Annonce

Pædagoger blåstempler overenskomst og børn lever under farlige forhold

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at pædagogerne siger ja til den nye overenskomst, at de danske børn vokser op i al-Hol-fangelejren blandt mord, gidseltagning og våben, samt at VK støtter kulturministerens forslag om at tvinge techgiganter til at betale penge til danske medier, når de bruger mediernes indhold. Og endelig vil formandskandidat gøre op med favorabel ordning til fagbosser.

Tak fordi du læser med.

Pædagoger blåstempler overenskomst, men er langt fra tilfredse

Urafstemningen blandt BUPL's medlemmer om pædagogernes og ledernes nye overenskomst er slut og med 82,1 procent ja-stemmer mod 17,9 procent nej-stemmer, er der tale om en markant blåstempling fra medlemmerne.

Det skriver Altinget.

Resultatet var ventet med spænding, efter at sygeplejerskerne i sidste uge stemte nej til den nye overenskomst ved deres urafstemning.

“Vi deler deres frustration fuldt ud, og vi vil i den kommende tid samarbejde med dem om at sikre, at der kommer hul igennem til politikerne,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse, hvori hun samtidig understreger, at pædagogernes ja ikke skal misforstås:

“Det er ikke et udtryk for, at pædagoger er tilfredse med deres løn. Jeg ved også, at de 6.000 medlemmer, der har stemt nej, sammen med mange andre, er meget, meget utilfredse med, at vi bærer rundt på et lønefterslæb.”

Stemmeprocenten lå på 66,3 og er dermed kun overgået af strejkeoverenskomsten i 2008 og overenskomsten i 2018, hvor henholdsvis 69,4 procent og 68,5 procent stemte.

Læs hele historien her.

 

Dokumenter afslører: Ni danske børn vokser op i al-Hol-fangelejren blandt mord, gidseltagning og våben

I fangelejren al-Hol vokser børn op - også danske - omgivet af skyderier, drab, trusler og maltrakterede lig, der ligger begravet mellem teltene. Kvinder slår andre kvinder ihjel, og smuglernetværk har gjort det muligt for udenlandske kvinder og børn at flygte.

Det bekræfter interne dokumenter fra al-Hol-lejren.

Det skriver DR Nyheder.

De viser en kraftig stigning i vold og drab de seneste måneder. I løbet af de første tre måneder af 2021 er der blevet dræbt flere, end der gjorde i hele 2020. Ingen af beboerne i lejren kan vide sig sikre, og nok er der hegn omkring lejren, men indenfor hersker jungleloven.

”Der er ingen tvivl om, at al-Hol er den lokation med de største bekymringer og betænkeligheder om sikkerheden. Dels for beboerne i lejren men også for vores ansatte,” fortæller Magnus Corfixen.

Han var i halvandet år, indtil februar 2021, ansvarlig for en større international NGO’s arbejde i det nordøstlige Syrien, herunder også al-Hol-lejren, som han har besøgt mange gange.

Der bor omkring 60.000 mennesker i al-Hol-lejren. Af dem er langt størstedelen kvinder og børn, heriblandt ni børn med tilknytning til Danmark og deres mødre. Der bor kun omkring 4.000 mænd over 18 år i lejren.

Af dokumenterne fremgår det, at de fleste drab foregår blandt irakiske og syriske lejrbeboere, men at der også rapporteres drab i ”annekset”, der er hjem for 8-9.000 kvinder og børn fra tredjelande - herunder Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriet opholder der sig ni børn med tilknytning til Danmark og deres mødre, der har tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat, i annekset i al-Hol-lejren. For flere af børnene i lejren gælder det ifølge Udenrigsministeriet, at deres danske indfødsret ikke er fastslået.

Læs hele historien her.

 

V og K ser positivt på lovforslag om techgiganter

Venstre og De Konservative støtter umiddelbart det lovforslag, som kulturminister Joy Mogensen har fremsat, som skal tvinge techgiganter til at betale penge til danske medier, når de bruger mediernes indhold.

Det skriver Berlingske.

”Umiddelbart tager vi positivt imod regeringens forslag. Det er fornuftigt at åbne for, at mediehusene og techgiganterne kan forhandle og indgå aftaler,” siger Louise Schack Elholm fra Venstre.

Også De Konservatives mediepolitiske ordfører, Birgitte Bergman, tager godt imod forslaget og kalder det ”rimeligt fornuftigt”.

Det er dog ikke alle borgerlige partier, der er lige så positive. Lars Boje, Nye Borgerliges medieordfører, undrer sig over, at det er nødvendigt med en lov, som giver private virksomheder ret til at indgå frivillige aftaler.

Læs hele historien her.

 

Formandskandidat om favorabel ordning til fagbosser: ”Helt til hest”

Det har været en mangeårig tradition i HK, at medlemmerne af fagforeningens hovedbestyrelse stoppede som 61- eller 63-årige og derefter modtog to tredjedele af deres fulde løn i tre til seks år, mens de gik derhjemme og ventede på formel pensionering.

”Den ordning er med 2021-briller helt til hest, den har fremtiden bag sig,” siger næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen.

Det skriver Berlingske.

Hun stiller i 2021 op som formandskandidat i HK, når den nuværende forbundsformand Kim Simonsen stopper som 60-årig og selv kan se frem til at modtage to tredjedele af sin løn på 88.000 kroner i op til seks år.

Den slags fratrædelsesordninger blev afskaffet i 2017, så nye hovedbestyrelsesmedlemmer skal arbejde indtil formel pensionering.

Men dem, som allerede havde ordningen, kunne frivilligt vælge, om de ville beholde ordningen eller fortsætte med at arbejde for deres løn indtil pensionering. Lønnen bliver betalt af medlemmerne.

Et mindretal af hovedbestyrelsen – 18 ud af 45 medlemmer – valgte at fortsætte på den favorable ordning, fremgår det af en oversigt fra 2018, som Berlingske er i besiddelse af. Ud af de otte mest profilerede medlemmer i HK valgte fem at fortsætte på ordningen i 2018.

Læs hele historien her.

 

Ligebehandlingsnævnet: Nybagt mor fik ringere behandling på grund af sit køn

En kvinde skal have udbetalt 5000 kroner fra sit forsikringsselskab, der forskelsbehandlede hende på baggrund af hendes køn.

Da hun havde smerter efter sin graviditet, afviste forsikringsselskabet at dække udgifterne til en fysioterapeut med begrundelsen, at de "ikke dækkede behandling i forbindelse med seksualitet og graviditet".

Og det må man ikke, skriver Ligebehandlingsnævnet.

”Det var i strid med ligestillingsloven, at klager fik afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet/fødsel,” hedder det i en afgørelse.

Ifølge Ligebehandlingsnævnet har sagen principiel karakter, hvilket betyder, at den i fremtiden kan få betydning for lignende sager.

 

Danmarks forsvarschef fordømmer militæret i Myanmar

Lørdag blev den hidtil blodigste dag i Myanmar siden militærkuppet tilbage i februar. 114 personer mistede livet, da militære styrker gik til angreb på den civile befolkning, og blandt ofrene var en dreng på fem år, to andre drenge på 13 år og en pige på 14 år.

Det har fået forsvarscheferne fra 11 lande - heriblandt Danmark - til at gå sammen om officielt at beskylde militæret i Myanmar for at svigte sin befolkning.

Det skriver Politiken

“Som forsvarschefer fordømmer vi brugen af dødbringende magt mod ubevæbnede mennesker udført af de væbnede styrker i Myanmar og tilknyttede sikkerhedsstyrker. Et professionelt militær følger de internationale standarder for opførsel og er ansvarlig for at beskytte - ikke skade - de mennesker, det tjener,” lyder ordene i den fælles udtalelse, som Danmarks forsvarschef, Flemming Lentfer, har skrevet under på.

Også USA’s præsident, Joe Biden, har fordømt militærets voldshandlinger.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

langt om længe er det gået op for os at opbakningen til den danske model ikke kun afhænger af overenskomstresultaterne - vi er dybt afhængige af det såkaldte "politiske spor". Vi venter på Christiansborg politikerne og reformen af de klassificeringer og den centralisering, som nu mere end et halvt århundrede giver social ulighed mellem mænd og kvinder og et skævvredet arbejdsmarked delt mellem mænd og kvinder. I sidste ende er det en bombe under den danske model - tilliden smuldrer til dagpengesystemet og lønudviklingen.