hvor mange "kun" arbejder 5 timer).
Først uddeler man 5 milliarder til "folket" så vil man efterfølgende inddrage 3,2 milliarder (hvis det tal holder, det er økonomerne ikke overbeviste om). Den fremgangsmåde kan kun give ballade, mon ikke regeringen skulle ansætte nogle rådgivere for her har embedsværket virkelig "sovet i timen".

Det er en utidig indblanding i aftalesystemet; for undertegnede og de øvrige kollegaer på Sosu-området, vil aftalen, som den foreligger, betyde et tab på omkring 750 kr. + en mistet fridag (FO), da de fleste af os arbejder den dag alligevel. Spørg først, og lav en aftale med de berørte parter (tre-partsaftale), så vil resten nok gå meget lettere.
Der ud over er det svært for mange at forstå behovet, når der en uge forinden pludselig dukker en forøgelse på ca. 40% af statens overskud op (for ikke at nævne skattelettelser oven i)

Tænktepå det gamle socialdemokratiske slogan "Knæk sablen, bryd kronen og styrt kirken" er det ikke første skridt på at få opfyldt noget af denne parole

Interessant pointe. At styrke sablen ved at knække kirken og iøvrigt lade kronen være i fred.