Wrestleren Trump mod aikido-mesteren Biden

Det amerikanske præsidentvalg bliver en skæbnesvanger dyst mellem to aldrende - men vidt forskellige - kandidater. Det bliver et afgørende valg - også for Europa og Danmark, skriver folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), som netop er hjemvendt fra rejse i USA.
Foto: Rasmus Prehn
Et valgsted ved det demokratiske primærvalg i New Hampshire i 2024.
Tirsdag den 5. november 2024 går amerikanerne til præsidentvalg. Næsten alt tyder på en gentagelse af valgkampen fra 2020 mellem tidligere præsident, republikaneren Donald Trump (2017 – 2021), og den siddende præsident, demokraten Joe Biden (2021 -).

Sjældent har der været så meget på spil og så afgrundsdybe forskelle i amerikansk politik. Alligevel tyder noget på lav valgdeltagelse, resignation og ligegyldighed hos mange vælgere, der finder de to kandidater både uegnede og alt for gamle (Trump er 77 år, mens Biden er 81 år).

Under primærvalget i New Hampshire i forrige uge besøgte jeg USA sammen med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn for at få en dybere indsigt i, hvad der er på spil i USA i dette valgår. Her følger min reportage.

Haley mod Trump

Kort før nævnets ankomst til New Hampshire valgte Floridas republikanske guvernør, Ron DeSantis, at trække sig ud af ræset om at blive den nye republikanske præsidentkandidat. Det republikanske caucus (stort officielt valgmøde – i stedet for primærvalg) i Iowa havde ellers bragt ham ind på andenpladsen i det republikanske ræs om præsidentkandidatposten - alligevel valgte han ikke at fortsætte.

et vigtigt korrektiv til Trumps udemokratiske, manipulerende og livsfarlige projekt

Angiveligt fordi han stadig var alt for langt bagud i forhold til Donald Trump og fordi de røde tal lyste selvlysende fra hans udslukte kampagnebudget.  

Tilbage i New Hampshire-kampen var således kun Trump og hans egen tidligere FN-ambassadør, Nikki Haley med en fortid som guvernør i South Carolina (2011 – 2017), der har slået sig op på at være mere anti-Trump end de øvrige republikanere og en mere midtsøgende og moderat republikaner i stil med George Bush’erne, John McCain og Mitt Romney.

På trods af meningsmålinger, der meldte om klar sejr til Donald Trump – selv i det mere liberale og veluddannede New Hampshire - var stemningen alligevel tyk af forventninger og forhåbninger til, at Haley kunne komme tæt på at slå Trump – og at et vigtigt korrektiv til Trumps udemokratiske, manipulerende og livsfarlige projekt kunne holdes i live.

Målinger viser i øvrigt, at Nikki Haley ville have langt større chancer for at kunne slå Joe Biden i det endelige præsidentvalg til november, end Donald Trump har. Mange vælgere vil nemlig have en ung, samlende og mere midtsøgende kandidat. Men det er de republikanske kernevælgere ved primærvalgene tilsyneladende mere ligeglade med. De vil have den ægte vare, og det er, som det ser ud nu, Donald Trump.

Joe Biden, der ifølge hende på kujonagtig vis trak USA og dermed resten af verden ud af Afghanistan

Stor var min begejstring således, da de dygtige mennesker hos den danske ambassade i USA lykkedes med at sikre billetter til et stort ”Get out the vote”-rally i byen Salem i New Hampshire. Vi skulle nu med til et vaskeægte amerikansk vælgermøde, og vi skulle møde kvinden, der tør udfordre sine egne og tale den dominerende og patroniserende Trump midt imod.  

“Anti-establishment”-kandidaten

Indfaldsvejene i det snedækkede Salem var pakket med sendevogne fra diverse tv-stationer fra ind- og udland, forfrosne journalister og tilrejsende Haley-fans med huerne godt nede om ørerne, da vi kom kørende i vores bus direkte fra lufthavnen i Boston. ”Det bliver koldt, meget koldt, klæd jer på til det, I risikerer at skulle stå udenfor i flere timer for at kunne komme ind”, hed det i instruksen fra ambassaden. Og end ikke på en besigtigelsestur til Grønland har man set så gennemført vinterekviperede medlemmer af det danske Folketing. Lange underbukser, store dynejakker, hætter og huer forenede fløjene i Nævnet med repræsentanter fra Enhedslisten over Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.  

Køen var dog til at overse. Måske havde mange vælgere resigneret og tænkt, det kan alligevel ikke kunne lade sig gøre at overvinde Trump. Men så igen. Da vi kom ind, var der en sand fest i gang. Engagerede aktivister i alle aldre og former stod klar med humør, drikkevarer og merchandise, mens Survivors’ kampklare og mobiliserende sang fra Rocky III-filmen, Eye of the Tiger, bragede ud af højttalerne, og stemningen blev sat til at tage imod aftenens store håb, Nikki Haley.

I en lang, engageret tale uden manuskript lagde Haley vægt på, at det var hende – og ikke Trump – der var the anti-establishment, hvilket åbenbart er en værdi i sig selv på de kanter. Hun lagde vægt på at vise internationalt ansvar i verden, eksempelvis i Ukraine og Mellemøsten, og ikke som Joe Biden, der ifølge hende på kujonagtig vis trak USA og dermed resten af verden ud af Afghanistan og overlod uskyldige kvinder og børn til talibanerne. Og i øvrigt lod hånt om de mange internationale soldater, inklusiv hendes egen mand, Michael, der havde sat livet på spil for at befri Afghanistan fra fundamentalisterne.

Haley lagde også vægt på ordentlige skoleuddannelser, bedre pensionsvilkår for landets ældste og en genrejsning af hele USA. Især kritiserede hun Huset, Senatet og alle andre aldrende politikere - herunder selvfølgelig også Biden og Trump - og hun foreslog helt konkret, at alle politikere, der fylder 75, skal undersøges for, om de stadig har den mentale og kognitive evne til at sidde i en betroet stilling. Capitol Hill (hvor det amerikanske parlaments to kamre ligger, red.) er det mest luksuriøse alderdomshjem i USA, sagde hun blandt andet.

Tilbage står altså, at alt tyder på en gentagelse af valget fra 2020

Jubelen hos det sammensatte og ganske diverse crowd af tilhørere med bemærkelsesværdigt mange unge var stor, og som udefrakommende tilhører fik man næsten et håb om, at Haley ville kunne sætte en stopper for Trump og hans skøre, uligevægtige og udemokratiske politik.

På valgdagen, tirsdag den 23. januar 2024, viste resultatet imidlertid, at Trump er så godt som sikker på at ende med den republikanske nominering.

Han vandt klart og sikkert over Haley i New Hampshire, der dog havde sagt, at alt under 10 procentpoint i forskel mellem hende og Trump ville blive betragtet som en sejr for hende, og at hun derfor ville fortsætte kampen, hvor næste primærvalg er i hendes egen hjemstat South Carolina den 24. februar, hvor hun var guvernør fra 2011 – 2017, men hvor målingerne ikke desto mindre tyder på en endnu klarere sejr til Trump end i relativt liberale New Hampshire. I South Carolina har hele det republikanske parnas meldt ud til fordel for Trump, hvilket nok også forklarer Haleys forsøg på at gøre en dyd ud af at være en del af ”the anti-establishment”.  

2020 om igen

Tilbage står altså, at alt tyder på en gentagelse af valget fra 2020 mellem Biden, der heller ikke har nogen realistiske interne udfordrere i Det Demokratiske Parti, og så Trump. Dertil kommer en række kandidater uden for de to store partier, hvis primære rolle formentlig bliver at skabe opmærksomhed og splitte stemmerne.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Bill Clinton måske ikke havde vundet over George H. W. Bush i 1992, hvis ikke også erhvervsmanden Ross Perot stillede op som uafhængig og med mere end 18 procent af stemmerne stjal absolut flest stemmer fra Bush. Ligesom Ralph Nader, der stillede op for Det Grønne Parti i 1996 og 2000, formodes at være den udløsende årsag til, at demokraten Al Gore, der ved valget i år 2000 var vinder på antal afgivne stemmer i hele USA - den såkaldte popular vote - ikke opnåede valg som præsident i det utroligt tætte valg, hvor afgørelsen endte med at falde i en retssag i Florida.

Biden derimod virker til at have indset, at han har behov for at lade sine mange resultater fylde og ikke hans person

Hvad udfaldet af præsidentvalget 2024 ender med at blive, er der stadig stor usikkerhed om. Både republikanerne og demokraterne føler sig tilsyneladende overbeviste om, at det er dem, der vinder. Tvivlens nådegave og refleksiv selvkritik er ikke noget, der ligger til nogen af dem.

Trump slår på, at mange meningsmålinger viser, at han vil vinde de svingstater, han ellers tabte til Biden i 2020. I øvrigt tyder meget på, at mange demokrater er skeptiske over for Bidens alder og helbred, og at han også begynder at tabe gamle kernevælgere, fx den mandlige sorte arbejderklasse.

Biden derimod er helt overbevist om, at han er samleren, der signalerer tryghed og dermed er den bedste kandidat til at slå Trump. Demokraterne sætter deres lid til, at der trods alt er langt flere, der slet ikke kan holde Trump ud, end der er vælgere, der ikke kan leve med Biden, som så ender med at stemme demokratisk, lyder den defensive strategi.

Det er dog også en del af strategien hos Det Demokratiske Parti at tale om fri abort og at lave folkeafstemninger om emnet samtidigt med valgdagen for at mobilisere de mange vælgere, som går op i denne sag. Målinger viser nemlig, at det er en sag, der har vist sig at kunne flytte vælgere fra republikanerne til demokraterne.

Demokraterne læner sig i øvrigt op ad, at få præsidenter har fået så meget af sin egen politik igennem, som Biden har. Økonomien er stærk, inflationen på vej ned, og arbejdsløsheden rekordlav. Hvad er der egentligt at kritisere Bidens politik for, lyder det? ”It’s the economy stupid”, som strategerne sagde allerede under Bill Clintons kampagne i 1990'erne. Og står det til troende, vinder Biden klart. Men måske hans alder, hans svaghed i udenrigspolitik (Afghanistan med mere) bliver mere udslagsgivende?   

Vurderingen af valget og udfordringerne ved det afspejler sig også i de to kandidaters tilgang til måden at køre kampagne på.

Så er der rygtet om Michelle Obama som præsidentkandidat

Trump er den offensive, der skyder til alle sider, sviner sine modstandere til og prøver at skabe så meget opmærksomhed som overhovedet muligt. Hans erfaring er, at des mere omtale og modstand hans person får, des mere begejstrede og vilde bliver hans tilhængere. Selv de mange retssager imod ham virker til at gøre ham stadig mere populær i meningsmålingerne.

Biden derimod virker til at have indset, at han har behov for at lade sine mange resultater fylde og ikke hans person, hvor han ofte virker klumset og gammel og taler forkert, hvis ikke han ligefrem falder over sine egne ben. Derfor sparer han sig selv og stiller kun op, når han er i absolut topform og kan holde en stærk og sammenhængende tale. Biden og hans kampagne ved også, at des mere Trump får opmærksomhed, des flere vælgere skræmmer han væk. Måske bliver hans egne støtter endnu mere ivrige og begejstrede, men den store almindelige gruppe af amerikanere finder Trump tåbelig, utilregnelig og livsfarlig – så lad ham da endelig få noget mere air time; lad ham gå planken ud.  

Aikido-udøveren og wrestleren

De to forskellige tilgange til kampagnen har fået kommentatorer til at trække referencer til sportens verden. Trump er en rå, brutal og opmærksomhedskrævende ”streetfighter” eller ”wrestler”, mens Biden er aikido-udøveren, der med snilde og snuhed vender modstanderens energi mod ham selv.  

Målinger frem mod valget afgør naturligvis også, hvad der sker herfra.

Selvom demokraterne påstår, at de ikke tror på målingerne, og at de trods dårlige målinger har vundet det ene valg efter det andet, må de alligevel ryste i bukserne over, at Trump er så populær i de afgørende svingstater. Selvom Danmarks ambassadør i USA meget skråsikkert sagde, at intet kan ændres, nu hvor primærvalgsprocessen med Biden og vicepræsident Harris som eneste reelle kandidater er sat i gang. Ja, så tror jeg altså ikke, at man kan udelukke ændringer, hvis målingerne ikke bliver bedre. Biden og Harris er trods flotte politiske resultater rekordupopulære som personer.

Rygter om guvernøren i Californien, Gavin Newsom, som ny præsidentkandidat har været fremme. Men han samler næppe de afgørende stemmer i svingstaterne. Han er overklassedemokrat og fra Californien, som næppe overbeviser mange demokrater i ”fly-over”-staterne eller rustbæltet.

Så er der rygtet om Michelle Obama som præsidentkandidat. Hun er super populær. Men mon dog. En spændende overvejelse er dog, at vicepræsident Harris udnævnes til en afgørende ministerpost, mens Michelle Obama sættes ind som ny kandidat til vicepræsidentposten. Eller endnu mere frækt, at Biden overtaler ellers republikanske Nikki Haley til at skifte parti og stille op som hans running mate, når hun endeligt har tabt det republikanske ræs.

Ingen af de sidste forslag her er særligt realistiske. Men man skal aldrig sige aldrig. Der er eksempler på noget lignende i historien – også lige op til et konvent. Og når det gælder om at vinde - især over en type som Trump - så gælder næsten alle tricks.

Ender det med at blive resultatet, er det ikke underligt, hvis Rusland får endnu mere blod på tanden

Hvem Trump vælger som vicepræsidentkandidat, tror jeg er mindre afgørende. Det er Trump, der er fænomenet - ham der tiltrækker vælgere. Men måske han vil tænke i at tiltrække de grupper, han mangler i sin vælgerbase, fx kvinder og sorte. Først og fremmest vil han gå efter en, der er 120 procent loyal.

Alt på spil - også for Europa

Hvad vi imidlertid som danskere, europæere og ja, demokratisk indstillede borgere skal gøre os klart er, at der er uhyggeligt meget på spil i det kommende amerikanske præsidentvalg. Det kan blive et skæbnevalg. Debatten i USA kan meget vel trække begge kandidater i en mere isolationistisk retning, hvor USA først og fremmest tænker på sig selv og opgiver rollen som verdens politimand, der kan gribe ind og beskytte demokratier mod angreb fra ikke-demokratiske regimer, som vi ser i eksempelvis Ukraine. Trump taler allerede om at stoppe krigen med det samme. Der må laves en aftale hurtigt, siger han – underforstået: Rusland må have en række indrømmelser for at slutte fred og eksempelvis have lov at beholde de allerede besatte ukrainske landområder.

Ender det med at blive resultatet, er det ikke underligt, hvis Rusland får endnu mere blod på tanden og bliver endnu mere aggressiv og krigssulten mod de europæiske demokratier, der nu står mere på egen hånd uden USA i ryggen. Trump har direkte truet med at forlade Nato eller i hvert fald, at de europæiske lande må mere til lommerne. De to procent af BNP, der tidligere har været krævet, og som har været mere end vanskelige at leve op til, er ikke længere nok. Trump vil kræve 3-4-5 procent. Og i hvert fald er signalet klart, at USA kun kommer til at bidrage militært. Støtte og bevillinger til civile opgaver vil Trump ikke vide af. Det må være en opgave for Ukraines naboer i Europa. Og selvom Trump ikke ender med at vinde, kan ræset frem mod valget blive så hårdt, at Biden og demokraterne ender med at måtte skrue ned for det internationale engagement for på den måde at tækkes de stadig mere modvillige amerikanere.

I modsætning til i 2016, hvor Trump nærmest selv var overrasket over at blive valgt til præsident, er han og hans team i forbindelse med dette valg forberedt til tænderne. Denne gang kommer han ikke til at slippe ”moderate slappere” med ind i regeringskontorerne. Kun de allermest Trump-sindede får lov at komme med. 120 procent loyalitet bliver et krav hele vejen rundt i administrationen.

På vores studietur besøgte vi også den ultrakonservative Heritage Foundation (tænketank stiftet af kristne konservative i 1973, red.), der har Margaret Thatcher og Ronald Reagan som deres store forbilleder med billeder og buster fra gulv til loft.

Alene tanken er uhyggelig – og dybt udemokratisk

Her kalder man sig ganske vist ”uafhængige”, men ikke desto mindre har man udarbejdet en 1000 sider lang manual, kaldet Projekt 2025, der som en drejebog, politikområde for politikområde, beskriver, hvordan en konservativ regeringsovertagelse skal gennemføre sit arbejde helt ned i allermindste detalje. Første punkt er at rense ud i alle ”illoyale kræfter” i den amerikanske administration. Som de fortalte, da vi talte med dem: Normalt skiftes omkring 4000 administrative medarbejdere ud ved et præsidentskifte. Vi vil udskifte i hvert fald 40.000 medarbejdere. Ideen er helt åbenlyst et sindelagskontrol, hvor alle skal tjekkes igennem på private Facebook-konti med mere for, hvorvidt de har ment noget illoyalt over for den konservative sag.

Det var dybt uhyggeligt at høre. Og alt andet end beroligende for os, der tror på dialog og demokrati. De mange, der stadig går og beroliger sig selv med, at så slemt bliver det heller ikke, hvis Trump vinder - for der er jo masser af fornuftige mennesker i administrationen og i Det Republikanske Parti, der kan sige til og fra - skal altså til at vågne lidt op. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at Trump sætter tommeskruerne på og gennemfører al sin politik, hvis han bliver valgt. Han har sågar udtalt, at han vil bruge præsidentembedet til at hævne sig på de mennesker, der har modarbejdet ham. Alene tanken er uhyggelig – og dybt udemokratisk.

Dette valg bliver et af de allervigtigste i historien. For USA, for verden og for demokratiet!  

Rasmus Prehn (f. 1973) medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, formand for Folketingets Transportudvalg. Har været medlem af Folketinget siden 2005. Tidligere minister for udviklingssamarbejde og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er dybt bekymrende, at Joe Biden og Donald Trump er det bedste USA kan hoste op med af præsidentkandidater.

Så lige TVAvisen på DR kl.12, hvor Biden (igen) viser, at han ikke er egnet til fire år mere.

Læste Michael Wolffs bog 'BÅL og BRAND - bag kulisserne i trumps hvide hus' (læs den hvis du tør) UHA UHA uden penge var han INTET
.

Jeg ved godt jeg er uenig med de fleste, men Biden havde ikke en chance for at vinde valget i 2020. Når han vandt alligevel, skyldtes det ufine tricks og decideret svindel. Medierne fortier det meste, selvfølgelig, de er blevet propagandamaskiner.
Lyt til "Trump won - and you know it", og nyd nogle af beviserne i begyndelsen: https://www.youtube.com/watch?v=mkA2_nijiyE&ab_channel=NatashaOwens

Gun nar har som sædvanlig ret i sine skarpsindige analyser.
Alle ved, at der var små marsmænd inde i de elektroniske stemmemaskiner, som sørgede for at Biden fik flest stemmer.
Og for en sikkerheds skyld så var Coronavaccinen tilsat et stof, der påvirkede hjernen til at være positiv over for Biden.
Logik for burhøns.

Hvilket stort og køligt overblik du dog har. Du må være uhyre vidende, ja nærmest altvidende. Dejligt for dig.

Tak Tak, du er jo min store inspirationskilde.

Gunnar Johansen, bortset fra dig er der vist ikke mange som ser Donald Trump, som den store "frelser" måske bortset fra de amerikanske religiøse vælgere i det såkaldte "bibelbælte" og så selvfølgelig alle abortmodstanderne. Ikke fordi Trump er særlig religiøs, men fordi han lefler for de vælgere som vil stemme på ham.
For mig står Trump som den mest selvglade idiot som nogensinde har været præsident i USA.
Det var en skam at han blev reddet af sin fars milliarder i 1990 da hans hotel- og spileventyr" i Las Vegas gik konkurs. Trump er en storsvindler der føre retssager mod alle som kritisere ham. Han har iflg. tidl. oplysninger ført mindst 1 retssag om ugen i de sidste 40 år.

Jeg har faktisk aldrig set Trump som den store frelser. I 2016 så jeg bare - modsat alle jeg kendte - at han godt kunne gå hen og vinde valget, og det sagde jeg - og blev grint af - indtil han faktisk vandt valget. I 2020 havde Trump stadig sin vælgerskare med sig - og medierne imod sig - og jeg er overbevist om at valget blev svindlet fra ham med ufine og ofte ulovlige tricks. Det tror jeg stadig.
Joe Biden klarede sig dårligere i 2020 end Hilary Clinton gjorde i 2016. Han fik procentvis færre sorte vælgere, og procentvis færre hispanic vælgere end hun gjorde, og han vandt kun i ganske få af de såkaldte "bellwether counties". Det er de valgkredse som er strømpile for udfaldet af præsidentvalgene. Trump vandt så vidt jeg husker 16 bellwether counties, Biden bare en håndfuld. Så efter alle traditionelle solemærker i amerikansk politik at dømme, burde Biden ikke have vundet valget, men det gjorde han jo, og vi ved efterhånden hvordan.
Flere valgregler blev administrativt ændret i de forskellige delstater, især i swingstaterne, til fordel for Demokraterne og lidt valgsnyd, bl.a. reglerne for afstemning hos borgere i plejehjem, hvor man ikke længere krævede to udefra kommende vidner, men lod borgerne afkrydse stemmesedlen alene sammen med den daglige plejer. I praksis blev det selvfølgelig ofte til at plejeren stemte, og borgeren samtykkede mere eller mindre bevidst. Flere plejehjem opnåede mirakuløst 100% stemmeafgivning, hvilket aldrig var set før!
I hele Michigan fx vandt Joe Biden med omkring 22.000 stemmer. I Michigan er der små 7.000 plejehjem. Tre-fire ekstra stemmer pr plejehjem kunne derfor have udgjort forskellen. På grund af en administrativ regelændring, ikke en regelændring der havde været igennem parlamentet i Michigan.
Hvis det ikke var nok, så havde Demokraterne sække med allerede udfyldte stemmesedler i baghånden. Det er der dog kun indicier for. Til gengæld er det dokumenteret at "man" i visse swingstater kunne hente udfyldte stemmesedler på Biden på forskellige adresser; man fik 10 dollars per stemmeseddel hvis man kunne dokumentere at man havde lagt stemmesedlen i en af de nyopstillede postkasser til stemmesedler, betalt af Zuckerberg i øvrigt. Der var folk der tjente stort i nætterne omkring valgnatten. Se filmen 2000mules!
Mange andre forhold er bevidnet, men domstolene har været yderst passive. Det er ikke Danmark, vi taler om, men USA.

I USA har men rigtigt demokrati. Verdens største demokrati, når de selv skal sige det.
At Trump kan få 2.900.000 FÆRRE stemmer end Hillary, og alligevel vinde, det er da helt naturligt i et demokrati, og afkræver respekt hos os bonderøve.

Hold nu op med at spille naiv: Der er to slags demokratiske valg:
1. Flertalsvalg i enkeltmandskredse som i bl.a. England og USA
2. Forholdstalsvalg som i Danmark mv.
De er lige demokratiske i mine øjne, men de giver da begge lidt skævheder. Ikke noget at bekymre sig over.

OK, jeg kan forstå, at hvis bare DIN kandidat vinder, så betyder et flertal ingen ting.
Du har en meget besynderlig og særpræget opfattelse af mange ting.
Jeg kan godt forstå at du selv skriver, at mange ikke er enige med dig.

Gunnar Johansen, hvis det var så nemt at afsløre valgsvindel som du skriver, hvorfor fik Trump så ikke afsløret valgsvindlen i de sidste 2 måneder han havde magten som præsident og til dato mangler han stadig at fremkomme med beviser for at der foregik valgsvindel. Han er jo heller ikke mandfolk nok til at påtage sig ansvaret for angrebet på kongresbygningen selv om det skete efter han i sin tale havde opildnet "pøblen" til at vandre hen til kongresbygningen for at stoppe godkendelsen af Biden som præsident.
Han var heller ikke mandfolk nok til personligt at overdrage det hvide hus til Biden som det ellers er sædvane i USA, men det kunne "pjokket" ikke klare at møde ham der havde vundet valget. Trump "vandt" valget" i 2016 med mindre end 50% af de afgivne stemmer og med "kun" 25% af alle stemmeberettiges stemmer. Havde det været et demokratisk valg, havde Hillary Clinton vundet valget da hun fik næsten 3 millioner flere stemmer end "fjolset" Trump.
Han påstod også at der var flere tilskuer til hans indsættelse end der havde været til nogen anden præsident selv om foto af folkemængden viste at det var løgn, men det er jo kendetegnet på en selvglad person som Trump, han fortæller kun sandheden, hvi han ikke kan finde på en løgn.
At der vedblivende er så mange vælgere der bakker op om Trump fortæller mig kun at det som sker i USA er til skræk og advarsel for hvordan vi ikke skal indrette vores demokrati, selv om flere af de borgerlige partier i Danmark gerne vil.

Som bekendt havde Trump både medierne og domstolene imod sig. De afviste stribevis af sager, og "stormløbet" på kongressen ligner mere og mere en farce. De først ankomne, herunder shamanen, blev pænt og roligt lukket ind af politiet (vagterne), så det begyndte ikke som noget stormløb. Der var desuden flere hundrede CIA-folk på arbejde blandt demonstranterne. En af dem var blandt de mest højtråbende opviglere. Der var også Antifa-medlemmer, professionelle ballademagere og kendte Trump-modstandere, blandt demonstranterne.
Følg gerne med i The Epoch Times (du spurgte engang hvor jeg fik mine nyheder fra); jeg mener de har lavet en video om 6. januar. Det er en avis støttet af Falung gong bevægelsen. Den er ret sober i mine øjne, og avisen støtter naturligvis Donald Trump

Gunnar Johansen, The Epoch Times drives af Falun Gong-bevægelsen og er kendt som et politisk og stærkt højreekstremistisk medie som har stor opmærksomhed i USA for at promovere konspirationsteorier som QAnon og antivaccine misinformation samt for at producere reklamer for Donald Trump.
Falun Gong er en nyreligiøs bevægelse inspireret af Buddhisme og taoisme som blev stiftet af kineseren Li Hongzhi i 1992. Bevægelsen er kendt som modstandere af homoseksualitet, feminisme samt for at forkaste al moderne medicin.
Vi havde nok en anelse om hvorfra, de holdninger du giver udtryk for i dine kommentarer, kommer fra, men godt at du er "ærlig" nok til at oplyse vi andre om hvorfra du har din viden.
Det er måske også derfor du skriver at demonstranterne (pøblen), der angreb kongressen den 6. januar 2021 blev lukket ind af vagterne, hvilket ellers tydeligt fremgår af de troværdige TV-optagelse som blev vist i danske medier, ikke at være tilfældet. Tværtimod ser man hvordan "pøblen" kravler op af ydervægge og smadre vinduer for at komme ind hvor de efterfølgende raserede flere kontorer mens kongresmedlemmerne "flygter" ned i sikringsrum eller prøver at gemme sig for "pøblen".
En af "angriberne" blev desuden skudt, da hun forsøgte at trænge ind gennem et vindue, så at de var fredelige og blev lukket ind er direkte løgn.
I sin tale til "pøblen" inden de stormede kongressen, havde Trump rost en af de mest voldelige og højreorienterede sammenslutninger (husker ikke navnet).

Dine "troværdige" TV-optagelser i danske medier er så åbenbart ikke helt pålidelige. Det har jeg gjort dig opmærksom på før. Medierne er blevet propagandister.
Ashli Babbitt var på vej op ad en trappe - sammen med en hoben andre mennesker - da hun blev skudt af en betjent. Hun var den eneste som døde den dag under "stormløbet". Og jo, jeg har da set at tingene løb ud af kontrol for betjentene.

Når man tilhøre den politiske højreekstremistiske Falun Gong-bevægelse, har man da vist sat sin troværdighed over styr.

Du elsker sikkert ikke Tucker Carlson, men kan normalt sit kram - som her om "stormløbet":

https://www.youtube.com/watch?v=Opy7MLGAPBk&ab_channel=FoxNews

Efter at havde set ham som "mikrofonholder" for Putin, har du helt ret. Han er direkte utroværdig og løgnagtig. Det var vel derfor han blev fyret af det stærkt højreorienterede Tv-medie, Fox News.

Jeg tilhører på ingen måde Falun gong bevægelsen, nu digter du igen. Se nu bare videoen.

Du ålede mig også for kvaksalveri tidligere. Men se lige denne mens du er i gang:
https://rumble.com/v4b6jh6-vitamin-d-more-effective-than-flu-vax-new-stu...

Dybest set er det komplet ligegyldigt, hvem der bliver præsident i USA til november og fremover. Der er en ny verdensorden på vej ligegyldigt hvad. Det globale syd vil ikke længere finde sig i vestens udbytning af verden. Deres verden. Vestens kolonisering af det globale syd er aldrig stoppet, men fortsat med en økonomisk koloniasering og udbytning. Det globale syd besidder over 80% af verdens råstoffer og har organiseret sig gennem bl.a. BRIKS samarbejdet, samt opbygget et alternativ til SWIFT og dollaren. Sanktionerne mod Rusland har ikke haft nogen indvirkning andet end at gøre et par russiske milliadære nevøse.

Det globale syd har både even, viljen og muligheden for at dreje nøglen om mod vesten. Ikke mindst EU. Såden ser den sande udfordring ud, som vesten står over for. Og vores politikere ved det godt.

Helt enig. Vesten synger på sidste vers.

Gad vide om det er herfra at mette har fået ideen til at sætte den danske pensionsalder op til
foreløbigt 74 år.

Aftalen om at hæve pensionsalderen skete i 2006, da de borgerlige partier, sikkert med opbakning fra Dansk Industri og DA, gennemførte velfærdsaftalen, så det må havde været Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen der fik det indført til glæde for deres "venner" hos arbejdsgiverne.

Annonce