Guide: 9 ting du skal vide om det amerikanske valg

USA går til valg i morgen. Bliver det Trump eller Biden? Netavisen Pio har lavet en guide til "verdens vigtigste valg".
Donald Trump og Joe Biden i tv-debat.
En lang og opslidende valgkamp er slut, milliarder er brændt af på reklamer og i morgen tirsdag kulminerer det amerikanske præsidentvalg.

 

  1. Hvem kan man stemme på?

Det burde være gået op for de fleste, at den siddende Republikanske præsident, Donald J. Trump er oppe imod den tidligere vicepræsident, Demokraten Joe Biden. Og at en af de to vil vinde valget.

Men derudover er der en række mindre partier, som også stiller med kandidater. Mest ambitiøse er det Libertarianske Parti med Jo Jorgensen og Det Grønne Parti, Green Party, med Howie Hawkins i spidsen.

Det er delstaterne, der laver reglerne for hvem der kan stille op og komme på stemmesedlen. Nogle steder kræver det blot nogle få underskrifter, andre steder er det mere besværligt.

Jo Jorgensen er den eneste “third party candidate” der er på stemmesedlen i samtlige 50 delstater + Washington D.C., mens De Grønne er på stemmesedlen i 30 stater.

Der er også en række - omkring et dusin  - uafhængige kandidater, ikke mindst rapperen Kanye West, som er kommet på stemmesedlen i en række stater, hovedsageligt for at hjælpe Trump ved at trække sorte vælgere fra Biden.

Bonus-info: Siden 1968, hvor George Wallace vandt en række sydstater på et program mod race-integration har ingen third party-kandidater vundet en stat, men derfor kan de godt have afgørende betydning alligevel. F.eks. havde både Al Gore og Hillary Clinton vundet deres præsidentvalg, hvis det ikke havde været for kandidater fra Green Party.

 

  1. Hvordan vinder man?

Det amerikanske valgsystem består af valgmænd. Det fungerer mere eller mindre som et pointsystem, hvor den kandidat, der vinder en stat, får det antal point (valgmænd) som statens befolkningstal tilsiger, uanset om man vinder med en stemme eller med en million.

De mindste stater som Alaska, Wyoming og Joe Bidens hjemstat Delaware har tre valgmænd, mens den største, Californien, har 55.

Der er i alt 538 valgmænd at kæmpe om, og det betyder også, at man skal have 270 valgmænd for at vinde.

Valgmandskollegiet mødes for at stemme den 14. december 2020.

Bonus-info: Systemet med valgmænd favoriserer de små stater, og det er her hvor Republikanerne står stærkest og det betyder, at Trump formentlig kan tillade sig at tabe “the popular vote” med et par procent, og stadig vinde valget - ligesom det skete i 2016.


Click the map to create your own at 270toWin.com

 

  1. Hvad hvis det bliver uafgjort?

Hvis valget ender uafgjort - altså med 269 valgmænd til hver (eller hvis ingen af kandidaterne opnår de 270 valgmænd, fordi f.eks. Kanye West vinder en stat) så er det det nyvalgte Repræsentanternes Hus, der afgør valget.

Her har alle stater en stemme, uanset hvor mange medlemmer den har. Det er så flertallet i de enkelte delstaters delegation, der bestemmer hvordan den stat stemmer.

Hvis det var den nuværende kongres, der skulle stemme, så vil Trump vinde med 26-23 (Pennsylvania er delt med 9-9 og derfor bortfalder den).

Bonusinfo: Det er sket to gange, men vi skal helt tilbage til 1824 for at finde et præsidentvalg, som blev afgjort af Repræsentanternes Hus. Præsidentvalget var endt uden vinder.

Hele fire kandidater vandt stater, og Andrew Jackson havde godt nok fået 99 valgmænd, men altså ikke de dengang 131 nødvendige, og derfor måtte Huset i aktion.

Her lykkedes det for John Quincy Adams at sikre sig opbakning fra 13 stater - og da der kun var 24 stater, var det lige nøjagtig nok til at vinde præsidentposten. En post som han tabte igen fire år senere til Andrew Jackson, der i mellemtiden havde stiftet Det Demokratiske Parti.

 

  1. Hvorfor skal man registrere sig som vælger?

USA er jo på mange måder et uland, og det betyder at man ikke har et centralt personregister, og derfor skal man i de fleste stater registrere sig som vælger, hvis man vil stemme.

Reglerne er forskellige fra stat til stat, men de fleste steder registrerer man sig også som tilhørende, enten et af partierne eller som uafhængig.

Selvom man registrerer sig som eksempelvis Demokrat, så skal man ikke stemme på det Joe Biden. Det handler de fleste steder bare om hvilket primærvalg man har mulighed for at deltage i.

Det kan give mening, hvis man bor i en overvejende Republikansk valgkreds, at man hellere vil have indflydelse på hvem Republikanerne stiller op, end at stemme på en eller anden Demokrat, som alligevel bare taber.

 

  1. Hvornår er der et resultat?

USA er et stort land, der strækker sig over mange tidszoner og derfor vil de sidste valgsteder først lukke onsdag morgen.

De første stater, Indiana og Kentucky, lukker klokken 18.00 EST (Eastern Standard Time), og da amerikanerne i den tidszone er seks timer foran os, så er det altså ved midnat. En time senere følger bl.a. Florida og Georgia, som ventes at blive tætte.

Det er ikke helt unormalt, at valghandlingen nogle steder bliver forsinket, fordi der er problemer med manglende stemmesedler, stemmemaskiner eller blot er kø for at komme til.

Normalt ligger der et resultat klart omkring midnat, amerikansk tid, og det er altså omkring klokken 6 onsdag morgen.

I 2016 kaldte Associated Press Trumps sejr onsdag morgen klokken 8.29 (dansk tid), da det stod klart at Trump havde vundet valget i Wisconsin. Denne gang er der dog virkelig mange der har brevstemt eller stemt tidligt, og det kan godt få optællingen til at trække ud.

Se hvornår staterne lukker her.

 

  1. Kan man stole på meningsmålingerne?

Måske. Ved valget i 2016 overraskede Trump ved at vinde en række stater, Wisconsin, Michigan og Pennsylvania, hvor Hillary Clinton havde ført i målingerne.

Det kan selvfølgelig ske igen, men det er mindre sandsynligt af forskellige årsager, dels har dem der laver meningsmålingerne justeret på deres modeller, så de passer til Trumps vælgerkorps, og dels er der færre vælgere, som ikke har bestemt sig.

Omvendt hævder Trump-kampagnen, at der er en række vælgere, som ikke vil sige til meningsmålerne, at de støtter Trump, fordi det er socialt uacceptabelt. Og at valget derfor er meget tættere end det ser ud i målingerne.

Men den eneste meningsmåling der tæller, er som bekendt den på valgdagen og med hvad der ligner et rekordstort fremmøde, så er der spænding til det sidste.

Se et gennemsnit af alle målinger her.

 

  1. Er der kun præsidentvalg?

Nej. De amerikanske vælgere vil i morgen blive præsenteret for en stemmeseddel, så lang og omfattende, at det vil gøre de fleste forvirrede.

Udover præsidentvalget er der valg til begge kongressens to kamre: Senatet, hvor 35 ud af 100 pladser er i spil og Repræsentanternes Hus, hvor samtlige 435 pladser er på valg.

Til senatet skal man især holde øje med valgene i Maine, North Carolina, South Carolina og Arizona, hvor fire Republikanske senatorer kæmper for genvalg. Et godt valg til Biden vil formentlig trække et par partifæller med, mens et bedre end forventet resulatat til Trump, vil kunne redde deres politiske liv.

Hvem der vinder magten i Kongressen er helt afgørende for præsidentens muligheder for at få gennemført sin politik.

Valg til dommer og sherif

Udover valget til præsident og kongres, er der også valg til guvernørposter i 11 stater, valg til 86 ud af 99 kamre i delstatsparlamenterne (Nebraska har som den eneste stat kun et kammer) og desuden valg til tusinder af borgmestre, byrådsmedlemmer, dommere, sheriffer, bedemand og hundefangere.

Der er reelt kun spænding om et af guvernørvalgene, nemlig i den lille bjergstat Montana, hvor Demokraten Mike Cooney kæmper med Republikaneren Greg Gianforte.

Kan man som vælger ikke lige overskue at tage stilling til alle de mange valg, så er der de fleste steder muligheder for bare at sætte kryds i “Alle Demokrater” eller “Alle Republikanere” på stemmesedlen. Eller man kan bare stemme ved de valg, hvor man lyst.

Der er desuden en lang række lokale folkeafstemninger om alt fra legalisering af cannabis, sportsgambling til et nyt flag i delstaten Mississippi.

En af de mest interessante er en vejledende folkeafstemning i Puerto Rico om den caribiske ø skal søge optagelse som stat.

Se en oversigten over alle valg her.

 

  1. Er de her lokalvalg vigtige?

Ja. Udover, at USA er et land hvor meget lovgivning ligger i delstaterne, så er det også staterne som selv bestemmer, hvordan deres valgdistrikter skal formes.

Der er folketælling i år, noget som kun sker hvert 10. år, og resultatet af folketællingen afgør hvor mange kongresmedlemmer, de forskellige delstater skal have.

Ved at “pakke” det andet partis vælgere i få distrikter, kan man øge andelen af valgdistrikter, hvor man selv har en bedre chance for at vinde.

Det har derfor afgørende betydning for magten i Washington de næste ti år, hvem der sidder på magten i delstaterne de næste to år.

Det kaldes “Gerrymandering” og en meget pædagogisk forklaring af det fænomen, kan ses her:

placeholder

 

  1. Men hvem vinder?

Det er svært at sige. Normalt ville man jo mene, at det er den der får flest stemmer, men i det amerikanske valgsystem er det jo langt fra givet.

I de alle seneste meningsmålinger, står Joe Biden til at vinde med omkring 9 procentpoint og det vil kræve den største afvigelse fra meningsmålinger i amerikansk politisk historie, hvis Trump skulle blive genvalgt.

Lige nu giver hjemmesiden fivethirtyeight.com Joe Biden 90 procents chance for at vinde, mens sandsynligheden for en Trump-sejr er på 10 procent. I 2016 vurderede samme hjemmeside Trumps chancer til at være omkring 30 procent.

De fire helt afgørende stater bliver Pennsylvania, Florida, North Carolina og Arizona. Vinder Joe Biden bare en af dem, så bliver han med stor sandsynlighed også USA’s næste præsident.

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce