Anmeldelse: På tur med klovnekaravanen

Insane Clown President er obligatorisk læsning for alle dem, der stadig ikke helt har forstået hvordan det lykkedes Trump at blive præsident.
Når man skal beskrive præsidentvalgkampen i 2016, kan man gøre det som en tragedie, som en politisk anomali eller som et tegn på et samfund i opløsning.

Der er skrevet gode bøger om det amerikanske præsidentvalg i 2016 ud fra alle tre tilgange. Men måske er den bedste tilgang at beskrive valget som en skør komedie, et Ionescu-stykke opført i virkeligheden. For hvordan ellers beskrive det absurde?

En ekstremt underholdende bog

Det er den tilgang, journalist og forfatter Matt Taibbi bruger i den ekstremt underholdende bog ”Insane Clown President”.

Bogens kapitler blev bragt i magasinet Rolling Stone i løbet af 2016 og blev året efter samlet i bogen, som er en af de bedste der er skrevet om valgkampen, der forandrede alt.

Bogens kapitler giver tilsammen et vue over en valgkamp, som kørte af sporet fra starten og kun blev mere og mere skør. Og ikke mindst et indblik i de forhold som gjorde det muligt for Donald J. Trump, en politisk amatør, narcissist og charlatan, at blive verdens mest magtfulde mand.

Det var ikke Trumps skyld

Matt Taibbis grundlæggende analyse er, at Donald Trump ikke skabte den dysfunktionalitet i det politiske system, der gjorde valget af Trump muligt. Det amerikanske demokrati var allerede gået i stykker før han blev kandidat, og Trumps fortjeneste var i stedet at se ud udnytte sprækkerne i det amerikanske demokrati og det amerikanske samfund.

Trumps fortjeneste var i stedet at se ud udnytte sprækkerne i det amerikanske demokrati

For Taibbi går valget af Trump tilbage til Clinton- og Bush-æraen. Clinton var en del af den demokratiske panik over aldrig at få sine præsidentkandidater valgt (Carter i 1980, Mondale i 1984 og Dukakis i 1988), så man fra 1992 og frem valgte en markant anderledes vej på to vigtige områder.

For det første en ukritisk omfavnelse af de frie markedskræfter under mottoet ”den tredje vej”, som udsprang fra USA og siden bredte sig til Storbritannien, Europa og Danmark. Det var for eksempel under Clinton, at der skete en massiv deregulering af den finansielle sektor.

For det andet stod Clinton i spidsen for en straffelovgivning, der ramte lige ned i kløften mellem hvide og farvede amerikanere. Der blev slået hårdt ned, og unge sorte mænd blev fængslet i hobetal. Som Taibbi skriver, var det nok ikke tilfældigt, at Clinton insisterede på at overvære henrettelsen af Ricky Ray Rector, en ung, sort mand, under valgkampen i 1992.

Bush og Clinton: To alen af samme stykke

Clinton-parret revolutionerede, ifølge Taibbi, det demokratiske parti og partiets underliggende ideologi. Men ikke på den gode måde. Den politik der kom ud af det, havde konsekvenser for mange almindelige amerikanere.

Clinton-parret revolutionerede det demokratiske parti og partiets underliggende ideologi

Det blev kun værre under George W. Bush, om hvem Taibbi ikke har meget positivt at sige. Han ser ikke ”Dubya” som andet og mere end en marionet for de etablerede (økonomiske) kræfter, som havde overtaget det demokratiske parti.

Så da Trump annoncerer sit kandidatur, er det på baggrund af et amerikansk samfund, der slår dybe sprækker og med store grupper af vælgere, der ikke føler sig hørt af de normale politikere, hverken de demokratiske eller republikanske.

Trump udnytter sprækkerne bedre end nogen anden og får valgkampen til at handle om dét, der passer ham bedst: Trump selv.

Fra populisme til højrepopulisme

I bogens efterskrift indrømmer Taibbi, at han på ét punkt tog fejl, da han skrev artiklerne i Rolling Stone: Trumps tilknytning til den ekstreme højrefløj i USA – Breitbart News, 4chan og så videre.

De Trump-vælgere så flest af, var hvidhårede ældre amerikanere med Stars and Stripes i hænderne til valgmøder i Iowa og Wisconsin.

Først til sidst opdager han de vrede højreorienterede, der fra baser på internettet støtter Trump. Ofte frafaldne vælgere fra arbejderklassen, der er blevet solgt den ene dosis republikanske propaganda efter den anden.

Frafaldne vælgere fra arbejderklassen, der er blevet solgt den ene dosis republikanske propaganda efter den anden

Fejlen er forståelig, for Trump skifter mening og ideologi hver gang, han har set noget nyt på Fox News. Men da alt det støv, Trump er en mester i at hvirvle op havde lagt sig, var det tydeligt at der skete en ændring i Trumps politik, da Steve Bannon kom med ombord. Eller som Trumps talskvinde, til stor morskab for journalisterne til pressemødet, udtalte: ”Han har ikke ændret sin holdning til immigration. Han har ændret de ord, han siger”.

Klovnekaravanen, der skabte en præsident

Insane Clown President var en af mange bøger, jeg læste i kølvandet på det forfærdelige valg af Trump i 2016. Det var på ën gang den mest underholdende (bogen er virkelig sjov!), og muligvis den mest indsigtsfulde.

Trump kan kun forstås på signe egne præmisser

For hvis man skal indfange fænomenet Trump er man nødt til at kaste den akademiske distance bort og alliere sig med den tv- og populærkultur, Trump er opstået af. Trump kan kun forstås på signe egne præmisser.

Underholdningsværdien og indsigterne om klovnekaravanen, der skabte en præsident, er hver for sig nok til at gøre bogen værd at læse. Tilsammen gør de Insane Clown President til obligatorisk læsning for alle dem, der gerne vil forstå hvad det var, der skete den dag i november.


Matt Taibbi: Insane Clown President: Dispatches from the 2016 Circus. 352 sider. Udgivet på Spiegel & Grau. 2017.

Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Flere artikler om emnet

Annonce