Antallet af ghettoområder er næsten halveret

Antallet af ghettoområder faldet fra 28 i 2019 til nu kun 15 - antallet af hårde ghettområder også faldet - "Fantastisk positivt," siger boligminister Kaare Dybvad Bek
Foto: Vallø, Flickr
Antallet af ghettoområder er faldet markant. Antallet af ghettoområder er således næsten halveret fra 2019 til i år.

Det fremgår af en dugfrisk liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark, som boligminister Kaare Dybvad Bek offentliggør tirsdag.

I år er der hele 13 boligområder, som udgår af ghettolisten, og ingen nye områder, som opfylder kriterierne. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt 15, 16 boligområder er ude af listen, og ét nyt er kommet ind.

Listen over hårde ghettoer består nu af 13 boligområder. Udviklingen dækker over, at fire områder udgår, og to nye områder er kommet på listen. De fire boligområder, som udgår af listen, skal fortsat gennemføre den udviklingsplan, der er vedtaget for området.

Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder

"Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse," siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Klap på skulderen til kommuner og boligorganisationer

Boligministeren ser det store fald i antallet af udsatte boligområder som et klap på skulderen til boligorganiosationer og kommuner:

"Det store fald i antallet af udsatte områder er især et klap på skulderen til de boligorganisationer og kommuner, der de senere år har knoklet for at sikre blandede boligområder, så alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op," siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte

De to primære årsager til, at færre boligområder opfylder ghettokriterierne, er et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet. Men der er også områder, som udgår på grund af et forbedret uddannelsesniveau og et fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Fire boligområder udgår af listen over hårde ghettoområder

Fire boligområder udgår af listen over hårde ghettoområder. Det drejer sig om Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune. Områderne vil fortsat være omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til kravene om at reducere andelen af almene familieboliger i området.

To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år og skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Det drejer sig om Solbakken i Odense Kommune og Nørager/Søstjernevej mv. i Sønderborg Kommune.

Det er positivt, at der er færre områder på det, der i lovgivningen hedder den hårde ghettoliste

"Det er positivt, at der er færre områder på det, der i lovgivningen hedder den hårde ghettoliste. Men de enkelte udviklingsplaner fortsætter for at sikre, at vi får skabt blandede byer, og ikke parkerer de svageste borgere i én bydel. Man har stadig en skæv beboersammensætning, når 39,7 % af beboerne er uden arbejde," understreger boligministeren.

"Solbakken i Odense og Nørager i Sønderborg skal nu lave en udviklingsplan for deres områder, da de har været på listen fem år i træk. Jeg ved, at det er en stor udfordring, men jeg håber boligorganisationer og kommuner vil gå til opgaven med ambitionen om at skabe planer, der er tilpasset lokalsamfundet og skaber mere blandede bydele," tilføjer Kaare Dybvad Bek.

Boligområderne Agervang, Finlandsparken og Munkebo udgår af ghettolisten på grund af et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet. Gadehavegård udgår på grund af færre dømte. Der er nu kun to boligområder på ghettolisten, som ikke også er på listen over hårde ghettoområder.

Listen over udsatte boligområder består nu kun af i alt 25 områder. 16 boligområder opfylder ikke længere kriterierne, fordi der er flere i beskæftigelse, færre dømte i forhold til landsgennemsnittet og flere, som har en uddannelse over grundskoleniveau. Stærevej i København er det eneste nye boligområde på listen.

På Facebook glæder boligminister Kaare Dybvad sig i den grad over de nye ghettolister:

"I dag kommer listerne over udsatte boligområder. Og det er de bedste nogensinde. I stort set alle boligområder er flere kommet i arbejde. Mange flere har fået uddannelse og kriminaliteten er faldet. Samlet bliver “ghettolisten” næsten halveret fra 28 til 15 områder," skriver Kaare Dybvad.  Han glæder sig over, at resultaterne af parallelsamfundspakken ses så tydeligt efter blot tre år: 
Allerede tre år efter vi vedtog parallelsamfundspakken, begynder vi nu at se de positive resultater
 "Allerede tre år efter vi vedtog parallelsamfundspakken, begynder vi nu at se de positive resultater: Indsatsen fra boligorganisationer og kommuner har skabt mere blandede boligområder, hvor flere går på arbejde og færre laver kriminalitet.Og hvor de børn der vokser op, får flere chancer end de gjorde før."  
placeholder
 

Definition af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder

 

  • Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt: 
  1.  Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2.  Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

  • Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  • Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig i år om 13 boligområder.


I de to nye boligområder, som optræder på listen over hårde ghetto, skal kommuner og boligorganisationer nu indsende en fælles udviklingsplan. De fire områder, som udgår, skal forsat gennemføre den udviklingsplan, som er vedtaget.

I alt vil der således være 17 boligområder, som vil være omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent eller den andel, der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, påpeger Boligministeriet og nævner: Nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger samt nedrivning og salg af eksisterende boliger.

Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen af området.

Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov, oplyser ministeriet.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce