Aktuelt: ’En god lille pakke’, studerende klager, indeksering og unge europæere på tur

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra Socialdemokratiet, fagbevægelsen og verdens gang.
Dagens store: Løkke aflyser skattelettelser (og paradigmeskift)
På et pressemøde i dag, kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen endnu engang aflyse den store skatteaftale, som ellers har været varslet siden blå blok vandt flertallet ved folketingsvalget i 2015.

Skatteaftalen var også omdrejningspunktet for det kaotiske forløb, regeringen gennemgik i december, hvor Liberal Alliance smed bomber ind i forhandlingsforløbet om en nye finanslov med Dansk Folkeparti – og som måtte se sig demonteret af Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl til sidst.

I dag blev det så endeligt udmeldt af statsministeren, at der ikke – som Anders Samuelsen ellers havde lovet – ville blive genoptaget forhandlinger om den store skatteaftale i det nye år. Derimod vil Lars Løkke Rasmussen og regeringen tage det, de kan få – og anerkende, at samarbejdsklimaet med DF ikke er til nye forhandlingsrunder om skatterne.

Derfor pegede statsministeren også på, at skattelettelser i denne omgang bliver i et lidt mindre omfang, med de allerede aftalte lettelser på jobfradrag og indbetaling til pensionsopsparing, som regeringen indgik aftaler med Dansk Folkeparti om i 2015 og 2017.

Netavisen Pio har behandlet, hvordan regeringen dog stadig mangler milliarder til føre planerne ud i livet.

Samtidig sendte Lars Løkke dog også en besked afsted til Kristian Thulesen Dahl og DF’s sammenkobling af et ’paradigmeskift i udlændingepolitikken’, som partiet annoncerede i december i forbindelse med forhandlinger om finanslov og skatteaftale, og en eventuel skatteaftale. Det var, ifølge statsministeren, en mærkværdig tilgang til forhandlingerne, og udtalte ”Regeringen vil gerne drøfte udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, men det skal være på udlændingepolitikkens præmisser. Så vi laver den udlændingepolitik, Danmark har brug for, og den vi kan stå inde for,” ifølge dr.dk.

Kristian Thulesen Dahl reagerede med følgende på Twitter:

Politisk kommentator Søs Marie Serup påpegede det komiske i regeringens mange logikker, der er blevet præsenteret den seneste måned.

Pædagog-studerende utilfredse med fagligt niveau og kvalitet af uddannelse
I 2014 blev den nye pædagoguddannelse taget i brug. Omstruktureringen af uddannelsen skulle skabe stærkere faglighed og kvalitet. Men i en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, giver studerende på uddannelsen udtryk for, at det langt fra er gået sådan.

”Hver femte oplever ikke at have kompetencer til at overskue store mængder fagligt stof. Næsten halvdelen bruger 25 timer eller mindre om ugen på deres uddannelse, og samtidig er det kun hver fjerde, som oplever, at deres uddannelse har fokus på deres tidsforbrug,” skriver EVA på deres hjemmeside.

Tidsforbruget vækker bekymring. ”Det er alvorligt, at så mange af de pædagogstuderende bruger 25 timer eller mindre om ugen på uddannelsen. Det er markant under normen for en fuldtidsuddannelse, som ligger på 45 timer ugentligt. Det tyder på, at det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen har større faglige ambitioner, og markerer tydeligere forventninger til de studerendes arbejdsindsats,” forklarer Mikkel Haarder, direktør for EVA.

Fra flere sider peges der på, at uddannelserne har brug for flere ressourcer, for at kunne leve op til omstruktureringens faglige og kvalitative mål.

”Der er behov for, at man politisk anerkender, at pædagoguddannelsen er en af de mest underfinansierede uddannelser i landet. Det er paradoksalt, i forhold til hvor vigtig uddannelsen er for de tidlige indsatser, som vi hele tiden taler om,” udtaler Anders Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på Professionshøjskolen VIA University College til Politiken.

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Mads Fuglede (V), afviser, at det udelukkende handler om økonomi. Men anerkender dog også, at uddannelsesområdet har nået sin smertegrænse.

»Det må være noget dybere end økonomi, der er årsag til problemet, og det skal løses på pædagoguddannelsen. Men jeg anerkender, at der også er en sammenhæng mellem kvalitet og de penge, der er til området. Og min fornemmelse er, at vi er ved at nærme os smertegrænsen for, hvor meget der kan effektiviseres på uddannelsesområdet, uden at det går ud over kerneydelserne«.

Østrig vil indføre indeksering af børnepenge
Østrigs nye kansler, Sebastian Kurz, vil gennemføre en indeksering af børnepenge til EU-borgere, der har børn i et andet land. Beløbene skal indekseres efter leveomkostningerne i de pågældende lande. Med den nye udmelding, træder Østrig et skridt ind en konflikt med EU, som flere lande nok vil iagttage med interesse. For både Tyskland og Danmark har tidligere meldt ud, at de ønsker et lignende system.

EU-kommissionen har afvist lignende ønsker af flere omgange, og professor i EU-ret ved Salzburg Universitet, Günter Herzig, afviser overfor Altinget.dk, at det reelt bliver muligt at gennemføre indeksering uden at stride mod EU-retlige grundprincipper.

Ikke desto mindre holder Venstre øje med udviklingen ifølge EU-ordfører Jan E. Jørgensen. ”Det er noget, vi vil følge med interesse. Og hvis østrigerne har fundet en vej, så kan det da godt inspirere. Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk. For det lyder lidt for godt til at være sandt,”

Gratis interrail til EU’s unge
EU har annonceret et større oplysnings- og samarbejdsprojekt, der skal give unge mulighed for at rejse rundt i de europæiske lande.

De vil nemlig give op mod 20.000 unge, som fylder 18 år i 2018, en togrejse rundt i Europa – den såkaldte ’Interrail’-billet, der giver adgang til togrejse rundt i 30 europæiske lande i op til 30 dage.

EU vil afsætte 90 millioner kroner til projektet, og er ifølge en af de ledende kræfter bag projektet, den tyske europaparlamentariker Manfred Weber en ”investering i unges og Europas fremtid”.

” »Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget?«.

Ideen er lige nu at starte et pilotprojekt for de 90 millioner kroner, som cirka kan dække rejseomkostningerne for 20.000 unge europæere.

Tiltaget møder kritik fra blandt andre Morten Messerschmidt (DF), som kalder projektet ”et bestikkelsesprojekt” og ”spild af penge”.

Læs mere om ideen hos Politiken.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kommentarer fra Facebook