Lave lønninger i mange EU-lande skal ifølge EU-Kommissionens formand bekæmpes med et en minimumsløn, siger Ursula von der Leyen i hendes første udgave af State of the Union-tale, som hun holdt tirsdag i Bruxelles.

Den tyske kommissionsformand understreger, at der bliver tale om "et lovforslag".

Det er præcis, hvad både arbejdsmarkedets parter og den danske regering har kæmpet imod i flere år.

For at imødekomme de EU-lande, der som Danmark kæmper for at bevare en mangeårig model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og vilkår, vil Ursula von der Leyen tilføje garantier i forslaget.

Kommissionen arbejder med en model, hvor man vil friholde lande for mindstelønsforslaget, hvis mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af sådanne overenskomster.

I Danmark er det tal ikke langt over 70 procent, og derfor kan det muligvis stadig blive en potentiel trussel mod den danske model.

Men dette er ikke fastlagt, og forslaget er fortsat under udarbejdelse, skriver Ritzau.

Socialdemokrat: Det bliver et rungende nej

EU-bestemt mindsteløn er noget, som både danske medlemmer af Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter har bekæmpet, fordi de frygter, at det vil gå ud over den danske model.

Og Ursula von der Leyens garanti om, at den model vil blive beskyttet, giver det danske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind (S), dog ikke meget for.

"Jeg siger det klart. Det bliver et rungende nej herfra. Danmark kan og skal ikke leve med, at EU blander sig i vores løndannelse. Det har de ikke mandat til, og det skal de heller ikke have," skriver hun i en kommentar på Facebook og fortsætter:

"I mere end 120 år har de danske parter forhandlet sig frem til nogle af de bedste løn- og arbejdsvilkår i hele Europa. I hele verden, faktisk. Forhandling uden politisk indblanding fra de folkevalgte er selve kernen i den danske model. Det er rygraden i vores arbejdsmarked og fundamentet under vores samfund."

Hun skriver desuden, at hun havde håbet, at EU's beskæftigelseskommissær Nicholas Schmit ville have præsenteret et konkret bud på, hvordan EU-Kommissionen ville tage hensyn til de skandinaviske arbejdsmarkedsmodeller, men at det ikke er sket.

Arbejdsmarkedets parter: Dybt problematisk

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er enige i, at arbejdstagere i EU skal have rimelige lønvilkår, men EU-Kommissionens middel til at nå derhen er forkert, mener de to hovedorganisationer.

”Det kan ikke være nyt for nogen, at vi ikke ønsker EU-lovgivning om løn. Og hvad angår eventuelle undtagelser, så mener vi, at EU-traktaten giver os den garanti, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Derfor er det dybt problematisk, at Kommissionen, der bør være traktatens vogter, tager dette skridt,” siger Lizette Risgaard, der er formand for FH, i en pressemeddelelse.

Hun bakkes op af Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i DA.

”Det er yderst kritisabelt, at Kommissionen vil fremsætte EU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vi kan bevare vores meget velfungerende måde at aftale løn- og arbejdsvilkår på og den fleksibilitet, som den danske model sikrer,” siger han og fortsætter:

”FH og DA vil nu sammen med regeringen og vores nordiske allierede skrue op for kampen for at bevare vores model – det er der i den grad brug for efter von der Leyens udmelding i dag.”