Hvis man skal tro meningsmålingerne, hedder USA's næste præsident med overvejende sandsynlighed Hillary Clinton. Det amerikanske statistikmedie FiveThirtyEight siger således, at der er 71 procents chance for, at Hillary Clinton efter nattens valg kan indtage Det Hvide Hus. Hos bookmakerne kan man – hvis man er til den slags – få sine penge mere end 5 gange igen, hvis man ville sætte spareskillingerne på, at Donald Trump vinder. I det vægtede gennemsnit af meningsmålinger på realclearpolitics.com, fører Hillary Clinton 47-44 over sin republikanske modkandidat.

Jeg stemmer Clinton. Mine naboer stemmer Trump.
I nogle målinger har meningsmålingsinstituttet Trafalgar Group, der er republikansk orienteret, til gengæld eksperimenteret lidt med formen og spurgt amerikanerne, hvem de tror, at deres naboer vil stemme på. Og her er resultatet det modsatte: Amerikanerne tror, at de fleste af deres naboer stemmer på Trump. I Florida siger 54,8 procent af vælgerne, at de fleste af deres naboer stemmer på Trump, mens blot 36,8 procent siger, at de fleste af deres naboer stemmer på Clinton. I Michigan er de tilsvarende tal 52-40 i Trumps favør. I en tredje af de afgørende såkaldte svingstater, Pennsylvania, fører Trump 53-40, når vælgerne skal svare på, hvad de tror, deres naboer stemmer.

Amerikanerne er altså langt mere tilbøjelige til at sige, at deres naboer stemmer på Donald Trump, end de er tilbøjelige til at sige, at de selv gør det. Det kan selvfølgelig være, at vælgerne tager fejl, når de skal gætte på, hvad de fleste af deres naboer stemmer. Men det kan også være et tegn på, at amerikanerne er tilbageholdende med at ”indrømme”, at de selv vil stemme på Donald Trump, men er mere villige til at sige, at deres naboer stemmer på den republikanske præsidentkandidat.

Danskerne vil heller ikke indrømme at de stemmer DF
Det er en situation, vi har oplevet ved tidligere valg. Meningsmålinger har nemlig tidligere vist en tendens til at undervurdere outsidere, når de skulle prøve at forudsige befolkningens stemmeafgivning til et valg.

Mest kendt er nok afstemningen om Brexit – Storbritanniens folkeafstemning om at forlade EU. Mens målingerne i dagene inden afstemningen viste, at Remain ville vinde med cirka 2 procentpoint, endte resultatet med at være det stik modsatte. Leave vandt med næsten 4 procentpoint, og Storbritannien begyndte deres løsrivelse fra EU.

Herhjemme så vi noget af det samme ved folketingsvalget i 2015. Dansk Folkeparti var i de fleste målinger spået til at få 17-18 procent af stemmerne, men de endte med at få mere end 21 procent af stemmerne. Dengang pegede lektor med speciale i valg og politiske værdier fra Syddansk Universitet Klaus Levinsen på, at Dansk Folkeparti ”snød” meningsmålingerne, fordi folk ikke ville sige, at de havde tænkt sig at stemme på dem. Altså, at hvis vælgerne ikke opfatter det som socialt accepteret at stemme, som de gør, fortæller de det ikke, når de ringer fra meningsmålingsinstituttet.

Kan afgøre valget
Hvis det viser sig, at vælgerne er tilbageholdende med at fortælle meningsmålingsinstituttet, at de vil stemme på Trump, kan det komme til at sende sejren over til den republikanske underdog. Hvis Donald Trump vinder de tre stater, Michigan, Pennsylvania og Florida, står han med meget, meget gode chancer for at snyde meningsmålingerne og kunne skifte adresse til 1600 Pennsylvania Avenue – Det Hvide Hus.